Større lejligheder og mindre varmeregning holder på beboerne

Nyt tag, udvidelse af lejligheder, isolering og etageadskillelser

"Lejlighederne er blevet meget nemmere at sælge."

-Søren Juul Nielsen, bestyrelsesformand A/B Peter Fabers Gade 5-19

1890-1919 Etagebolig, andel
Byggeår

1899
Renoveringsår

2010
Areal

5.523 m²
Antal lejligheder

72 lejligheder
Opvarmning

Fjernvarme

Se hele casen

Større lejligheder og mindre varmeregning holder på beboerne

Splinternyt skifertag og 2-etagers taglejligheder med egen terrasse. Det er resultatet af en gennemgribende renovering, som ud over større lejligheder har givet varmebesparelser og god økonomi i hele andelsboligforeningen på Peter Fabersgade 5-19 i København.

Casen er udarbejdet af:

Beboere

Etageejendommen fra 1899 ligger på indre Nørrebro i København lige over for Assistens Kirkegården. Ejendommen er blevet renoveret løbende, og boligstandarden opgraderet. Med den sidste renovering er den gamle bygning løftet helt ind i det ny årtusindes standarder for energieffektivitet og boligkomfort.

Andelshaverne er alt fra studerende til par, familier og ældre – hidtil med en vis overvægt af studerende. Lejlighederne spænder i dag fra 50 til 135 m². Mange bliver boende i lang tid, gerne 10 eller helt op til 30-40 år.

Taget var rådskadet og skulle repareres. Andelsforeningen ville gerne have større lejligheder for at holde på beboerne, når f.eks. studerende bliver til familier. Derfor vedtog andelsboligforeningen en stor renovering af tag, loft og 4. sals-lejligheder. Resultatet er blevet 16 store lyse 2-etagers taglejligheder, hvoraf 12 blev solgt med det samme.

Beslutning

Beslutningen om renoveringen har været en demokratisk proces, som begyndte i 2005 og sluttede med endelig vedtagelse i 2008.

Der har hele tiden været stort flertal, siger Søren Juul Nielsen, som også forklarer bevæggrundene for beslutningen: Taget krævede reparation, der var ønske om større lejligheder for at holde på beboerne, og endelig gav det økonomisk god mening. De energibesparelser, som renoveringen har givet, var til gengæld ikke motivation for beslutningen. Det er en bonus, som er kommet oveni.

Rådgivning

Foreningen brugte en bygningsingeniør og en arkitekt, som de kender og har brugt ved tidligere projekter i ejendommen, f.eks. ved renovering af kælderen. Arkitekten stod for udbud til 5 entreprenører, hvoraf 1 blev valgt til totalentreprisen. Beboerne var selv med til at tage stilling til valg af materialer mv.

Økonomi

Renoveringen er finansieret med et 15-årigt realkreditlån og en huslejestigning på 20 %. De samlede udgifter på i alt ca. 23 mio. kr. blev hurtigt bragt ned, da langt de fleste af de nye lejligheder på 4. sal blev solgt med det samme. Vi fik også et tilskud på 2,9 mio. kr. fra Københavns Kommune til energieffektiv byfornyelse.

Til gengæld havde vi ikke taget nok højde for uforudsete udgifter. Vi havde afsat 1,7 mio. kr., men endte med at bruge 3 mio. kr., siger Søren Juul Nielsen, som forklarer:

Det er klart, når du tager taget af et gammelt hus, og der skal skabes stabilitet, og murværket skal forhøjes, så giver det nogle følgeudgifter. Rådskader og reparation af murrem har kostet meget, fordi vi har skiftet mange sten ud.

Forløbet

Vi planlagde at foretage renoveringen på 1 år, og planen holdt – på trods af, at det var den strengeste vinter i mange år. Vi foretog renoveringen i 3 etaper med en løbende nedbrydning og genopbygning af tag og loft. Der var stillads om hele bygningen, og vi havde en larmende lift stående i hele forløbet. Men alle tog det i stiv arm. Der har ikke været nogen sure miner.

Det var ikke nødvendigt at genhuse beboerne undervejs. Selv beboerne på 4. sal kunne blive i boligerne under renoveringen. Det skyldtes bl.a., at foreningen var ret sikker på ikke at støde på skimmel og svampeskader, fordi det tidligere er blevet udbedret. Så der var ikke sundhedsrisiko forbundet med at blive i lejlighederne.

Resultatet

Du skulle høre beboerne på 4. sal. De er voldsomt begejstrede, siger Søren Juul Nielsen om resultatet af renoveringen. Lejlighederne er også blevet meget nemme at sælge.

Læg dertil den gode økonomi, en sund bygning med flot facade og tag, et varmeforbrug, der er reduceret, og et energimærke, der er løftet fra D til C. Det har været alle pengene værd, og det har været den langvarige planlægning, 4-5 år, med mange diskussioner og året med renoveringsarbejde værd. Det er blevet en større gevinst, end vi regnede med, siger Søren Juul Nielsen.

Læs mere

Økonomi

Hvad kostede det?

Isolering mellem etager

Isolering af loft

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Udskift vindue, som har 1 lag glas

I alt

23.000.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Før

Efter

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

Fordele

Bedre lysindfald

Flere rum

Mere frisk luft

Mere plads

Mindre vedligeholdelse

Gode råd over hækken

Information, information og information – så frygten også fra den sidste sortseer bliver manet i jorden.

Hold beboerne orienterede. Lad være med at skjule noget, og indkald til generalforsamling, hvis der bliver ændringer i forhold til planer eller løfter.

Forbedringer og typiske besparelser

Typisk besparelse ved isolering af loft

10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Se energiløsningen 'Isolering af loft'

Typisk besparelse ved isolering af tag med høj rejsning, udefra

10-50 kr./år pr. m2 tag med høj rejsning du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Se energiløsningen 'Isolering af tag med høj rejsning, udefra'

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas

30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue

Se energiløsningen 'Udskift vindue, som har 1 lag glas'

Sådan kommer I selv i gang

Hvis I overvejer at renovere, anbefaler vi, at I starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i jeres projekt.

Læs mere om rådgivning

Se flere løsninger

Case, SparEnergi, Hulmursisolering og nyt tag

1890-1919 EtageboligHulmursisolering og nyt tag

Case om træpillefyr, nye vinduer og isolering af loft og mure, Sønderborg

1890-1919 EtageboligTræpillefyr, nye vinduer og isolering af loft og mure

Case: Isolering af loft og nye vinduer, Frederiksberg

1920-1939 EtageboligIsolering af loft og nye vinduer

Case om nyt tag, isolering af facader, nye vinduer og døre, Vangede

1940-1959 EtageboligNyt tag, isolering af facader, nye vinduer og døre

1940-1959 EtageboligVentilation

Case, SparEnergi, Nye facader, solceller og energivisualisering

1960-1977 EtageboligNye facader, solceller og energivisualisering