BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Loftisoleringen har gjort kål på kuldebroerne

Loftisoleringen har gjort kål på kuldebroerne

Efter et besøg fra en energikonsulent besluttede Lis og Henning at efterisolere loftet i deres hus. Det har mindsket både træk og varmeregning.

Beboere

Henning og Lis købte huset i 1984, fordi de gerne ville lidt ud af byen. Huset ligger i et naturskønt område tæt på mose og skov, men kun 10 minutter fra Hjørring centrum. Her bor parret i dag sammen med deres næsten voksne søn Kasper.

”Da vi overtog huset i sin tid, var det i ret dårlig stand. Det var dårligt isoleret, taget var gammelt og hulmuren var uisoleret. Men det har vi heldigvis fået styr på gennem årene”, siger Lis.

Beslutningen om projektet

Beslutning

Vi opvarmer huset med olie, og det er dyrt, så vi var begyndt at se os om efter en alternativ opvarmningsform. Vi havde egentlig talt om at få en luft til vand-varmepumpe. Men så havde vi besøg af en energikonsulent, som sagde, at det første, vi skulle gøre, var at isolere loftet. Det ville nemlig kunne mindske varmetabet gennem loftet, så vi automatisk ville bruge mindre olie til opvarmning.

Projektets rådgivere

Rådgivning   

Energikonsulenten hjalp os også med at vælge, hvilken type isolering vi skulle have. Derefter kontaktede vi en lokal tømrer, som gav os et samlet tilbud på opgaven. Det svarede fint til vores forventninger, så vi indhentede ikke tilbud fra andre end ham.

Økonomien

Økonomi

Det var i forvejen ikke en særlig dyr løsning, og så blev det oven i købet billigere, end vi havde regnet med. Vi havde en idé om, hvad det ville koste, på baggrund af den rådgivning vi havde fået af energikonsulenten. Men håndværkeren overraskede os altså alligevel positivt. Vi ser det som en investering, fordi vi selvfølgelig regner med, at udgiften tjener sig ind i besparelser på olie.

Processen

Forløb

Arbejdet tog et par dage og forløb upåklageligt. Vi kunne sagtens være i huset, mens det stod på, så det var ikke noget, der som sådan forstyrrede vores hverdag.

Resultatet

Resultat

Ud over at vi har sparet en del penge på olie, så kan vi også mærke en tydelig forskel på indeklimaet. Før var der kuldebroer, som var skyld i træk, men de er helt væk nu. Resultatet er så godt, at vi har droppet ideen om at få en varmepumpe. Vi skal alligevel nok sælge huset om 5-7 år, og så kan det ikke betale sig. I mellemtiden sørger loftisoleringen for, at vi alligevel sparer penge på varme.

Økonomi

Energiforbrug før
44.700kr./år
Energiforbrug efter
35.600kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
9.100kr./år / 20%

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Isolering af loft
-
I alt
20.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Mindre træk
Bedre indeklima

Gode råd over hækken

Få en energikonsulent til at gennemgå huset og komme med forslag til forbedringer

Forbedringer og typiske besparelser

Isolering af loft

Typisk besparelse ved isolering af loft

10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning