1960-1977 Etagebolig, andel
Byggeår
1961
Renoveringsår
2013
Areal
19.570 m2
Antal lejligheder
250 lejligheder
Opvarmning
Fjernvarme
Den private andelsboligforening Bellmansgade 7-37 ligger på ydre Østerbro, som tidligere var et arbejderkvarter. I dag er beboersammensætningen mere varieret. I nogle af de i alt 250 lejligheder bor ældre mennesker, som har boet i bebyggelsen siden opførelsen i 1961. I enkelte tilfælde bor deres børn der også – i sjældnere tilfælde også børnebørnene. Andelsforeningen bærer præg af, at der er en fast gruppe af beboere, som har boet sammen længe og kender hinanden godt. De dyrker et socialt fællesskab og er med til at sørge for, at der er liv i foreningen.
Den første tanke om renovering blev født i andelsboligforeningens bestyrelsen tilbage i 2007. Ejendommen er fra 1961 og opført som en betonelementbebyggelse ud fra datidens krav til byggetekniske løsninger – det gælder f.eks. i forhold til isolering. Trods løbende vedligeholdelse gennem årene blev bebyggelsen mere og mere nedslidt. Derfor ønskede andelsboligforeningen en gennemgribende renovering og en energiforbedring af bebyggelsen, og deres bestyrelse kontaktede os.
Ud fra en lang række forundersøgelser og konsekvensberegninger udarbejdede vi i samarbejde med bestyrelsen en række budgetsatte projektforslag. Vi havde gennem vores samarbejde fokus på at løfte ejendommens stand, gøre den mere tidssvarende, mere energirigtig og forbedre indeklimaet i lejlighederne. I 2010 åbnede der sig en mulighed for at søge om byfornyelsesmidler ved Københavns Kommune til gennemførelse af projektet. Projektet fik tildelt støtte, og i tæt samarbejde med andelsboligforeningens bestyrelse og Københavns Kommune udarbejdede vi løsningsforslag, som var afstemte mellem alle parter, fortæller Peter Tordgaard, arkitekt på projektet
Firmaet, jeg repræsenterer, er et arkitekt- og ingeniørfirma med speciale i rådgivning inden for projektering og gennemførelse af bygningsrenoveringsopgaver. Vi har gennem processen været andelsboligforeningens byggetekniske rådgiver. Andelsboligforeningens ejendomsadministrationen har været finansiel rådgiver og forretningsfører. Københavns Kommune, der støttede projektet, rådgav med krav og ønsker til løsninger. For kommunen var det vigtigt, at løsningerne var i tråd med deres planer om byfornyelse i kvarteret.
Efter projekteringsfasens afslutning og inden udbudsfasen skulle vi udvælge egnede entreprenørvirksomheder, som kunne gennemføre et byggeri af den aktuelle størrelse. Vi gennemførte en prækvalifikationsrunde, hvor vi udvalgte de entreprenørvirksomheder, der var bedst kvalificerede til at byde ind på opgaven. Efter prækvalifikationen blev projektet udbudt til 6 entreprenørvirksomheder. Økonomien var selvfølgelig et vigtigt parameter i tilbuddene, men det var også vigtigt at sikre en god proces, der ville komme beboerne mindst muligt til gene. Den praktiske gennemførelse af projektet havde jo stor indflydelse på beboernes daglige liv, da en del af arbejdet skulle foregå inde i de enkelte lejligheder. I samarbejde med andelsboligforeningens bestyrelse og ejendomsadministrationen udvalgte vi den entreprenørvirksomhed, der ud fra prækvalifikation, tilbudsgivning og interviews levede bedst op til vores krav og ønsker, fortæller arkitekt Peter Tordgaard.
25 % af midlerne kom fra Københavns Kommune. Resten finansierede andelsforeningen selv. Fra beboernes synspunkt var det mest interessante selvfølgelig, hvor meget deres boligafgift ville stige, hvilket også afhang af de aktuelle lånemuligheder. En del af andelsboligforeningens beboere var imod projektet i starten, og et flertal af beboerne skulle sige ja til projektet, hvis projektet skulle gennemføres. De fleste af andelsboligforeningens beboere valgte at sige ja tak til en boligafgiftsstigning set i lyset af de funktionelle, komfortmæssige og æstetiske fordele, en gennemførelse af projektet ville medføre, fortæller arkitekt Peter Tordgaard.
Alt i alt forløb den praktiske gennemførelse af byggeriet rigtigt godt. Der var et godt samarbejde mellem andelsboligforeningens bestyrelse, ejendomsadministrationen, entreprenørvirksomheden og os. Vi delte ambitionerne for projektet og havde overordnet den samme indstilling til tingene gennem forløbet. Det er utroligt vigtigt både for proces og resultat, at alle parter opnår en fælles forståelse. At det lykkedes, var en af grundene til, at byggefasen forløb så godt, som den gjorde. I begyndelsen af byggefasen var der en opstartsperiode, hvor vi høstede erfaringer, vi kunne arbejde videre ud fra. Da den var overstået, kunne vi sætte tempoet op i projektet. Der var selvfølgelig udfordringer undervejs, som vi ikke kunne have forudset, men udfordringerne blev løst, hvilket var positivt.
Forløbet var tilrettelagt sådan, at vi renoverede 1 blok ad gangen. Vi begyndte på den første blok i foråret 2012 og blev færdige med alle 3 blokke i efteråret 2013, dvs. inden for den fastlagte termin i hovedtidsplanen. Så godt som alle beboere kunne blive boende i deres lejligheder i byggeperioden, så på den måde var byggeriet mindre til gene, end hvis genhusning, og alt hvad der følger med dette, havde været nødvendigt for alle beboerne, fortæller arkitekt Peter Tordgaard.
De fleste af andelsboligforeningens beboere er glade for resultatet. AB Bellmansgade 7-37 har fået en ejendom, som er blevet betydeligt forbedret og tager sig flot ud i gadebilledet. Brugsværdien af lejlighederne er blevet højere, og beboerne nyder godt af, at de har fået større og mere brugbare altaner, der kan lukkes af med glaslukninger. Samtidig kan energiforbedringerne mærkes. Tidligere trak det ind i lejlighederne, nu holder lejlighederne bedre på varmen, og komforten er blevet forbedret. Vi kommer selvfølgelig ikke uden om, at beboerne også kan mærke forskel på pengepungen, eftersom boligafgiften er steget. Men de sparer på varmeudgifter, og lejlighedernes handelsværdi er efter al sandsynlighed steget som følge af renoveringen. Alt i alt tror jeg derfor, at beboerne kan være godt tilfredse med resultatet, fortæller arkitekt Peter Tordgaard.
10-50 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer udefra
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau
10-40 kr./år pr. m2 fladt tag du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.
Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i jeres projekt.
