Energiledelse i Høje-Taastrup
Høje-Taastrup Kommune, Danmark
-
Kontor
-
Område
Kommunale Bygninger
-
År
2018
-
Indsats
Energiledelse
I Høje-Taastrup er den rigtige organisering og forankring nøglen til energibesparelser
Høje-Taastrup kommune har arbejdet med energistyring i over 10 år. Stort set alle kommunale bygninger har energimålere, som bliver aflæst manuelt en gang om måneden. Siden 2008 har den indsats reduceret kommunens samlede forbrug af el, varme og vand med omkring 25 %, mens CO2-udledningen er reduceret med 50 %.
Læs mere
Det er ejendomsafdelingen, der har ansvaret for bygningerne og dermed leder den overordnede energistyringsindsats, mens klimafdelingen laver demonstrationsprojekter og business cases samt udarbejder visualiseringsværktøjer og andre relevante redskaber, som ejendomsafdelingen bruger i deres daglige drift af bygninger og i forbindelse med energirenoveringsprojekter.
Ifølge Morten Høg, der er klimamedarbejder i Høje-Taastrup kommune, udmærker Høje-Taastrup sig ved den måde, kommunen har organiseret og forankret indsatsen på. Kommunen har nemlig prioriteret at bruge ressourcer på at opbygge interne kompetencer og erfaringer frem for have tilknyttet eksterne energikonsulenter i kortere eller længere tid.
”Når eksterne konsulenters arbejde er gjort, er der ofte ingen eller meget få medarbejdere til at føre arbejdet videre. Energisystemer skaber ikke værdi i sig selv. Værdien bliver skabt, når kommunens medarbejdere analyserer og anvender data rigtigt, så kommunen sparer på energien,” siger Morten Høg.
Han fortsætter:
”En kommune er frem for alt en driftsorganisation. Det er derfor meget værdifuldt at have interne medarbejdere til både udvikling og drift. På den måde opbygger kommunen sine kompetencer og forankrer erfaringerne internt.”
Høje-Taastrup har fra begyndelsen sat klare mål for energiindsatsen. Helt præcist er det målet om at reducere CO2-udledningen med 3 % om året, der har drevet energiindsatsen frem.
Det mål afstedkommer samarbejder på tværs af kommunens afdelinger og driftsenheder. Det giver noget at være fælles om og nedbryder en del af den silotænkning, som mange organisationer og virksomheder forsøger at arbejde sig udover.
Høje-Taastrup er, ligesom en række andre danske kommuner, med i Danmarks Naturfredningsforenings kampagne klimakommune. Derudover samarbejder kommunen med andre lokale og regionale byer og kommuner i det globale initiativ Global Covenant of Mayors. De erfaringer, som kommunen opnår gennem disse forpligtende netværk, bliver både omsat til konkret handling og er med til at sikre momentum for den fortsatte indsats.
- 2008 – kortlægning af forbrug med digitale bygningsdata (dbd)Kommunen kortlægger, hvilke energimålere der findes i alle relevante bygninger, og sætter nye målere op. Målerne bliver manuelt aflæst 1 gang om måneden. Det giver overblik over kommunens samlede forbrug af el, vand og varme.
- 2009 - klimaafdelingen bliver oprettetKlimaafdelingen udvikler og tester nye værtøjer og visualiserer data samt laver business cases, som ejendomsdafdelingen, der leder energiindsatsen, bl.a. bruger til at planlægge energirenovering og -effektivisering.
- 2018 - overgangen fra energistyring til energiledelse påbegyndesManuel aflæsning bliver gradvist afløst af fjernaflæsning, så kommunen kan følge forbruget time for time. Fjernaflæsningen gør indsatsen langt mere strategisk.
Gode råd
- Organiser jerSørg for at organisere jer, så der både er medarbejdere med beslutningskompetence, der kan sikre den langsigtede planlægning og indsats, og medarbejdere med faglige kompetencer, som kender bygningerne og deres funktioner.
- Skab overblikSkab overblik over det samlede energiforbrug ved hjælp af data. Fjernaflæsning og digitale data effektiviserer indsatsen og gør den mere strategisk.
- Sæt målSæt mål og definér, hvorfor I ønsker at investere i energistyring og -ledelse.
- Lav grønt regnskabLav et årligt grønt regnskab, så I kan følge med i, om I når jeres mål og evt. sætte ind, hvis noget ikke går efter planen.
