1960-1976 Typehus
Byggeår
1969
Renoveringsår
2011
Areal
205 m2
Antal beboere
2 voksne, 1 barn
Opvarmning
Naturgas
Lars og Gitte er efter eget udsagn et par ægte nørder, og det har de givet videre til børnene på 22 og 20 år, som begge læser på ITU. Den yngste bor stadig i huset, som er fra 1968 med en tilbygning fra 1982.
De 2 it-folk flyttede til den nordsjællandske by fra Silkeborg for karrierens skyld. Gitte er konsulent, mens Lars for 5 år siden fik konstateret sklerose og ikke længere kan arbejde.
"Vi er meget glade for at bo et sted, hvor man både er lidt isoleret og alligevel tæt på det hele. Vi flyttede hertil i 1995, og både huset og området havde alt, hvad en børnefamilie kunne ønske sig," siger Lars.
Det hele tog udgangspunkt i vores høje energiforbrug. Vi havde høje omkostninger, så der var noget at gå efter. Vi skiftede vinduer og døren ud til haven, fordi der var så meget træk, at vi næsten kunne sætte en vindmølle op i stuen og lade den dække hele vores elforbrug. Vi havde tænkt over solcellerne i noget tid, men vi fik travlt, fordi vi ville nå at komme med på den tidligere ordning, der udløb i slutningen af 2012. Det handlede om at mindske vores elregning. Når det gælder loftet, så var det mest af alt en forsikring for at undgå en fremtidig udgift, hvis vi på et tidspunkt bliver nødt til at sælge huset, og en ny ejer måske ville kræve det gjort.
Vi valgte de håndværkere, der kom med de mest ambitiøse løsninger. Derefter brugte vi internettet til at verificere vores valg, det gør vi altid. Google is your friend. Vi kendte ingen håndværkere på forhånd, og hemmeligheden er at finde en, man kan stole på. Så kan man altid bruge ham til at finde andre håndværkere, som han stoler på. Gennem den første håndværker har vi mødt alle de andre, vi har brugt. Det var også vigtigt for os med løsninger, som var vedligeholdelsesfrie, fordi mit helbred ikke giver mulighed for meget fysisk arbejde. Vi vil jo gerne kunne blive boende, indtil vi selv vælger at sælge - ikke fordi vi er nødt til det.
Økonomien var afgørende omkring både vinduerne og solcellerne. Vi går generelt ikke efter de billigste løsninger. Vi vil hellere have en håndværker, der laver tingene ordentligt og godt. Der var fradrag via håndværkerfradraget, og det udnyttede vi da, selv om det ikke engang dækkede momsen - men ellers blev det betalt via de penge, forsikringen havde udbetalt på grund af kritisk sygdom. Udskiftning af vinduerne handlede om at spare på varmeregningen. For solcellerne handlede det ikke mindst om at gøre os mindre afhængige af elpriserne. Men også om at gøre os mere uafhængige af en fast løn hver måned.
For vinduerne tog det vel 3-4 uger fra den første snak, til vinduerne var sat op. Det var nemt og hyggeligt, og der var ingen gener. Håndværkerne var effektive, dygtige og respektfulde på den måde, som man skal være. Den respekt går begge veje. På den måde får man et godt forhold. Det gik også stærkt med solcellerne. Snip-snap-snude, så var det ordnet. De havde travlt, så alt arbejde foregik virkelig i løb. 1/3 af solcellerne vender mod vest og 2/3 mod syd og sidder på taget. Efterisoleringen af loftet tog vel 2-3 timer, så det var ganske smertefrit at få papiruld blæst ind på loftet.
De nye vinduer og døren betyder, at der er ro i stuen nu. Ingen bevægelse og ingen træk. Det er det allervigtigste. Vi er sluppet for blæsten gennem stuen. Og så er de vedligeholdelsesfrie, så de skal bare nydes. De har også haft den ønskede effekt på besparelsen, for vi har fået en synligt lavere varmeregning. Vi sparer også meget på elregningen med solcellerne. Det er utroligt tilfredsstillende at producere sin egen strøm. Jeg kan blære mig med, at vi traf en rigtig god beslutning på et godt tidspunkt. Når det gælder loftet er det umuligt at verificere effekten på varmeforbruget. Men vi ser det også mest som en forsikring, hvis vi bliver nødt til at sælge huset.
SEAS-NVE
Om casebanken
Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.
I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.
Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.
