Forløb

Vi valgte at bruge et isoleringsmateriale, som hedder celleglas, som ikke er så almindeligt brugt. Det kan ikke suge vand, det er brandsikkert, og der kan ikke gå råd og svamp i det.

Det første vi gjorde var at isolere gulvet. Fordelen ved at bruge celleglas til at isolere gulvet var, at vi så ikke behøvede at grave så meget ud. Det ville nemlig have været et problem i Karnaphuset, fordi det ikke havde noget fundament. Væggene er lavet af ler, og hvis vi gravede for dybt, ville væggen begynde at synke. Kulturstyrelsen ønskede at installere gulvvarme, hvilket kræver meget isolering under gulvet. Celleglasset kan lægges direkte oven på jorden, og så kan man bygge sin konstruktion ovenpå. Det er ikke en løsning, der som sådan findes nogen anvisninger på, så vi var nødt til at specialstrikke den ud fra vores erfaringer med lignende projekter. Af samme grund havde vi også en ingeniør koblet på opgaven, som sagde god for den her løsning.

Væggene skulle også isoleres. Da vi pillede træpanelerne af væggene opdagede vi, at der på bagsiden af bindingsværket sad lersten og lerklining – altså en slags isolering med ler, som panelerne var trykket fast i, da den stadig var våd. På grund af indvendig fugt, var der i årenes løb gået både råd og borebiller i træpanelerne. Vi udskiftede lerisoleringen med celleglas for at sikre, at der ikke kunne opstå fugtproblemer senere.

Til sidst udskiftede vi det gamle oliefyr med fjernvarme. Det lykkedes at skjule hele fjernvarmeinstallationen i et skab i entreen og køre al rørføring i gulvet. På den måde kom vi også af med de store, gamle radiatorer. Fjernvarmen er suppleret af en brændeovn til de rigtig kolde dage.

Forløb

Det første vi gjorde var at installere bjergvarme (varmepumpe). Bornholm er det eneste sted i Danmark, hvor bjergvarme er en mulighed, fordi øen er en klippeø. Fordelen ved bjergvarme i forhold til andre energirigtige opvarmningsformer er, at anlægget er skjult og derfor ikke ville skæmme den eksisterende bygning.

Derefter anlagde vi gulvvarme. Huset havde nogle flotte plankegulve, som skulle udskiftes, fordi de var rådne, og det var vigtigt for os, at det nye gulv lignede det gamle. F.eks. var det gamle gulv lagt oven på sand, hvilket giver en meget karakteristisk ”død” fornemmelse, når man går på det, fordi det ikke fjedrer. Den fornemmelse ville vi gerne efterligne. Derfor lagde vi gulvvarme og nye planker oven på sandlaget og isolerede gulvet med et materialet, som egner sig til den type konstruktion.

Det næste, vi kiggede på, var vinduer og loft. Først isolerede vi loftet med 300 mm. Derefter satte vi forsatsvinduer med energiglas indvendigt, da man i en fredet bygning ikke kan få lov til at bruge f.eks. termoruder eller koblede rammer.

Det sidste vi kiggede på var indgangsporten, som var meget utæt, hvilket havde vist sig at være et stort problem om vinteren. Det løste vi ved også at lave en indvendig port, som vi fik tilladelse til at sætte termoruder i.

Forløb

Selve udskiftningen gik meget nemt. Der kom 2 mand i et par dage, og så var pumpen installeret. Efterfølgende har vi selv bygget en kasse omkring udedelen af varmepumpen. Det er for at beskyttet den mod vejr og vind, men også for at mindske støjen fra pumpen.