Typehus 1998-2006 | Energistyrelsen

Typehus 1998 - 2006

Hovedparten af typehusene er i 1 plan med en smule hældning på taget. De er ofte i rektangulære, men kan have en vinkel på. Typehusene fås også i 1½ plan, men har sjældent kælder. Fra 2000 til 2008 blev der bygget ca. 10.000 nye parcelhuse om året.

Læs mere om typehuset 1998 - 2006

TYPEHUSE 1998-2006 I DANMARK

BYGGEÅR

TYPISK ENERGIMÆRKE

MULIG FORBEDRING

46.000

1998-2006

B-C

Energiforbrug

Typehusene fra perioden 1998 - 2006 er som regel mærket med energimærke B-C - eller A2010 hvis de allerede er energirenoveret.

1. Klimaskærm

Din boligs klimaskærm (dvs. tag, ydervægge, vinduer osv.) er det, der betyder mest for din varmeregning. Hvis du isolerer og skifter eller renoverer dine vinduer, er du godt på vej mod en lavere varmeregning.

Her slipper varmen typisk ud af huset

Typiske forbedringer

Her kan du se, hvilke energiforbedringer energikonsulenterne som regel anbefaler i typehuset fra perioden 1998 - 2006 - sorteret efter, hvilken forbedring der bliver anbefalet oftest.

Isolering af loft
Udskiftning eller energiforbedring af vinduer
Udskiftning af ydervægge

Det kan du gøre

Vælg bygningsdel på tegningen i toppen af siden, og få overblik over, hvad du kan gøre. Alle forbedringer er linket til en energiløsning, der er en beskrivelse af, hvordan du kan forbedre din bolig med fokus på både energiforbrug og byggeteknisk korrekte løsninger. I energiløsningen kan du også se, hvor meget du kan spare.

Tilskud

Du kan få tilskud til en række boligforbedringer, der sparer energi - heriblandt bedre isolering og vinduer.

Læs om tilskud

2. Installationer

Når din bolig er tæt og holder varmen inde, kan du kigge på din opvarmningsform og dit varmesystem. Måske kan du spare ved at optimere anlæggets drift eller supplere med f.eks. solvarme og solceller.

Typiske forbedringer af installationerne

Her kan du se, hvilke energiforbedringer energikonsulenterne som regel anbefaler i typehuset fra perioden 1998 - 2006 - sorteret efter, hvilken forbedring der bliver anbefalet oftest.

Isolering af varme- og varmtvandsrør
Installation af solcelleanlæg
Udskiftning af cirkulationspumper
Udskiftning af varmtvandsbeholder
Installation af varmepumpe

Det kan du gøre

Vælg bygningsdel på tegningen i toppen af siden, og få overblik over, hvad du kan gøre. Alle forbedringer er linket til en energiløsning, der er en beskrivelse af, hvordan du kan forbedre din bolig med fokus på både energiforbrug og byggeteknisk korrekte løsninger. I energiløsningen kan du også se, hvor meget du kan spare.

Tilskud

Du kan få tilskud til en række boligforbedringer, der sparer energi - heriblandt konvertering til varmepumpe.

Læs om tilskud

3. Vaner

Der kan være en del at spare ved at være opmærksom på dine energivaner. Skruer du f.eks. ned for varmen om natten, og når du ikke er hjemme?

Gode råd, som hjælper dig til en lavere varme- og elregning.

VarmeDu kan reducere dit varmeforbrug, hvis du indstiller termostaten på dine radiatorer og din varmtvandsbeholder rigtigt, lufter ud og holder øje med dit vandforbrug.Guide til mindre varmeforbrug
ElDu kan reducere dit elforbrug, hvis du tænker energieffektivt, når du køber nye apparater og hvidevarer og følger nogle simple spareråd.Guide til køb 9 gode råd til at spare på strømmen

Energimærkning

Typehuset fra perioden 1998 - 2006 har typisk energimærke B-C. Energimærket viser boligens energimæssige tilstand ud fra en samlet vurdering af huset på en skala fra A til G. Du kan hæve energimærke B-C til A2010, hvis du gennemfører energimærkningens forslag til energiforbedringer.

Energimærkning

Huse bliver typisk kun energimærket, hvis de skal sælges eller lejes ud i mere end 4 uger.

Læs mere om energimærkning, og find din boligs energimærke

Energiforbrug

Har dit typehus 1998-2006 et højt varmeforbrug?

Gode råd til renovering af hus

Det er en god idé at forstå det forløb, du skal igennem – uanset om du blot skal skifte et vindue eller bygge hele huset om.

Gode råd til renovering af hus

1Hvorfor energirenovere?

Fordele

Ved at energirenovere kan du spare penge på energiregningen, skåne klimaet og forbedre indeklimaet i huset.

Kroner og øreEnergirenovering er en investering, du hurtigt kan mærke på energiregningen. Og bygningens værdi øges i forhold til salg eller udlejning.
Klima og miljøMindre brug af varme giver mindre udledning af CO₂ fra fossile brændsler som kul, olie og gas.
SundhedVentilation og god isolering reducerer risikoen for, at man udvikler astma og allergi og kan afhjælpe hovedpine, træthed og andre gener, der ofte kan skyldes et dårligt indeklima.
KomfortNår du energiforbedrer huset, får du mindre træk og kulde.
Rolig boligEnergiforbedringer giver typisk mindre støj fra gaden og husets installationer.

Sæt ord på økonomi og behov

Begynd med at sætte ord på dit behov. Er det vigtigste en lavere varmeregning, eller er det bedre indeklima og mere plads?

Overvej så økonomien - hvor meget må renoveringen koste? Find tal og fakta frem for energiforbrug, lån, rådighedsbeløb, friværdi osv.

Søg inspiration til renoveringen

Se, hvordan andre har gjortI vores casebank kan du se, hvad andre har gjort, og hvad de har fået ud af det.Casebanken
Overvej hensyn til arkitekturenPå Danskeboligarkitekter.dk kan du se eksempler på, hvordan du kan tænke arkitekturen ind i renoveringsprojektet. Danskeboligarkitekter.dk

Se nærmere på dit hus

Husets tilstandHvis dit hus er energimærket, har du allerede en liste over rentable energiforbedringer, du kan tage udgangspunkt i.
Find energimærket
HustypenHustypen giver dig et fingerpeg, om hvad du typisk skal renovere og hvordan. I Bygningsguiden har vi samlet viden om de 15 mest almindelige hustyper. Her kan du også se, om dit energiforbrug er højt eller lavt i forhold til huse, der ligner dit.Bygningsguiden

Det kan du gøre

Isoler

Et hus med god isolering er rart at bo i, skaber et bedre indeklima og giver en lavere varmeregning.

Skift eller renover vinduerne

Hvis dine vinduesrammer er i ok stand, behøver du som udgangspunkt ikke udskifte hele vinduet. Så kan du nøjes med at renovere vinduet eller skifte ruderne.

I vores Energiløsninger kan du slå op, hvor meget du kan spare ved f.eks. at skifte vinduerne. Du kan også læse om, hvordan det foregår, hvad du skal vælge, og hvilke fordele det giver.

Rådgivning udefra

Det er ofte en god idé at have en rådgiver, særligt på større renoveringsprojekter. Rådgiveren kan hjælpe dig med at få overblik over husets tilstand og mulighederne og kan også hjælpe med at gennemføre dit projekt.Læs mere om forskellige typer rådgivere

Konkretiser og beskriv

Nu skal du konkretisere dit projekt med en overordnet beskrivelse - i tegninger og tekst. Hvordan og hvor i huset du vil renovere, hvilke materialer du vil bruge osv. Overvej også, hvornår på året projektet skal udføres. Beskrivelsen kan være starten på en eventuel ansøgning til en byggetilladelse.

Brug energiløsningerne – de indeholder detaljerede beskrivelser af, hvordan du forbedrer din bolig med fokus på både energiforbrug og byggeteknisk korrekte løsninger.

Lovgivning og tilladelser

Undersøg, om der er servitutter eller lokalplaner, du skal tage højde for.
Tjek Bygningsreglementet for relevante lovkrav, og find ud af, om du skal have en byggetilladelse. Til en byggetilladelse skal du bruge målfaste tegninger og beskrivelser af projektet.
Læs mere om Bygningsreglementets energikrav
Få de fleste detaljer på plads, inden du søger om byggetilladelse.
Gennemgå dit projekt sammen med eventuelle rådgivere, inden du sender det ind til myndigheden.

Indhent tilbud

Få flere tilbud på dit projekt. Sørg for, at tilbuddene kan sammenlignes, så du får den bedste løsning. En udførlig tilbudsliste med detaljeret tegningsmateriale, tidsplan, oplysninger om nødvendige godkendelser og tilladelser – f.eks. fra kommunen osv. - sikrer dig mod overraskelser senere i forløbet.

Det er dig som bygherre, der skal indgå aftaler med håndværkere, inden du sætter en byggeopgave i gang. Hvis du har en totalentreprenør, indgår denne alle relevante aftaler med de håndværkere, der skal stå for byggearbejdet.

Læs mere om håndværkeraftaler på forbrug.dk

Tilskud og fradrag

Du kan få tilskud til en række energivenlige renoveringer. Du skal søge og få tilsagn om tilskud, INDEN arbejdet går i gang.

Kan du ikke få tilskud, kan du måske få fradrag. Med håndværkerfradraget kan du trække arbejdslønnen til energiforbedringer af din bolig fra i skat.

Gennemfør projektet

Hold et opstartsmøde med håndværkere og eventuelle rådgivere. Hvis du selv styrer processen, er det vigtigt, at du:

fører tilsyn undervejs med både kvalitet, tid og pris
holder et vågent øje med tidsplanen
sørger for, at der løbende er byggemøder og kvalitetssikring af arbejdet, så fejl undgås eller udbedres hurtigt
sørger for, at der foregår en kontrolleret affaldssortering i adskilte affaldscontainere.

Aflevering

Når arbejdet er afsluttet, er det vigtigt, at der er en komplet gennemgang af løsningen for at sikre, at alt blevet som aftalt. Og sørg for, at evt. mangler bliver udbedret, inden den endelige afregning.

Drift og adfærd

Hvis du har fået installeret nyt varme- eller ventilationsanlæg, bør du tegne serviceordninger, så anlægget kan blive kontrolleret jævnligt.

Du kan også tjekke dit energiforbrug med mellemrum, så du kan se, om det er på et forventet niveau.

1 of 4

Guide til energirenovering

13.01.2020

8.03 MB

27 SIDER

Lad dit hus energiforbedre og spar både energi og penge. Gå fremtiden sikkert i møde med et bedre hjem.

DOWNLOAD PDF

Gode råd til renovering af hus

Læs mere

Bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering handler om at tænke langsigtet, i forhold til renovering, drift og vedligehold af boligen.

Bæredygtig renovering

Hvad er bæredygtighed?

Bæredygtighed handler om ikke at forbruge flere af naturens ressourcer end nødvendigt.

Bæredygtighed i byggeri og renovering kan deles op i nedenstående:

Miljømæssig kvalitet

Den miljømæssige kvalitet vedrører natur, miljø, klima og ressourcer og omfatter bl.a.:

Optimal udnyttelse af ressourcerSikrer mindst muligt bygningsaffald og optimerer genanvendelse af materialer for atundgå deponi (ophobning) eller forbrænding.
Produktion med lave miljøomkostningerDet er vigtigt, at materialerne bliver produceret med lave miljøomkostninger og så vidt muligt uden brug af problematiske stoffer.
Energirigtig driftNår byggeri og renovering bliver gennemført med tanke på energiforbruget, giver det en energirigtig drift i fremtiden.

Læs mere om byggeriets miljøpåvirkning hos Green Building Council

Social kvalitet

Social kvalitet vedrører menneskers sundhed og trivsel og omfatter bl.a.:

Et godt indeklima uden skadelige stofferFokus på brug af materialer, der ikke afgiver sundhedsskadelige stoffer.
Gode lysforholdDagslys påvirker humør, indlæringsevne og produktivitet. Derfor er det en god idé at udnytte dagslyset optimalt.

Økonomisk kvalitet

Økonomisk kvalitet omfatter de økonomiske aspekter ved byggeri/renovering og omfatter bl.a.:

Stabil driftsøkonomiEn bolig med et lavt energibehov, som er udført i holdbare materialer, der er lette og billige at vedligeholde, giver en mere stabil driftsøkonomi.
Værdistabilitet over tidMindre energiforbrug ruster boligen mod energiprisstigninger, og med et bedre energimærke vil boligen stå stærkere på boligmarkedet.

Det kan du selv gøre

Hvis din bolig trænger til at blive renoveret, kan du tænke bæredygtighed ind flere steder i processen.

Når du renoverer eller bygger ud

Klimaskærmen – bygningens skal

IsoleringNår du efterisolerer, forbedrer du indeklimaet og sænker din varmeregning.
Ventilation og luftskifteEn tæt bolig har mindre naturligt luftskifte, og et ventilationssystem kan derfor være en god ide for at forebygge et dårligt indeklima.
SamlingerHvis materialerne er samlet på en måde, hvor de nemt kan skilles ad, tages ud og erstattes, er det betydeligt billigere at vedligeholde bygningen.
BeskyttelseDet kan være en god ide med et stort tagudhæng eller en anden form for afvanding og skygge, der skåner ydervæggene mod vind og vejr.
OverfladebehandlingVælg overfladebehandling, som er mærket med f.eks. EcoLabel, Svanen eller lignende.

Varme og el

VarmekildeEn ny og mere energieffektiv varmekilde tjener sig ofte hurtigt hjem via en mindre varmeregning.
Vedvarende energikilderVedvarende energikilder som solvarme og solceller kan bidrage til opvarmning og CO2-venlig strøm.
SolafskærmningSolafskærmning er vigtig for at undgå overophedning – særligt i boliger med store, solvendte glasarealer.

Når du vælger materialer

Produktion og forarbejdningVælg et materiale, som er produceret med lave miljøomkostninger. Kig f.eks. efter træ, som er FSC-certificeret. Og vælg materialer, som ikke er sammensat af mange forskellige råmaterialer.
TransportVælg et lokalt materiale fremfor et materiale, der skal transporteres over store distancer.
Type materialeVælg tunge materialer, som varmes langsomt op og køles langsomt ned – det gør det nemmere at regulere temperaturen indenfor.

I pdf’en ’Bæredygtige materialer’ kan du læse om bæredygtige konstruktionsmaterialer, overfladebelægninger og -behandlinger, isolering og installationer.

Bæredygtige materialer

03.05.2016

9.5 MB

64 SIDER

Materialeforbrugets klimabelastning har stigende betydning for både nye og renoverede bygninger. Her får du en beskrivelse af nogle af de bæredygtige materialer.

DOWNLOAD PDF

Når du bortskaffer materialer

SpildVælg et bygnings(dels)design, som ikke kræver mange tilskæringer, og derved giver meget spild, og som er pakket i bæredygtig emballage.
GenbrugDer er ofte flere materialer i en nedrivning, som kan genbruges direkte. Bed entreprenøren om at lade flest mulige materialer gå til genbrug. Medregn udgift til afrensning.
AffaldshåndteringDet er bedst for miljøet, at materialerne sorteres på en miljøcentral (affaldscentral). Når du køber materialet, så tænk på, om det kan genbruges, eller om det kun kan knuses eller brændes.

Mere om bæredygtig renovering

Bæredygtig renovering

Læs mere

Om typehuset 1998 - 2006

Typehuset er typisk i 1 plan enten som et muret hus med tunge ydervægge eller som et træhus med lette ydervægge. Det kan dog også være i 1½ plan. Huset har typisk toilet, badeværelse, køkken og bryggers og opvarmes med centralvarme.

Om typehuset 1998 - 2006

Historik

Der blev bygget flere nye huse end i årene før – ca. 7-8.000 om året – bl.a. fordi ejendomspriserne steg og steg, indtil krisen indtraf i 2008. Desuden var renterne faldende, så selvom rentefradraget blev formindsket, betød det mindre for husejernes økonomi.

Den minimalistiske arkitektur er præget af enkelhed med lige, ubrudte linjer og store, åbne glaspartier. Store glasarealer i facaden er et fællestræk ved parcelhuse fra slut 1990’erne og start 00’erne. Til typehusene valgte man i stedet en mere traditionel løsning, hvor vinduerne indgik som et selvstændigt element placeret i murværket. Glas er det byggemateriale, som har undergået den største udvikling de sidste 2 årtier, og mange omtaler perioden som ”glassicismen”.

Den minimalistiske tendens kommer også til udtryk i farvevalget til typehusenes facader, der typisk holdes i sort, hvidt eller gråt og med oppudset murværk. De klassiske røde og gule mursten er dog ikke helt forsvundet ud af arkitekturbilledet.

Tegninger over huset

Mange kommuner har deres byggesagsarkiver offentligt tilgængelige f.eks. på kommunes hjemmeside. Her kan du finde de oprindelige tegninger, beregninger osv. Hvis der er bygget til huset, kan du også finde det her.

Her finder du typehuset 1998 - 2006

Husene fra slutningen af 1990’erne og starten af 2000 ligger enten i områder, der er udstykket tidligere, dvs. blandt ældre huse, eller i mindre typehuskvarterer lidt længere ude af byerne end typehuskvartererne fra årene før. Det er karakteristisk for områderne, at husene ligger mindre tæt og mere roligt og grønt end i typehuskvartererne fra årene før.

Husets opbygning og facon

Hovedparten af typehusene er i 1 plan med en smule hældning på taget. De er ofte i rektangulære, men kan have en vinkel på. Typehusene fås også i 1½ plan, men har sjældent kælder.

Husene er normalt omkring 150-180 m2. Generelt lå fokus i begyndelsen af 00’erne på at skabe individuel og spændende parcelhusarkitektur. Haven blev til et udendørsrum i forlængelse af boligen. Med fast gulv, udekøkken, opvarmning på kølige aftener, grill- og bålplads og måske oven i købet udendørsbruser.

I 1990’erne havde samtalekøkkenerne deres storhedstid. Køkkenerne havde som regel en stor kogeø placeret midt i rummet, og elementerne var skjult bag store blanke, hvide flader, som gav et strømlinet udtryk, samtidig med at de var nemme at holde rene.

Materialer

Materialerne i typehusene varierer, men udseendet kan være dikteret af lokalplaner. De murede huse er typisk enten røde eller gule tegl med vinduer, døre og træværk i farver som hvid, grå og sort, mens træhusene varierer mere i farvevalget.

Bygningsdele

TagTaget er som regel med hældning med tegl- eller betontagsten. Sortglaserede tegl vinder frem. Tidligere blev de populære tagsten kun brugt på slotte, palæer og meget store villaer. I løbet af 1990’erne begyndte man også at bruge dem på almindelige typehustage. De glaserede tegl havde den fordel, at de var nemme at vedligeholde, fordi alger og svampe ikke kunne hæfte sig på den glatte tagflade.
YdervæggeDe fleste af husene har tunge ydervægge, der består af en formur af murværk og en bagmur i letbeton. Det blev dog moderne med træhuse, så nogle af husene er træhuse med lette ydervægge.

Varme og el

OpvarmningTypehuset er født med centralvarme, dvs. en gaskedel i bryggerset. En del af husene er opført i fjernvarmeområder og har derfor haft fjernvarme fra starten. Afhængigt af hvilket fjernvarmeværk, huset hører under, er fjernvarmen enten direkte eller indirekte. Husene i disse årgange, har typisk gulvvarme over det hele, men kan også have en kombination af radiatorer i opholdsrum og gulvvarme i rum med klinke eller flisegulve. Uden for områder med tilslutningspligt kan varmekilden være en olie- eller biobrændselskedel.
VentilationTypehuset fra 1998 - 2006 var naturligt ventileret med frisk luft ind gennem vinduerne og friskluftventiler i facaderne i alle opholdsrum. Den beskidte/brugte luft ledes ud gennem lodrette aftræk i toilet, bad, køkken og bryggers eller suges ud vha. mekanisk udsugning. Nogle typehusfirmaer udnyttede varmen i udsugningsluften til at opvarme det varme vand – en såkaldt brugsvandsvarmepumpe.
ElinstallationerDer var flere elinstallationer end i tidligere tiders huse. Der er en del stikkontakter i alle rum.

Om typehuset 1998 - 2006

Læs mere

Hvis du vil vide mere.

IndeklimaEt godt indeklima afhænger bl.a. af byggematerialer, antal og placering af vinduer og af, hvordan huset opvarmes og udluftes.
SikkerhedHusets skal være konstrueret, så det sikrer beboerne mod unødvendig fare og så det kan modstå belastninger fra miljøet:
TilgængelighedTænk tilgængelighed ind fra starten, så det indgår som en naturlig del af bygningen og ikke fremstår som specialhjælp til personer med funktionsnedsættelser.
KlimasikringTemperaturen i Danmark er steget med 1,5 °C siden 1873. I samme periode er nedbøren steget med 15 %. Vindforhold og vandstande har også ændret sig, og vi oplever oftere nye varmerekorder. Som boligejer er der meget, du selv kan gøre for at klimasikre din matrikel og dit hus og dermed minimere risikoen ved oversvømmelser og stormvejr.

Læs mere om Indeklima, Sikkerhed, Tilgængelighed og Klimasikring

Tag en arkitekt med på råd

En arkitekt kan ikke bare hjælpe dig med at bevare landhusets stil under renovering/ombygning. Han kan også fungere som støtte på det kreative og idemæssige plan, forhandle med håndværkere og træffe de rette beslutninger for din bolig, så du opnår det ønskede resultat.

Endelig kan en arkitekt gøre din byggeproces nemmere og mere overskuelig og sikre dig mod byggesjusk. Ved en større renovering er det en god idé, at benytte en rådgiver.

Typehus 1998 - 2006