1940-1959 Etagebolig, ejer
Byggeår
1959
Renoveringsår
2012
Areal
1.994 m2
Antal lejligheder
496 lejligheder
Opvarmning
Fjernvarme
I Vangede nord for København ligger ejendommen E/F Nordre Munkegård midt i grønne friarealer og i et blandet kvarter med Arne Jacobsens Munkegårdsskolen som nabo, med gode indkøbsmuligheder og gode trafikforbindelser tæt på.
Ejendommen er opført i 1959-1961 af tømrermester Aage V. Jensen. Den består af 11 boligblokke med i alt 496 lejligheder og 3 erhvervslejemål, 66 garager og 70 udstykkede kælderrum (der kan lejes af beboerne). Der bor omkring 750 personer i Nordre Munkegård fordelt på unge, familier og ældre mennesker. De fleste ejer deres lejlighed, men der er ca. 20 % lejere.
Nordre Munkegård gennemgik i 2012-2014 en større renovering. Tagene blev skiftet ud, isolering på lofterne blev fornyet, og alle vinduer og altandøre blev udskiftet. Herudover blev en del af varmeanlægget fornyet.
Vores tage var gamle og utætte, og en del af de gamle trævinduer var utætte med varierende rådskader. Derudover havde vi nogle nyere plast-vinduer, som vi ikke længere kunne skaffe reservedele til, når de gik i stykker. Det var baggrunden for, at vi gik i gang med renoveringen, fortæller Jan Rubin, som er bestyrelsesformand og beboernes repræsentant i hele renoveringsprojektet.
Selvom det var tydeligt, at ejendommen trængte til renovering, var beslutningen vanskelig og tidskrævende at træffe. Beboersammensætningen er blandet med folk i forskellige aldre med forskellige indtægter og en stor gruppe lejere. Alt dette krævede en lang intern proces med møder og ekstra generalforsamlinger, samt information i nyhedsbreve, på vores hjemmeside og opslag i ejendommen. ”Hvad skal laves, hvorfor gør vi det, hvad betyder det for mig?” ville folk vide.
Til sidst var tagene så dårlige, at vi var nødt til at træffe beslutningen om at gå i gang. Vores mål med renoveringen var bedre komfort for beboerne og lavere udgifter til reparationer og vedligeholdelse.
Vi havde i flere år brugt et mindre arkitektfirma til at rådgive os om vedligeholdelse, men efter at have modtaget et tilbud fra dette og et andet arkitektfirma, valgte vi det andet firma, der samtidig var en noget større virksomhed. Med udgangspunkt i vores ønsker, ejendommens energirapporter og en økonomisk ramme på 70-75 mio. kr. foreslog de, hvad der skulle renoveres, stod for projektering og budget og lavede udbudsmateriale. Som bygherrerådgiver var de også inde over informationsmaterialet og var tilsynsførende på renoveringen.
Vi valgte en hovedentreprenør ud fra en åben prækvalifikation, hvor 12 virksomheder bød ind, og 5 blev valgt til at give tilbud på baggrund af udbudsmaterialet. I sidste ende valgte vi den billigste virksomhed.
Materialer og større løsninger valgte vi ud fra parametre omkring funktion, holdbarhed, komfort, energiforbrug og æstetik.
Beboerne skal betale for renoveringen, så økonomien i projektet har hele tiden betydet meget og været et stort diskussionsemne. Jeg ser det dog som en langsigtet investering i bedre komfort, mindre vedligeholdelse og lavere energiforbrug, fortæller Jan Rubin.
Renoveringen blev finansieret med et byggelån på 75 mio. kr., som ejerforeningen optog og fordelte ud på lejlighederne efter fordelingstal. Hvis ejerne ikke havde eller kunne skaffe penge til at betale deres del, måtte de gå med i et fælleslån. Et par enkelte beboere havde ikke mulighed for at finansiere deres del i projektet, og de valgte at flytte fra ejendommen.
Vi havde afsat en stor pulje til uforudsete udgifter. Det betød at budgettet holdt.
Et stort projekt som vores kræver meget mere tid og arbejde, end jeg havde drømt om. Jeg blev aflønnet for mit arbejde på projektet, mens det stod på, siger Jan Rubin. Jeg har dog brugt langt flere timer på projektet, end jeg fik løn for.
Efter den interne proces med at få projektet besluttet er renoveringen forløbet uden væsentlige forsinkelser, og tidsplanen holdt. Vi havde et ugentligt byggemøde med ejerforeningen, repræsentanter for lejerne, arkitekterne og entreprenøren, hvor vi gennemgik fremdrift og tvivlspørgsmål. Det fungerede godt.
Beboerne i E/F Nordre Munkegård er gennemgående glade for forbedringerne. Generelt er indeklimaet blevet bedre, men de tættere vinduer og yderdøre gør det nødvendigt med en mere systematisk udluftning. Vi har nogle få beboere, der lider af høj overfølsomhed for kemikalier. Disse har haft problemer med afgasningen fra træ og maling fra de nye vinduer, uanset disse er testet og vurderet som havende lav afgasning.
Jeg er personligt mest glad for de nye tage, hvor vi kan undgå fugtskader og regn, der siver ned i bygningerne, siger Jan Rubin.
Vi er i gang med projektering af klimasikring af ejendommens kældre og et projekt til nedsivning af regnvand på egen grund, og inden for de næste par år skal vi installere lysstyring i vores kældre, så elregningen kan blive mindre.
10-50 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer udefra
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
10-340 kr./år pr. meter varmerør du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, isoleringstykkelse, rørstørrelse og placering
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
60-240 kr./år pr. yderdør du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og yderdør
Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.
Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i jeres projekt.
