Lange samarbejder skal være gode

Det er en byrådsbeslutning, der ligger til grund for, at Guldborgsund Kommune kom i gang med ESCO. Og det er i høj grad andre kommuners erfaringer, som har modnet kommunen til selv at prøve kræfter med ESCO-modellen.

Ideen er søsat af Guldborgsund Kommunes Ejendomscenter, der ønskede at modernisere kommunens bygninger med hensyn til klimaskærme, energiforbrug og udseende. Det tog knap 1 år fra idé til handling. Projektfasen har varet i 3 år.

I kommunen har man hurtigt opdaget, at ESCO-modellen har potentiale ift. håndtering af vedligeholdelsesefterslæb, kompetenceløft, indeklimaudfordringer og finansiering. Der er sket meget med både teknologi, samarbejdsmodeller og brugeradfærd, siden de første ESCO-projekter i Danmark blev søsat. I kommunen mener man, at modellen er rigtig god til at få energirenoveret bygningerne.

”ESCO-modellen er god for en ”fattig” kommune, der ønsker at få så mange energibesparelser hjem som muligt. Det er energibesparelsen, der betaler et eventuelt lån tilbage i et ESCO-projekt, og ESCO er derfor i udgangspunktet et såkaldt cashflow-neutralt projekt for den offentlige myndighed,” fortæller Jonas Knudsen, der er projektleder på ESCO-projektet i Guldborgsund Kommune.

Samarbejde

En af de store udfordringer ved ESCO-modellen er, at parterne nemt kan havne i en diskussion om de beregnede energibesparelser. Et ESCO-projekts økonomi er nemlig hægtet op på nogle teoretisk beregnede energibesparelser, som det kan være svært at vurdere præcist.

Hvis ikke de beregnede energibesparelser nås, skal ESCO-leverandøren betale differencen mellem det beregnede potentiale og det faktiske forbrug. Vel at mærke hvis kommunen kan bevise, at leverandørens beregninger har været fejlbehæftede.

Det kan skabe diskussion mellem de 2 parter i forhold til, hvem og hvad årsagen er til differencen. Er der regnet forkert indledningsvis, eller har kommunen gennemført tiltag, der har påvirket ESCO-projektets potentialeberegninger?

Af den årsag har Guldborgsund Kommune valgt, at der skal holdes kvartalsvise møder, hvor tallene gennemgås, for at se om det går den rigtige vej.

En særlig udfordring i Guldborgsund har været ESCO-leverandørens krav om at kunne følge med i energiforbruget. I kommunen var det kun muligt via månedlige manuelle aflæsninger. Da dette krav ikke var indskrevet i ESCO-aftalen, viste problemet sig først efter projektstart. Udgiften til opsætning af nye målere, der kunne opfylde kravene til dags- og ugelæsning, var således ikke med i ESCO-økonomien.

Derfor har kommunen måttet søge om en særbevilling på ca. 600.000 kr. til opsætning af de nye målere.

Adfærdskampagnen

Der er i kampagnen udarbejdet læringsmateriale om energirigtig adfærd for elever på alle kommunens skoler og en hjemmeside med konkurrencer og videoindslag. Kommunens børnehavebørn bliver undervist via plancher og historier af deres pædagoger, og alle ansatte i kommunen gennemgår en webbaseret træning om energibesparelser.

For at holde fokus på klimadagsordenen bliver der løbende gennemført konkurrencer for de ansatte, ligesom sociale medier som Facebook og Twitter er inddraget.

De lokaliserede energibesparelser i kommunen er til at tage at føle på og er især fundet ved forbedring af ventilationsanlæg og opsætning af CTS-anlæg. De 57 bygninger, ESCO-projektet fokuserer på, er hovedsageligt skoler og institutioner og udgør knap 20 % af kommunens samlede antal bygninger.

Energibesparelserne er vurderet til at udgøre 26 % på el, 18 % på varme og 4 % vand.

Kommunen har været i driftsfasen i 1 år nu, og om kort tid skal de have den første årsopgørelse med leverandøren og sammen vurdere, om besparelserne holder stik.