Procesguide, indholdsguide og fotoguide til Casebanken - enfamiliehuse
Procesguide, indholdsguide og fotoguide til Casebanken - enfamiliehuse
Procesguide, indholdsguide og fotoguide til Casebanken - enfamiliehuse
Guide: Spar på cirkulationspumpen
Guide: Spar på cirkulationspumpen
Guide: Spar på cirkulationspumpen
Alt om fjernvarme
Alt om fjernvarme
Alt om fjernvarme
Farvetemperatur
Farvetemperatur
Farvetemperatur
Forbedringerne har givet øget komfort og større livsglæde
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2012
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne
-
Opvarmning
-
Forbedringerne har givet øget komfort og større livsglæde

Beboere
Det hvide, vandskurede hus i 2 plan er fra 1915 og ligger i Østjylland. På de 95 m2 bor Marieke, som er industriel designer, og Torben, som er køkkenchef. Det var ham, der købte huset for 7 år siden.
"Min far ejede huset og bor selv i huset ved siden af. Jeg fik lov til at købe huset på favorable vilkår. Det var et godt begynderhus, men det var lidt impulsivt," forklarer Torben, som hurtigt fik selskab i huset af Marieke.
Huset er blevet renoveret over en årrække, hvor Marieke og Torben har udskiftet vinduer og efterisoleret huset, ligesom de har udskiftet køkken og badeværelse og installeret en meget effektiv brændeovn, der kan varme hele huset op.

Beslutning
De 3 energiløsninger blev delt i 2 projekter. Vi skiftede oliefyret ud med en luft til vand-varmepumpe, og så drømte vi om et stort, lyst soveværelse på førstesalen, som matchede alt det, vi havde lavet i stueetagen. Oliefyret var fra 1977 og var sygt dårligt at fyre med. Vi vidste bare, at vi på et tidspunkt ville sælge huset, og så var vi nødt til at investere i en udskiftning af oliefyret inden da. Vi valgte varmepumpen, fordi det er en miljøvenlig løsning. På førstesalen var der ingen isolering, og det ville vi have gjort noget ved, så vi kunne bruge rummet. Vi ville også gerne åbne op til kip. Vi brugte overhovedet ikke andet end badeværelset på førstesalen. Der var et enkelt ovenlys i forvejen, men førstesalen skulle især være lysere. Det er jo et lille hus, som vi ville gøre større med mere lys. Jo mere lys jo bedre.

Rådgivning
Til udskiftningen af oliefyret havde vi besøg af en konsulent fra Energitjenesten. Hun lavede en miljøvurdering og gennemgik hele huset. Oliefyret var det sted, der ville gøre størst forskel. Det var vigtigt for os, at hun var uvildig, for alle leverandørerne er jo sælgere. Til projektet på 1. sal fik vi løbende rådgivning fra de forskellige håndværkere, vi brugte, selvom vi lavede langt det meste af arbejdet selv. Ellers talte vi kun med venner og familie om projektet, som også tog os over 1 år.

Økonomi
Til varmepumpen optog vi et banklån. Men det var mere et spørgsmål om bæredygtighed. Det skulle se fornuftigt ud og give værdi for pengene. Det var en langsigtet investering. På et tidspunkt skal vi sælge huset, og så skal løsningen også økonomisk være attraktiv for en køber. Vi brugte håndværkerfradraget til arbejdet. Projektet på 1. sal finansierede vi kontant løbende, fordi vi gjorde det over lang tid. Økonomien satte grænser for, hvor mange ovenlysvinduer der kunne blive sat op, men vi kiggede selvfølgelig også på vores reelle behov.

Forløb
Skiftet til luft til vand-varmepumpen var meget stille og roligt. Vi skiftede i efteråret og havde 2 dage uden varmt vand. Der brugte vi så bare brændeovnen til at holde varmen. Det var smertefrit og uden overraskelser. Olietanken blev blændet af. Vi fik den nødvendige vejledning og en serviceaftale på varmepumpen, så det kører bare. Arbejdet med førstesalen var hårdt. Det var fysisk hårdt arbejde, som var et godt sammensurium af arbejde fra professionelle håndværkere som elektrikeren og så i højeste grad os selv. Så længe man har energien, så er det jo fedt at lave sådan noget. Men det trækker også tænder ud, og det er ikke kun sjovt. Hvis vi havde haft pengene til det, så havde vi fået folk til at gøre det. Men det var nu relativt smertefrit, og det var også rigtig fedt at få lavet og lært så meget selv. Vi har lært meget om isolering og spartling og alt muligt andet.

Resultat
Varmepumpen fungerer bare og giver os intet arbejde. Det er dejligt. Vi har i høj grad øget vores komfortniveau. Nu er det ikke sådan, at vi skal bruge brændeovnen længere. Hverdagen er blevet meget mere bekvem. På førstesalen har vi fået et fantastisk rum. Der er højt til loftet og fyldt med masser af lys. Det har været hele arbejdet værd. Ovenlysvinduerne har betydet enormt meget. Uden dem havde hele etagen været mørk og dunkel som en hule. Nu kan vi se måner og stjerner fra vores seng, det er altså fedt. Vi har fået det præcis, som vi gerne ville have det. Det giver en kæmpe livskvalitet at have et hus, som vi er så glade for. Man nyder det også endnu mere, når det er færdigt og er lavet, som vi gerne ville - og vi selv har lavet langt det meste. Det er rigtig rart at føle, at vi har gjort huset bedre. Vores renovering har gjort et forfaldent hus til et hus, som nu kan leve videre.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved skift til luft til vand-varmepumpe
Typisk besparelse ved isolering af tag med høj rejsning, udefra
10-50 kr./år pr. m2 tag med høj rejsning du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved nye ovenlysvinduer
20-110 kr./år pr. ovenlysvindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og ovenlysvindue
Med jordvarme og solceller fik Dorthe og Peder bugt med de stigende energiudgifter
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2011
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne, 3 børn
-
Opvarmning
-
Med jordvarme og solceller fik Dorthe og Peder bugt med de stigende energiudgifter

Beboere
Dorthe og Peder boede ved siden af deres nuværende hus i en lille østjysk landsby i 10 år, før de flyttede. Da havde huset stået tomt i mange år, men var blevet holdt ved lige af ejeren, der boede længere oppe på vejen.
"Det er bare så dejligt et sted. Vi har aldrig fortrudt det," siger Dorthe og Peder, som siden rev en del af huset ned og byggede det nye hus, som er fra 2002 og på 203 m2. Derudover er der nu et anneks på 50 m2, hvor den yngste af parrets 2 døtre bor.
Dorthe og Peder er i dag begge plejeforældre på fuld tid og bor i huset sammen med deres 2 plejebørn på 5 og 11 år, som har boet hos dem, siden de var små.

Beslutning
Vi boede 7 personer her, for vores ældste datter og hendes kæreste boede her også. Så det blev klart, at vi var nødt til at gøre noget ved vores varmeregning. Vi kunne jo se, at oliepriserne gik op og op. Man fik det nærmest fysisk dårligt, når man så tankbilen med olie komme kørende hen mod huset. Jordvarme var det optimale for os, og vi havde pladsen til det. Samtidig var det oplagt at få solceller til at drive jordvarmepumpen.

Rådgivning
Det var svært at få uvildig rådgivning, for alle vil jo bare sælge noget. Men så opdagede vi tilfældigt Energitjenesten, som kunne give os uvildig rådgivning og hjælp. Vi havde besøg af en konsulent fra Energitjenesten, som gennemgik huset med fokus på energibesparelser. Hun pegede også på jordvarmen og sagde så, at det ville give mening også at få solceller. Vi valgte den leverandør til jordvarmen, som kom her og kiggede på tingene, mens andre bare gav tilbud ved at have set på grunden via kort på nettet. Man skal vise sit ansigt, for det handler jo om tillid og kemi. Til solcellerne gav konsulenten os en liste med leverandører, som var certificeret via KSO-ordningen (en kvalitetssikringsordning kontrolleret af Teknologisk Institut, red.). Vi valgte en lokal leverandør fra listen.

Økonomi
Vi omlagde nogle ældre lån, så vi kom endda til at sidde billigere efter at have betalt for både jordvarmen og solcellerne. Vores fokus var helt klart at spare på varmeregningen og siden på elregningen, så det handlede ikke om øget komfort. Vi solgte i forbindelse med etableringen af jordvarmen vores energibesparelse til et energiselskab. Vi brugte også håndværkerfradraget til arbejdslønnen til jordvarmeanlægget.

Forløb
Vi fik etableret jordvarmen i november 2011, men vejrmæssigt var vi heldige, for der kom ikke ret meget regn. Vi kunne spare nogle penge på selv at grave renderne til jordvarmeslangerne, så det gjorde vi selv ude på ridebanen. Leverandøren hjalp så med slangerne, tilsluttede anlægget og tog oliefyret med. Vi havde i forvejen gulvvarme i stueetagen, og så har vi 3 radiatorer ovenpå, som passede til brug for jordvarmeanlægget. Omkring solcellerne var det vigtigt for os, at det blev æstetisk pænt. Vi ville ikke have solcellerne på selve huset eller ind mod gården, så de endte med at sidde på laden. Det kostede et nyt tag til laden, men det blev dækket af omlægningen af vores lån. Solcellerne vender stort set 100 % mod syd.

Resultat
Vi kan ikke være andet end tilfredse med vores jordvarme og solcellerne. Jordvarmen kører bare, og solcellernes produktion lever op til estimaterne. Jordvarmen har givet os en mere jævn varme, og det er mere komfortabelt i hele huset. Det kan være svært at komme ned på en temperatur, hvor vi kan holde til at bruge brændeovnen, for her er dejligt varmt uden den. Når det gælder solcellerne, så er man jo som en glad julegris, når det har været en god dag med masser af sol. Vi er ovenud tilfredse med vores investering. Vi har fået markante besparelser, fordi vi både har fået jordvarme og solceller. Vi har fået det, vi gerne ville have. Det er dejligt. Det er helt sikkert ikke vores sidste energibesparende projekter.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved skift til jordvarme
Typisk besparelse ved solcelleanlæg
Jordvarme og solceller har givet markante besparelser
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2011
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne
-
Opvarmning
-
Jordvarme og solceller har givet markante besparelser

Beboere
Det 169 m2 store hus ligger meget tæt på Storebælt uden for en nordvestsjællandsk købstad. Her har Finn boet siden 1984, mens Lotte flyttede ind i 1988.
Finn og Lotte mødte hinanden gennem deres fælles indsats i Beredskabet. Men det var Finn, der kendte området, for han blev født 200 meter fra huset, som han selv byggede efter at have revet det eksisterende lille hus ned.
"Jeg havde altid drømt at have et lille sted med lidt jord, som jeg kunne købe og bygge mit eget hus," siger Finn, som sammen med Lotte har 3 tønder jord, hvor omkring 80 får og andre dyr også holder til.

Beslutning
Vi bor et sted, hvor der hverken er fjernvarme eller gas, så huset blev opvarmet med elvarme. Når man kigger på vores alder, skal vi måske til at sælge huset om 5-10-20 år, og hvis der så stod elvarme på beskrivelsen, så ville huset ikke kunne sælges. Men det handlede også om at spare penge her og nu. Med solceller kunne vi jo bruge el til at varme huset op. Vi har en bekendt, som var energikonsulent, og han foreslog, at vi ud over solceller også fik jordvarme, og så var vi nødt til også at få et nyt gulv, for elvarmen var jo i gulvet. Det skulle være nemt, hvis en af os pludselig står alene. Vi havde god plads til jordvarmeslangerne, som ikke ville genere nogen. De samlede besparelser kunne så finansiere hele projektet, inklusiv det nye køkken, som vi havde snakket om.

Rådgivning
Vores bekendte var energikonsulent og ville gerne starte sit eget firma, så vi var sådan set hans forsøgskaniner og første kunder. Han hjalp os hele vejen gennem både projektet med gulvet, jordvarmen og solcellerne. Som uddannet tømrer havde Finn også holdt sit fag ved lige og kendte til mulighederne. Vi havde et vvs-firma til at stå for jordvarmen, og vores bekendte satte solcellerne op, men vi lavede selv en stor del af arbejdet, især omkring gulvet.

Økonomi
Vi tog et banklån til hele renoveringen, som ud over de 3 energibesparende forbedringer også indebar et nyt køkken. Vi brugte håndværkerfradraget, og så solgte vi energibesparelsen til det lokale energiselskab. Hele projektet handlede om at spare penge her og nu og være sikret i fremtiden.

Forløb
Vi startede vores 3 projekter i påsken og var færdige med det hele i september. Vi lavede selv en stor del af arbejdet. Vi brækkede selv gulvet op og lagde flamingo ud som isolering, og så fik vi hjælp fra en murermester til at støbe selve gulvet. Det trak tænder ud at hoppe mellem hullerne, før gulvet blev støbt. Arbejdet indtil da tog ret lang tid, fordi det jo blev lavet om aftenen efter arbejde. Til jordvarmen blev der gravet 400 m slanger ned på den mark, hvor vores får går. De er jo ligeglade med, at der ligger noget nede i jorden. Det tog 2 dage at få solcellerne sat op. De ligger helt optimalt og vender mod sydvest. Vores største udfordring var, at naboens træer skyggede for solcellerne, så de måtte skæres lidt ned. Men vi har en god nabo, så det var intet problem.

Resultat
De 3 projekter er samlet set helt fantastiske. Elvarmen passede jo sig selv, men vi skulle fyre op med brændeovnen, og så skulle vi betale for strømmen. Nu har vi fået en konstant varme i huset, jordvarmen står for varmen, og solcellerne leverer el til varmepumpen og vores øvrige forbrug. Det er så dejligt, og det fryder os, at vi fik det gjort. Det hele er bare blevet så godt. Vi brugte brændeovnen rigtig meget før, men nu ryger den ud, for vi bruger den aldrig længere. Vi er med både jordvarme og solceller blevet uafhængige af de stigende energipriser. Vi har fået markante besparelser. Vi bruger næsten ingen penge på el og varme længere. At vi overhovedet stadig betaler lidt for el skyldes, at vi f.eks. har lys ude ved fårene og den slags. Vi havde planlagt arbejdet godt, og at vi selv kunne lave en del af arbejdet betød også meget.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved isolering af gulv over uopvarmet kælder
10-150 kr./år pr. m2 gulv du isolerer
Forudsætning for udregning: Gennemsnitlig energipris, gulvtype og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved skift til jordvarme
Typisk besparelse ved solcelleanlæg
Energiforbedringer har samlet familien i køkken-alrum
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2011
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne, 3 børn
-
Opvarmning
-
Energiforbedringer har samlet familien i køkken-alrum

Beboere
Parcelhuset er oprindeligt fra 1934, men blev udvidet med en tilbygning i starten af 1990'erne. Så længe har Mia og Jonas dog ikke boet i huset.
"Vi flyttede ind i huset i 2010 efter lang tids søgen," forklarer Jonas, som til daglig er selvstændig it-konsulent, og som bliver suppleret af Mia, som arbejder inden for daginstitutionsbranchen: "Vi faldt især for dette store køkken-alrum, og så er det tæt på skolen og indkøb og i et område, hvor vi har boet i mange år," siger hun.
I dag deler Mia og Jonas hus med deres 3 børn: 2 drenge på 3 og 7 år og en pige 5 år.

Beslutning
Vores energiselskab tilbød os et gratis tjek, og så fik vi besøg af en energikonsulent. Han gik grundigt til værks og anbefalede os bl.a. at efterisolere loftet og isolere hulmuren. Der var stort set ingen isolering på loftet, og det kunne være rigtigt koldt i køkken-alrum. Væggene var mega kolde. Vi havde også store problemer med skimmelsvamp på grund af kulden, og vægge og loft blev sorte de steder, hvor kulde og varme mødtes i huset. Der var stor forskel på temperaturen i den oprindelige del af huset og i tilbygningen. Så vi sad med dyner og havde en varmeblæser kørende. Da vi først havde besluttet at få det gjort, skulle det være her og nu. Det var efterår, og vi ville have det gjort, før det blev koldt igen.

Rådgivning
Energikonsulenten anbefalede os at blæse isolering ind på loftet og i hulrummene i ydervæggen. Vi spurgte også ham, om han kunne anbefale nogle firmaer til opgaven, og han gav os en liste med 4-5 firmaer, som han kunne anbefale. Vi tog det øverste firma på listen, og deres tilbud lød rimelig billigt. Det var et allround-firma, der lavede det hele for os.

Økonomi
Det var en del af vores samlede økonomi omkring huset, da vi købte det og tog lån til købet. Vi vidste, at der var nogle udfordringer på de punkter, da vi købte huset, men vidste også, at vi ikke behøvede at gøre det lige med det samme. Vi fik et tilskud fra energiselskabet, og så brugte vi håndværkerfradraget. Det samlede projekt handlede mest om øget komfort, men det er da en bonus, at man også kan spare lidt penge på det.

Forløb
Håndværkerne udførte alle energiforbedringerne på én gang. Vi er ikke rigtigt gør det selv-mennesker, men det var nemt og smertefrit, fordi vi havde håndværkerne til det hele. Vi havde kun lidt problemer med noget isolering, som nogle skolebørn fik sparket hul på, så det føg ud over hele.

Resultat
Vi bruger vores køkken-alrum meget mere nu, fordi det er blevet varmere. Forbedringerne har givet os en øget komfort. Børnene trækker heller ikke så meget ud til deres værelser i tilbygningen længere. Nu ligger de i stedet her med deres LEGO og togbaner og bygger på gulvet. Vi fik jo gjort flere ting på en gang, og det er svært at sige, om det lige er den ene eller anden ting, der har gjort størst forskel. Vi kan bruge rummet mere, fordi vi kan sidde tættere ved væggene. Vi kan bruge huset helt ud til kanten, og nu kan man faktisk sidde i det her rum uden at bevæge sig og uden at have fleecetrøjer og dyner på. Vi bruger også forbedringerne til at have en højere temperatur i huset.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved hulmursisolering
50-100 kr./år pr. m2 hulmur du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af loft
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Slut med trøjer og sutsko til gæsterne
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2011
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne, 2 børn
-
Opvarmning
-
Slut med trøjer og sutsko til gæsterne
Beboere
Den pudsede murermestervilla er bygget i 1925 og fik en tilbygning i 1984, så den nu rummer 139 m2. Her har Pia og Johnny boet i 19 år. De har sammen 2 drenge på 14 og 16 år.
Pia er hjemmegående, mens Johnny er Key Account Manager. "Vi boede i Johnnys lejlighed, men ville gerne have noget større, men stadig bo centralt. Vi ledte efter et anderledes hus," fortæller Pia om parrets valg af huset, som ligger i udkanten af København.
Pia og Johnny har tidligere bl.a. fået skiftet vinduerne og skiftede for 6 år siden til naturgas, ligesom de har skiftet de 2 gamle brændeovne ud med en ny konvektionsbrændeovn.

Beslutning
Der var bare så koldt i huset. Det var piv koldt, og det trak alle steder. Ydervæggene var meget kolde, når man rørte ved dem, og tallerkenerne i køkkenskabene ud mod ydervæggene var iskolde. Det handlede mest om at øge vores komfort, men det var selvfølgelig også for at spare penge. Vi troede bare ikke, at vi kunne få hulmursisoleret, fordi vi har en meget porøs indervæg, som består af brædder med rørmåtter og puds. Så vi troede, at det hele ville ryge ned, hvis der blev blæst isolering ind i hulmuren, som var helt tom. Men så fik en nabo med samme type hus hulmursisoleret, og så fik vi det undersøgt. Håndværkerne sagde, at de bare kunne blæse isolering ind med forskellig tryk, og så besluttede vi at få det gjort.

Rådgivning
Vi søgte på nettet efter oplysninger, og så indhentede vi tilbud. Vi valgte nogle håndværkere, som bare var så grundige. De borede og kiggede grundigt på tingene, før de kom med et meget udspecificeret tilbud. Vi havde besluttet både at få isoleret hulmuren og efterisoleret gulvet over krybekælderen, så tilbuddet dækkede begge projekter.

Økonomi
Vi tog pengene fra vores opsparing. Men det handlede mere om øget komfort end om at spare penge. Vi fik et tilskud fra vores energiselskab, men det stod håndværkerne for. Vi udnyttede også håndværkerfradraget til at dække noget af arbejdslønnen.

Forløb
Det kunne ikke have været nemmere. Håndværkerne var her i knapt 3 dage, men det var så både for hulmurisoleringen og efterisoleringen af gulvet. De kom bare om morgenen og gik i gang - og de ryddede pænt op efter sig bagefter. De var meget søde, og de var meget opmærksomme på, at pudsen her i huset er så porøs, så det var de meget varsomme med. Derfor borede de også flere huller i fugerne, end de ellers ville have gjort, og det kan man også godt se i dag. Vi skal alligevel have malet facaden til foråret, men ellers ville det være oplagt at få malet i samme ombæring.

Resultat
Nu går vi ikke rundt i huset og fryser længere. Fordi vi både fik hulmursisoleret og efterisoleret gulvet samtidig, er det dog svært at sige, hvad der har givet den største effekt. Vi fyrer næsten ikke i brændeovnen længere - før fyrede vi døgnet rundt. Vi har det ikke meget varmt i huset, men det er med vilje. Vi har vel en temperatur på ca. 16-17 °C, men sådan kan vi godt lide det. Før kunne man mærke en forskel i temperaturen på 5 °C fra den isolerede tilbygning og til det oprindelige hus, men nu mærker man ingen forskel længere. Vi gik altid rundt i fleecetrøjer og delte sutsko og store strømper ud til vores gæster. Det behøver vi ikke længere. Vi har også taget gulvtæpper under sofabord og spisebord væk. Vi har fået en meget mere jævn temperatur, og nu spørger vi bare os selv, hvorfor vi ikke gjorde det noget før. Vi troede ikke, at det kunne lade sig gøre på grund af de porøse indervægge.
Økonomi
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved hulmursisolering
50-100 kr./år pr. m2 hulmur du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau