BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Moderne standard i ældre murermestervilla

Moderne standard i ældre murermestervilla

En gennemgribende renovering i den gamle murermestervilla betyder nu, at husets komfort svarer til et moderne parcelhus.

Hvem bor i huset?

Ole og familien har boet i huset siden 1989. Da de flyttede ind, var huset beregnet til 2 familier. I kvarteret var stort set alle huse bygget på den måde, at der var en lejlighed i stueetagen og en lejlighed på 1. sal, eller også var det dobbelthuse, der kunne bo 2 familier i.

På overetagen har i mange år været en lejlighed, som har været lejet ud. Inden de overtog lejligheden boede den ældre dame, der ejede huset, i lejligheden.

De 2 lejligheder er nu blevet lagt sammen til ét hus, som Ole bor i med sin hustru og deres 4 børn. Børnene er efterhånden blevet store, hvorfor den ældste er flyttet hjemmefra, og de resterende 3 er teenagere.

Beslutningen om projektet

Hvorfor besluttede I jer for at starte jeres projekter?

Vi havde tænkt over i alle de år, vi har boet her, at vi burde optimere huset. Vi ville lave en gennemgribende renovering, så vi fik hele huset op til en moderne standard på varmeisolering og den komfort, der følger med.

I 1989, da vi flyttede ind, og der var 2 lejligheder, havde den gamle dame ovenpå en varmeregning på omkring 26.000 kr. for hele huset. Der var overhovedet ikke nogen isolering nogen steder. Vi har gennem årene fået isoleret løbende de mest presserende steder, men den gennemgribende renovering skete først nu.

Projektets rådgivere

Hvad fik I af rådgivning til projektet?

Jeg hyrede en arkitekt, fordi vi faktisk har fået bygget et lille hjørne på huset i renoveringen, og det skyldes, at der tidligere ikke har været bad i stueetagen. Det har vi fået lavet nu, og det krævede en arkitekt, så det blev lavet med respekt for husets oprindelige stil, og så vi sikrer os, at vi overholder Bygningsreglementet.

Derefter var jeg ude at tale med tømrere, murere og vvs-mænd. Vi valgte at bruge lokale håndværkere med et godt rygte.

Vi har kun haft nogen til at arbejde i huset, som nogen i mit nabolag eller omgangskreds har sagt god for.

Økonomien

Hvilke tanker gjorde I jer omkring økonomien i projektet?

Det er en fordel, at vi har haft huset så længe. Så er lånet betalt ned, og så kan man jo låne i huset til at bygge. At vi har lagt vores lån om, betyder ikke, at vi er kommet til at bo dyrere. Men det betyder, vi skal betale i en årrække, hvor vi ellers ikke skulle betale noget.

At energioptimere huset samtidig med at man bygger om, er jo en god investering, så man kan holde de fremtidige boligudgifter i ave. For det er klart, at alle frygter høje energipriser, og hvis man får lavet noget, der er energirigtigt i et gammelt hus som vores, så holder det sikkert også i konkurrencen med energimærkningen på nyere huse. Så på den måde er det også en investering i værdien i det hus, vi har.

Processen

Hvordan var forløbet for selve arbejdet?

Vi boede i huset undervejs, så byggeriet måtte laves i etaper. Når vi lavede noget i de forskellige rum, blev der lagt rør ind under loftet, så vi fik rør rundt i hele huset, som ikke var synlige. Det gjorde vi for at gøre klar til ventilationsanlægget.

Når man løbende bygger over en lang periode, som vi har gjort, skal man jo have en langsigtet plan, hvis man gerne vil have et ventilationsanlæg.

Kælderen blev gravet ned, så soklen er blevet understøttet hele vejen rundt, og vi har kunnet få tilstrækkelig isolering under gulvet. Det var et stort projekt, men nu har vi en kælder, som er isoleret som et moderne hus og med gulvvarme.

Resultatet

Hvordan har projektet ændret huset?

Huset er blevet lunt og nemt at fyre op. Det mærker man meget tydeligt. Vi har fået præcis, hvad vi gerne ville have. Nu svarer det til et hvilket som helst moderne parcelhus, og det gjorde det bestemt ikke, da vi flyttede ind.

Hvis du kigger på en familie med 4 børn, så bliver strømmen brugt til noget, vi ikke umiddelbart kan spare på, men energiforbruget i de år vi har boet her, er løbende faldet, fordi vi undervejs har lavet noget vedligeholdelse på huset.

Vi har gjort det, fordi det giver en anden komfort i huset. Og så skal det være energifornuftigt. Selvfølgelig forventer vi en lavere varmeregning, men det fornuftige er, at vi nu har et hus, der er varmt overalt.

Økonomi

Energiforbrug før
34.300kr./år
Energiforbrug efter
25.700kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
8.600kr./år / 25%

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Isolering af gulv over uopvarmet kælder
226.000kr.
Udskift vindue, som har 1 lag glas
160.000kr.
Ventilationsanlæg med varmegenvinding
80.000kr.
I alt
466.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Mindre træk
Bedre indeklima

Gode råd over hækken

Det giver tryghed at have en arkitekt med på råd, når man forandrer husets udtryk.

Denne case er skabt i samarbejde med:

JDH-BYG

Om casebanken

Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.

I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.

Forbedringer og typiske besparelser

Isolering af gulv over uopvarmet kælder

Typisk besparelse ved isolering af gulv over uopvarmet kælder

10-150 kr./år pr. m2 gulv du isolerer

Forudsætning for udregning: Gennemsnitlig energipris, gulvtype og isoleringsniveau

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas

30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue

Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Typisk besparelse ved ventilationsanlæg med varmegenvinding

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning