Opvarmning med træpiller har givet mere og billigere varme
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2005
-
Areal
-
-
Antal beboere
3 voksne
-
Opvarmning
-
Opvarmning med træpiller har givet mere og billigere varme
Beboere
Der er kun hovedbygningen og en enkel tilbygning tilbage af det nedlagte fynske landbrug fra 1916, som tidligere også rummede bygninger med stalde til både heste, grise og masser af høns. Her har Vibeke og Karl boet siden 1985.
Vibeke er pensioneret lærer, mens Karl er pensioneret kundechef i banksektoren. De har 3 voksne børn og 5 børnebørn. I dag lejer de et værelse på gården ud.
"Det var vores drøm at få vores eget sted på landet, hvor der var plads til vores heste," fortæller Vibeke og Karl, som siden har revet mange af bygningerne ned, så der nu er udsigt over majsmarkerne. Hovedbygningen er gennem årene blevet totaltrenoveret.
Beslutning
Vi skiftede oliefyret i 1985, da vi overtog gården. 20 år senere trængte det til at blive skiftet ud, og vi brugte efterhånden også for meget olie. Vi vidste, at vi kunne halvere vores varmeudgifter, for der var mange landmænd i området, som havde fået et stokerfyr eller pillefyr, som var meget billigt i drift i forhold til olien.
Rådgivning
Vi havde i første omgang overvejet jordvarme og fik også besøg af en energikonsulent, som lavede en række beregninger for os. Men vi droppede jordvarmen, fordi det ikke var så nemt at overskue konsekvenserne af sådan et anlæg. Samtidig havde vi god plads til et stokerfyr og til opbevaring af korn, som også kan bruges som brændsel til fyret sammen med træpiller. Vi talte med en vvs-mand, som vi kendte og stolede 100 % på. Han havde sat stokerfyr op andre steder, og han rådgav os om vores valg.
Økonomi
Den samlede investering til stokerfyret og en elvandvarmer til produktion af varmt brugsvand om sommeren, når fyret er slukket, stod i omkring 90.000 kr. De penge lånte vi, så det gav os selvfølgelig en ekstra udgift. Til gengæld kunne vi spare mange penge på udgifterne til varme.
Forløb
Vi mærkede ikke meget til arbejdet, for det foregik jo hovedsageligt udendørs og i tilbygningen. Olietanken stod udendørs, og den blev kørt væk for en beskeden pris. Vvs-manden ordnede det hele fra A til Z, og det var helt smertefrit. Stokerfyret er slukket om sommeren. Vi har en fyringssæson på 8 måneder, og om sommeren får vi varmt vand via en elvandvarmer.
Resultat
Vi har fået varme i flere rum end tidligere. Vi tillader os at have den rumtemperatur, vi har lyst til, og vi er ikke bundet af de stigende oliepriser. Prisen på træpillerne har været uforandret de sidste 5 år. Vi er rigtig tilfredse med vores investering. Selvom vi har fået meget mere varme i huset, betaler vi en tredjedel mindre i varme. De 2 første år fyrede vi med korn, men så steg kornpriserne, og nu fyrer vi kun med træpiller. Det var også mere besværligt at få fyret til at køre optimalt med korn. Hvis man passer fyret ordentligt, så kører det bare. Stokerfyret kræver lidt mere arbejde og opmærksomhed, og man er lidt mere bundet af det end af oliefyret. Man kan fylde det op en gang om ugen, men vi gør det nu hver dag, så tager det kun et par minutter. Fyret er nok ikke så ældrevenligt, for man skal kunne håndtere tunge sække med træpiller. Der findes dog noget automatik, man kan købe. Det har vi ikke gjort endnu. Fyrrummet er også et fortræffeligt sted at tørre tøj om vinteren. Vi bruger stort set aldrig vores tørretumbler længere.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved skift til biobrændsel
Energiforbedringer har givet et godt indeklima og økonomiske besparelser
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2011
-
Areal
-
-
Antal beboere
3 voksne, 2 børn
-
Opvarmning
-
Energiforbedringer har givet et godt indeklima og økonomiske besparelser
Beboere
Den store gård er fra 1864, men ligger et stenkast fra en af de største byer i Nordsjælland. Her har tandlægerne Tanja og Sune boet siden 2007. I dag deler de gården med deres 2 sønner på 4 og 6 år, au pair-pigen og et par katte og en hund.
"Vi er glade for naturen og for området, og vi ledte efter noget med udsigt til vandet. Da vi så gården, var vi bare solgt. Den havde alt - med placeringen omkring gadekæret, god plads til værksteder, garage og tæt på skole og naturen," siger Tanja og Sune.
"Vi havde drømt om at bo på landet uden egentlig at bo på landet, så det her var en perfekt kombination," siger de om gården, hvor de tidligere ejere bl.a. havde renoveret haven og bygget væksthuset.
Beslutning
Når man bor på en gård fra 1864, kan man ikke forvente en varmeregning som et parcelhus, men vi havde en meget stor varmeregning. Den udløsende faktor for at etablere jordvarme var faktisk, at vi var trætte af at høre på naturgasfyret. Det rumlede og lød som et godstog, når det startede, og det kunne gennem skorstenen høres i hele huset. Vi fik etableret det store ventilationsanlæg, fordi vi havde så meget kondens på vinduerne. I soveværelset var vi nødt til at tørre kondens af vinduerne med en klud, så snart det var koldt. Vi skulle bruge en halv time på at lufte ud hver morgen. Alligevel var der tegn på skimmelsvamp ved nogle af vinduerne. Efterisolering af loftet var et billigt projekt, som vi ikke tænkte så længe over. Vi fik solceller i 2012, og det var for at udnytte fradraget i den tidligere ordning. Vi varmer jo reelt huset op med el, fordi vi har jordvarme, hvor selve anlægget er drevet af el. Derfor var det oplagt at få solceller til at dække en del af udgifterne til jordvarmeanlægget.
Rådgivning
Til jordvarmen fik vi hjælp fra en af vores venner, som er vvs-mand. Vi overvejede et nyt naturgasfyr, men der ville vi ikke rigtigt spare noget, mens besparelserne på jordvarme var relativt store. Vi havde på et tidspunkt også besøg af en bygningskonstruktør, som lavede en vedligeholdelsesplan for huset for at give os en idé om, hvad vi kunne gøre. Han kom også med en række forslag til energiforbedringer, og de var bl.a. et ventilationsanlæg til hele huset og at få efterisoleret loftet. Den bedste løsning for et ventilationsanlæg var at sende luften ud via skorstenen og skunkene og ind i huset. Til loftet fik vi en tømrer til at lægge 300 mm ekstra isolering på den gamle isolering. Til solcellerne brugte vi en bekendt, der havde udviklet et samlet koncept, som gjorde det nemt at komme i gang med solcellerne.
Økonomi
Vi finansierede alle vores energiforbedringer med vores opsparing. For jordvarmen handlede det mere om komfort end om besparelser. Ventilationsanlægget fik vi etableret i 2010. Her var fokus ren komfort for at slippe for fugten, så det var heller ikke for at spare penge. For loftet handlede det udelukkende om komfort. Solcellerne handlede til gengæld om at reducere vores store elregning på grund af jordvarmen, så det var ren økonomi. Vi fik jo sat solcellerne op under den tidligere ordning, og vi brugte håndværkerfradraget på projektet.
Forløb
Alle vores energiforbedringer er forløbet fint og uden problemer. Da vi fik etableret jordvarme, havde vi 14 dage uden varme, men vi havde mulighed for at bo hos venner, som var udstationeret. De tidligere ejere havde vundet priser for haven, og vi er glade for, at vi ikke lagde slangerne i haven, for området med slangerne lignede et bombekrater bagefter. I stedet blev de lagt på en parcel ved siden af grunden, som vi også ejer. Ventilationsanlægget blev sat op på 2 dage. Det var nemt. Han indstillede derefter anlægget og tjekkede og kontrollerede det i hvert eneste rum. Det var meget professionelt. Efterisolering af loftet mærkede vi ikke noget til. Solcellerne tog lidt længere tid end ventet. De er sat på uden på taget på væksthuset og væk fra grunden, så vi ser ikke noget til dem.
Resultat
Vi har fået et bedre indeklima og langt mindre støj. Vi henter også en stor besparelse på strømmen via solcellerne. Vores varmeregning er stadig stor, for det er et stort hus med et stort væksthus, men vi har sparet mere end forventet. Vi led tidligere under vores forsøg på at spare. Nu tænker vi ikke på varmen, men vi sparer alligevel. Det var vigtigt for os ikke at ødelægge husets udtryk, og det har vi opnået. Især ventilationsanlægget har givet os et helt andet hus, det er virkelig fantastisk. Vi er sluppet for kælderlugten i kælderen, og vi har aldrig nogensinde kondens på vinduerne længere. Der er heller ingen mærkelig lugt, når vi kommer hjem. Det er en rigtig god investering i den daglige komfort. Solcellerne giver også en meget høj grad af good feel. Det føles fantastisk at få el fra solen. Det er en god fornemmelse at klappe lidt på solcellerne og tænke på, hvor stor en del af vores jordvarme, der nu bliver dækket af dem.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved skift til jordvarme
Typisk besparelse ved isolering af loft
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved solcelleanlæg
Typisk besparelse ved ventilationsanlæg med varmegenvinding
Familien fik mere beboelse og mere varme, men betaler mindre
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2012
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne, 3 børn
-
Opvarmning
-
Familien fik mere beboelse og mere varme, men betaler mindre
Beboere
På den nedlagte landbrugsejendom i Østjylland bor Betina og Lars og deres 3 børn på 17, 14 og 11 år. Her har de boet siden 2007.
"Vi boede til leje på en tilsvarende ejendom, som kommunen besluttede sig for at udstykke. Vi så kun 1 sted, før vi købte, og det var her," fortæller Lars og bliver suppleret med Betina: "Vi har knap 10 hektar med plads til vores heste, hunde og katten - og med ridebane og eget kildevæld på grunden, der bliver omkranset af en bæk på 2 sider," siger hun.
Betina er ansat i et vvs-firma, mens Lars arbejder på et slagteri inde i byen. De har siden 2007 foretaget en gennemgribende renovering af huset, herunder flere energimæssige forbedringer.
Beslutning
Vores energiforbedringer faldt i 2 etaper. Først har vi renoveret husets 1. sal, som ikke tidligere var i brug, og så har vi fået udskiftet oliefyret med et pillefyr og fået udskiftet cirkulationspumpen og termostater. Med 3 store børn ville vi gerne have noget mere plads, og vi besluttede at renovere førstesalen, som var et stort, tomt og koldt rum med et par små vinduer. Det var derfor også koldt nede i stueetagen, som var svær at holde varm, og vi havde en fugtig varme, der ikke holdt længe. Vi besluttede at renovere hele overetagen, isolere den og sætte flere vinduer i. Efter det projekt var det tid til at få skiftet det gamle oliefyr. Vi endte med et pillefyr, og i samme omgang fik vi skiftet cirkulationspumpen og radiatortermostaterne, fordi det var energibesparende, og vi kunne få tilskud til udskiftningerne.
Rådgivning
Til førstesalen kendte vi en tømrer, som satte helt nye spær op og løftede hanebåndene, men selve isoleringen lavede vi selv efter tømrerens rådgivning. Tømreren hjalp os også sammen med en ingeniør til at søge om byggetilladelse, og så brugte vi selv nettet meget for at finde og beregne isolering. Vi købte 2 store vinduespartier til gavlene 'brugt', fordi sælger havde købt i forkerte mål. Ovenlysvinduerne købte vi også 'brugt', fordi sælger lige var blevet skilt og ikke havde nået at renovere sin 1. sal. Vi fik derefter god rådgivning fra leverandøren, da vi ringede til dem. Da vi skrottede oliefyret, kiggede vi meget på at skifte til jordvarme eller til en luft til vand-varmepumpe. Men der var for mange spørgsmål og for mange skrækscenarier tegnet op af de firmaer, vi fik besøg af. Til sidst fandt vi på nettet frem til Energitjenesten, som tilbød uvildig rådgivning. Yes, tænkte vi bare. De anbefalede pillefyret, som den bedste løsning til vores situation. Vi valgte fyret på en liste over godkendte pillefyr, som Teknologisk Institut vedligeholder.
Økonomi
Vi brugte vores opsparing på alle vores energiforbedringer. Det handlede både om at renovere overetagen, så vi kunne bruge den, og om at spare penge på varmen. Vi skulle gøre overetagen optimal for børnene. Pillefyret handlede primært om økonomi. Vi ville gerne nedbringe vores udgifter til varme, for det var mange penge at hive ud af budgettet hvert år. Afskrivningen på pillefyret gik virkelig hurtig. Vi fik tilskud fra et energiselskab til cirkulationspumpen og radiatortermostaterne, og vi brugte håndværkerfradraget til arbejdslønnen for hele projektet omkring pillefyret.
Forløb
Vi efterisolerede selv taget og skunken. Der var ikke det store i det. Det var da hårdt undervejs, og nogle gange måtte vi slippe det lidt. Vi sov godt i den periode. Tømreren satte vinduerne i gavlene på plads sammen med en murer. Den slags skal død og pine være i orden, så der ville vi have professionelle håndværkere i gang. Tømreren satte også ovenlysvinduerne i. Vi stod selv for at blive færdige indvendig med maling og fugning og vinduesrammer. Til pillefyret kørte vi oliefyret tomt, og så fik vi det skrottet. Installatøren af pillefyret kom og satte det op en dag i januar. Vi havde 1 dag uden varme, men installatøren arbejdede helt til midnat, fordi han bare ville være færdig. Så det tog en god dag, men det var ret smertefrit. Et pillefyr skal stå i et brandsikkert rum, og skorstensfejeren skal godkende installationen. Det gjorde han, da fyret var sat op, og så byggede vi det brandsikre rum rundt om fyret. Cirkulationspumpen og radiatortermostaterne blev skiftet i samme ombæring.
Resultat
Huset er blevet forvandlet fra at være et ældre, nedlagt landbrug til en liebhaverejendom. Det har fået energimærke D, og det er jo resultatet af vores arbejde. Når det gælder renoveringen af førstesalen, så har vi fået næsten 100 m2 ekstra beboelse. Vi har heller ingen kuldebroer længere, og det er meget nemmere at varme op i stueetagen. Nu kan man mærke, hvor køligt det var før. Vinduerne i gavlene har givet os en fed udsigt. Det giver også masser af lys, og så giver de utroligt meget varme, når solen står på. Det er helt vildt, som ovenlysvinduerne har ændret huset. Det er en ren wow-effekt og luksus. Pillefyret betyder, at vi ikke sparer på varmen længere; det er fantastisk. Der skal bare være dejligt varmt. Det er en stor økonomisk frihed, vi har fået, det er næsten som at være på ferie hver dag. Det tager under 5 år, så er udgiften til pillefyret tjent ind, og til den tid er det jo næsten gratis at varme op. Både cirkulationspumpen og radiatortermostaterne er med til spare på energiudgifterne.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved skift til biobrændsel
Typisk besparelse ved isolering af loft
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved nye radiatorventiler
80-510 kr./år pr. radiatortermostat du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, varmeforbrug og radiatorventiltype
Typisk besparelse ved ny cirkulationspumpe
440-960 kr./år pr. cirkulationspumpe du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig elpris og trinreguleret cirkulationspumpe
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Typisk besparelse ved nye ovenlysvinduer
20-110 kr./år pr. ovenlysvindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og ovenlysvindue
Huset er blevet varmere og har fået et helt nyt udtryk
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2009
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne
-
Opvarmning
-
Huset er blevet varmere og har fået et helt nyt udtryk
Beboere
Parcelhuset ligger i en forstad til København og blev bygget i 1965 og købt af Toni og Wilfried i 1974. Dengang var huset i 1 plan med et næsten fladt tag, indtil Toni og Wilfried i 1985 tilføjede en ekstra etage under det nye og isolerede tag med høj rejsning.
Tyske Wilfried mødte Toni, da han på en fornøjelsestur sejlede til Danmark. Siden har de fået 2 døtre og er også blevet bedsteforældre. Toni er efterlønner efter at have arbejdet i banksektoren, mens Wilfried er pensioneret entreprenør-mekaniker.
Ude i haven leder et egern efter de valnødder, det har gravet ned. Det var netop haven sammen med beliggenheden tæt på vandet, deres arbejde og S-toget, der gjorde huset til det rigtige for Toni og Wilfried.
Beslutning
Vi havde selv serviceret oliefyret i 33 år, indtil det ikke længere var lovligt. Vi brugte i forvejen for meget olie, så derfor traf vi beslutningen. Samtidig bekymrer vi os også om miljøet og klodens ressourcer, for det går galt en dag. Derfor ville vi skifte til en mere fremtidssikret løsning. Da vi skiftede taget og tilføjede førstesalen, planlagde vi at få udskiftet vinduer og få efterisoleret sokkel og ydervægge udvendig. På grund af manglende tid og penge tog det nogle år, men vi ville ikke have en stor gæld på grund af det. Vinduerne var fra 1960'erne, og de var ved at rådne. Det trak meget fra dem, og det hele raslede og klaprede, når det blæste, og man kunne ikke sidde tæt ved dem. De oprindelige ydervægge var af gasbeton, og de var kolde at røre ved. Vi kunne også mærke træk og kuldestråling fra de kolde vægge. Men det allervigtigste var husets udseende. Før var huset malet hvidt, nu ville vi have gule mursten. Udseendet betød allermest. Soklen er jo en naturlig del af efterisoleringen af ydervæggene, for vi ville have det gjort ordentligt.
Rådgivning
Vi lavede selv alle beregninger på, hvad vi kunne spare af penge med en anden type opvarmning og med nye vinduer og isolering af væggene. Til varmepumpen endte vi med at svensk firma. Med sin baggrund som mekaniker kan Wilfried selv læse tekniske tegninger, så vi valgte faktisk en større varmepumpe, end installatøren foreslog. Vi skiftede selv vinduerne, men havde så en murer til at mure væggen under vinduerne op igen. Det var den samme murer, der stod for isolering af ydervægge og sokkel.
Økonomi
Vi havde i forvejen omprioriteret vores lån, så vi havde pengene til det. Udskiftningen af oliefyret til luft til vand-varmepumpen handlede primært om, hvad vi kunne spare fremover, så det var ikke for at få bedre eller mere varme. Når det gælder vinduerne, handlede det både om bedre komfort og isolering, så vi kunne holde bedre på varmen. På den måde ville vi jo spare på strømmen til vores varmepumpe. For facaden betød husets udseende dog allermest, og økonomien betød mindre.
Forløb
Generelt forløb arbejdet efter planen, og det var nemt. Wilfried lavede selv en del af arbejdet og fjernede bl.a. selv oliefyret, stod for alt det indvendige, skiftede selv vinduerne og var med til at grave ud til soklen. Det sparede vi da penge på, men han kunne alligevel ikke lade være. Installatøren satte varmepumpen til på 1 dag, og den kører bare. Vi har stadig de samme radiatorer og har ikke fået gulvvarme. Hvad angår ydervæggene, så valgte mureren alle materialer, vi købte dem ind, og så brugte han materialerne. Han var virkelig dygtig og kompetent. Der var en god stemning, og vi gik godt i spænd med ham. Hele projektet tog omkring 2 måneder. Vinduerne er af træ, og vi har fået mere lys, fordi de er malet hvide. Ydervæggene er isoleret med 14 cm isolering og så med de gule mursten udenpå. Vi gravede ned til soklen med håndkraft og tilføjede 40 cm flamingo til isolering.
Resultat
Vi har opnået meget store besparelser. Det er vi ovenud tilfredse med. Vi havde drømt om at få lavet de ting i mange år, så det er en drøm, vi har opfyldt. Det er en meget stor tilfredsstillelse at få det gjort, og det er blevet så dejligt at bo i huset nu. Det er væsentligt billigere at varme op, der er mindre vedligeholdelse og klart bedre komfort. Miljøet har også en stor betydning, og det er godt at vide, at vi pga. varmepumpen også er med til at hjælpe miljøet. Varmepumpen kører helt uden problemer, og vi har fået mulighed for at tage skorstenen ned. Vinduerne har gjort en meget stor forskel for vores komfort. Det trækker ikke længere, så vi kan sidde tættere ved vinduerne. Med den nye facade har vi udseendemæssigt fået et helt andet hus. Det har vi fået mange positive kommentarer til. Væggene er også lune at røre ved. Den nye sokkel har givet en stabilitet på huset, og nu har vi et fundament, som ikke revner. Siden har vi også fået isoleret etageadskillelsen og gulvet, så nu mangler vi bare at blive færdige med køkkenet og bryggerset, så er vores nye hus helt færdigt.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, udefra
10-50 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer udefra
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af sokkel
Op til 40 kr./år pr. m sokkel du isolere
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype, sokkeltype og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved skift til luft til vand-varmepumpe
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Huset er blevet tæt, varmt og markant billigere i drift
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2012
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne, 3 børn
-
Opvarmning
-
Huset er blevet tæt, varmt og markant billigere i drift
Beboere
Parcelhuset fra 1972 ligger i udkanten af en lille landsby på Als, som arbejder på at blive CO2-neutral ved bl.a. at have etableret sit eget spildevandsanlæg. Her har Trine og Dan boet med deres 3 sønner siden 1996.
Trine er sygeplejerske, og Dan er kvalitetsingeniør. De boede i København, men ville gerne hjem til det område, hvor de var vokset op.
"Vi kunne se muligheder i huset. Det havde også en flot have, men den har vi så fået ødelagt med tiden," griner Trine og bliver suppleret af Dan: "Men vi ville også gerne ud i et skønt område med natur og ro. Det ville vi gerne tilbyde vores børn."
Beslutning
Det var et helhedsprojekt. Et andet forældrepar i nærheden havde fået solceller og brugte nu strømmen til at drive deres varmepumpe. Det lød som en god plan. Vi havde før overvejet at udskifte det gamle oliefyr til et nyt, men olien vil jo altid blive dyrere og dyrere, så vi ville gerne gøre noget alternativt. Det skulle give mening fremadrettet. Vi havde også kigget på jordvarme, men vi havde ikke grund nok til jordvarmeslangerne, så derfor endte vi med en luft til vand-varmepumpe. Der var et stort økonomisk potentiale i projektet. Samtidig kiggede vi på vores vinduer, som ikke var for gode. Vi ville være sikre på, at vi kunne varme vores hus op, uden at varmen gik til spilde gennem de utætte vinduer. Man kunne mærke både kulde og træk fra vinduerne, og de var også svære at åbne og lukke.
Rådgivning
Vi talte med et firma, som også havde leveret solceller på Dans arbejdsplads. De havde rigtig god erfaring og havde ikke lavet andet end solceller de sidste 3 år. De havde styr på tingene, og vi kan konstatere, at de på ingen måder var for optimistiske, for vi har produceret mere strøm, end de havde forventet. Omkring varmepumpen var det svært at få objektiv rådgivning, for de fleste ville bare gerne sælge os noget uden egentlig rådgivning - indtil vi fandt en af de rigtig seriøse, som var realistisk omkring projektet. Han kom forbi for at måle på vores radiatorer for at være sikker på, om det ville virke. Han havde stor erfaring, og det gav en stor tryghed. Til vinduerne fik vi i planlægningen hjælp fra en god ven, som er snedker. Dem skiftede vi selv.
Økonomi
Økonomien var jo drivkraften i det samlede projekt, som blev dækket af en kombination af et lån og opsparing. Vi ville få store besparelser og også udlede mindre CO2. Vi vil ikke kalde os vildt miljøbevidste, men det er dejligt, når det hænger sammen, så man både kan skåne miljøet og spare penge. Solcellerne driver først varmepumpen og derefter vores øvrige forbrug. De giver et direkte økonomisk udbytte. Varmepumpen gør os også meget mindre afhængige af de stigende energipriser.
Forløb
Selve arbejdet med solcellerne var smertefrit. De ryddede fint op efter sig. Alle solcellerne vender mod syd og ligger uden på taget. Vi har ingen naboer den vej, så de generer ikke nogen. Solcellerne blev lagt på 1 dag, og elektrikeren kom så dagen efter og satte anlægget i gang. Installatøren kom for at tilslutte varmepumpen og stod for kontakten med smeden, der hentede det gamle oliefyr. De arrangerede simpelthen selv det hele i en samlet pakke, og de ryddede flot op efter sig. Til vinduerne lånte vi noget værktøj, og så var det bare at komme i gang. Det tog ikke lang tid og var en smertefri proces.
Resultat
Vi har fået et meget mere energirigtigt hus med store besparelser på 20-25.000 kr. om året. Samtidig er huset blevet mere miljøvenligt. Det var ikke drivkraften i sig selv, men det er da dejligt at vide. Vi har også fået en bedre energimærkning af huset. Generelt var fokus i projektet økonomien, og den har overrasket os positivt. Vi kan jo nærmest ikke få armene ned. Solcellerne er jo basis for hele projektet, for de leverer strømmen til varmepumpen og en meget stor del af vores øvrige forbrug. De er meget mere effektive end det, vi fik stillet i udsigt. Vi kan også virkelig mærke en stor forskel med varmepumpen. Vi har fået en meget mere jævn temperatur i huset. Vi piller slet ikke ved radiatorerne længere, for systemet regulerer selv temperaturen. De nye vinduer betyder især, at vi har fået et tæt hus uden træk og kulde.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved skift til luft til vand-varmepumpe
Typisk besparelse ved solcelleanlæg
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Vi har fået et varmere hus, som er billigere at bo i
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2012
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne, 3 børn
-
Opvarmning
-
Vi har fået et varmere hus, som er billigere at bo i
Beboere
Der bor 3 børn i den klassiske murermestervilla i Sønderjylland, hvor forældrene Louise og Axel købte hus i 2006. Louise er projektleder, mens Axel er historiker.
"Vi ville gerne bo i området, og byen ligger godt i forhold til vores arbejde. Det er en mindre by, hvor børnene selv kan cykle rundt, og det betød meget," fortæller Louise.
"Vi valgte huset, fordi det har mange af de ting, vi godt kan lide," siger Axel om rødstenshuset fra 1960. "Husets arkitektur passer os f.eks. godt. Det er et hus med en god stil." Parret skiftede oliefyret ud med fjernvarme, da de købte huset.
Beslutning
Vi fik besøg af en energivejleder, som gennemgik huset for at se, hvor varmen slap ud. Det gav os en rapport med en prioriteret liste over ting, vi kunne gøre med fokus på, hvor vi kunne få en hurtig gevinst. Når vinteren virkelig bed, kunne det godt være et meget koldt hus at bo i. Vi havde overvejet at sælge huset, og vi havde en forventning om et ret dårligt energimærke. Det handlede også om samvittighed, for miljøet spiller da en rolle. Vinduerne var 50 år gamle og pilrådne. Det trak og var koldt, så man ikke kunne sidde i hjørnet i stuen. Vi valgte at efterisolere loftet, fordi vores tag var kulsort om vinteren, selv om der var faldet sne. Det var jo et tegn på, hvor meget varme, der fisede den vej og smeltede sneen. Hulmursisolering kunne vi lige så godt få lavet, når nu vi var i gang.
Rådgivning
Vi tog udgangspunkt i rapporten fra energivejlederen. Vinduerne stod først på listen, og vi fik tilbud fra 3 tømrere. Vi valgte den tømrer, der havde en god pris og et showroom, hvor vi kunne se og mærke vinduerne. Det var vigtigt for os at holde fast i husets oprindelige udtryk. Når det gælder isoleringen af loftet, er det jo lidt et spørgsmål om religion, om man vil have mineraluld eller glasuld. Vi fik 2 tilbud på forskellige løsninger og valgte til sidst minearaluld til både loftet og hulmuren.
Økonomi
Vi optog et meget fordelagtigt energilån i banken. Vores bankrådgiver vidste ikke engang, at de tilbød sådan en type lån. Men det var ikke svært at få. Lånet dækkede nye vinduer, efterisolering af loft, efterisolering af etageadskillelse, hulmursisolering og arbejde med vores kloak. Vi brugte håndværkerfradraget på det samlede projekt, og vi fik også et energitilskud fra vores forsyningsselskab. Etageadskillelsen måtte vi dog droppe, da vinduerne blev dyrere end ventet.
Forløb
Vinduerne blev skiftet lige op mod jul. Så stuen var som en iskold carport, for der var minus 10 °C. Vi fik desværre noget af en overraskelse, da det viste sig, at en støbt jerndrager på 250 kg over vinduerne var nødt til at blive skiftet, fordi den var rustet. Det var ikke med i tilbuddet, så vi måtte hyre en murer for at udskifte begge overlæggere. Derfor måtte vi droppe planen om at efterisolere etageadskillelsen, fordi pengene så gik til mureren i stedet. Det ville vi gerne have vidst på forhånd. Efterisoleringen af loftet var helt smertefri. Vi var helt paf over, at det tog så kort tid. De kom sent en fredag, men de nåede alligevel at blive færdige til weekenden. Til hulmuren blæste de også isolering ind efter at have taget små mursten ud af væggen. Nogle enkelte mursten blev ødelagt, men vi havde heldigvis nogle sten i samme farve liggende fra et tidligere projekt.
Resultat
Vi har fået et hus, som også er attraktivt i en eventuel salgssituation. Vi har mere end halveret vores udgifter til varme og el, så udgiften til renoveringen er godt givet ud. Vi har også fået et bedre energimærke og en generel bedre komfort. De nye vinduer kan virkelig mærkes. Før kunne vi ikke sidde i hjørnet ved døren, fordi det var så koldt. Nu kan børnene sidde på gulvet og lege med deres LEGO, så vi har fået mere plads, vi kan bruge til noget. Hulmursisoleringen betyder, at det er nemmere at varme huset op, og det holder bedre på varmen. Vi kan tydeligt se efterisoleringen af loftet på sneen på taget. Nu bliver sneen liggende på taget, så vi sender ikke nær så meget varme den vej. Det kan også virkelig mærkes ovenpå, hvor vi har fået det varmere.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved hulmursisolering
50-100 kr./år pr. m2 hulmur du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af loft
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Komplet renovering gav et varmt hus med lavere energiudgifter
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2011
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne
-
Opvarmning
-
Komplet renovering gav et varmt hus med lavere energiudgifter
Beboere
Det oprindelige hus er med bindingsværk og er bygget i 1800. Siden har huset fået et par ekstra tilbygninger, så Hanne og Carsten i alt har et hus på 133 m2 på landet på Vestfyn.
Hanne og Carsten er begge førtidspensionister efter hhv. et trafikuheld og en fejlmedicinering efter en sygdom. De har 2 voksne døtre, som begge studerer.
"Vi ville gerne have vores eget hus. Det skulle ikke være for dyrt og måtte gerne være et hus, vi selv skulle gøre noget ved. Vi har også 2 heste, som kræver meget plads, så det spillede også ind. Vi er ikke bymennesker, så der må gerne være langt til naboerne," siger Hanne og Carsten.
Beslutning
Det hele var en del af vores samlede renovering af huset, hvor vi både fik isoleret, skiftede køkken og bad og alt muligt andet. Vi tog simpelthen fat fra en ende af, for huset var virkelig slidt ned. Vi brækkede det hele ned, så der kun stod væggene tilbage. Vi ville gerne skifte til noget mere miljøvenligt og billigere end koks og olie. Vi hørte gode ting om jordvarme og talte med en dygtig installatør. Han sagde, at det ikke kunne betale sig med jordvarme, hvis vi ikke fik isoleret huset ordentligt. Derfor startede vi med at få isoleret. Der var ingen isolering på loftet, så al varmen røg bare op på loftet og ud til fuglene. I ydervæggene var der absolut ingen isolering, og hvis man stod tæt ved væggene, kunne man virkelig mærke kulde og træk. Gulvet var også meget koldt. Det trak langs gulvet med en kold vind, der kom ind under huset og gav kolde fødder. Der var også altid kulde og træk fra vinduerne og masser af fugt på dem om morgenen. Når det var rigtigt koldt, var der faktisk frost indendørs på vinduerne.
Rådgivning
Vi kontaktede en installatør i området omkring jordvarmen. Han gennemgik huset og konstaterede, at det var meget utæt. Han understregede også, at vi skulle lægge tilstrækkeligt med jordvarmeslanger ned i jorden. Han var virkelig kompetent. Vi havde den samme tømrer til at arbejde på taget og spærene i forbindelse med loftet, og han rådgav os også om isolering af ydervæggene. Til loftet anbefalede han papiruld. Til væggene valgte vi glasuld. Vi talte med en murer om gulvet og gulvvarmen. I alle dele af renoveringen var det vigtigt for os, at isoleringen kom til at leve op til lavenergiklasse 2020. Det tjekkede vi på Energistyrelsens hjemmeside for de enkelte projekter. Vi stod selv for det hele omkring vinduerne, hvor vi valgte bondehusvinduer, selv om det giver et varmespild på grund af de mange sprosser. Men det var vigtigt for os at bevare husets oprindelige udtryk.
Økonomi
Vi betalte for den samlede renovering med pengene fra Hannes erstatning efter et alvorligt trafikuheld, og så havde vi noget opsparing. Installatøren regnede på vores fremtidige udgifter, men han var bestemt ikke overdrevet optimistisk, for vi bruger langt mindre, end han forventede. Det er jo dejligt, når det går den vej. Vi brugte håndværkerfradraget til isoleringen og de nye vinduer, hvor vi også solgte energibesparelsen til det lokale energiselskab. Til projektet med jordvarmen fik vi tilskud for at skrotte oliefyret. Det spillede da også rent økonomisk en rolle, at vi kunne spare på varmen efter at have fået isoleret huset.
Forløb
Vi havde i forvejen håndværkere i huset til den del af renoveringen, der ikke handlede om energimæssige forbedringer. Vi lavede en del af arbejdet selv, fordi vi gerne ville være med i projektet. Vi satte selv lægter og loft op, og tømreren lagde en ny dampspærre og sprøjtede papiruld ind. Isoleringen af væggene stod vi selv for med vejledning fra tømreren. Det endte med tykke vægge for at leve op til kravene for lavenergiklasse 2020. Vi brækkede også selv gulvene op og isolerede det, men havde mureren til at støbe betonlaget og installere jordvarme. Vinduerne skiftede vi også selv, og det var ikke særligt svært. Da det kom til jordvarmen, stod installatøren for at svejse rørene og sætte anlægget til. Det var smertefrit. Vi gravede til gengæld selv render og lagde slangerne ud. Det var et møgarbejde, og der skulle nogle store venner til for at få det ordnet.
Resultat
Det er blevet meget varmere for meget færre penge. Det er blevet et helt andet hus. Der er jo nærmest lavet om på alt i huset. Vi har fået en meget mere jævn og billig varme. Vi slukker ikke ned om natten, så det er ikke koldt om morgenen længere. Det er også meget mere miljøvenligt, og det betyder rigtigt meget. Det er også dejligt nemt med jordvarmen, og der er ingen vedligeholdelse. Man kan mærke, at varmen stadig bliver her inde i stedet for at ryge op gennem loftet, ydervæggene eller vinduerne. Nu fryser vi ikke længere om tæerne, og der er ikke længere frost på ruderne indendørs. Vi har også fået mere lys og mindre støj med de nye vinduer. Før var det jo et hus, som man reelt ikke kunne bo i. Nu har vi fået et helt nyt hus, som vi er utroligt glade for.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, indefra
10-40 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer indefra
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af gulv over uopvarmet kælder
10-150 kr./år pr. m2 gulv du isolerer
Forudsætning for udregning: Gennemsnitlig energipris, gulvtype og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved skift til jordvarme
Typisk besparelse ved isolering af loft
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Fjernvarme er kronen på 14 års renovering
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2012
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne
-
Opvarmning
-
Fjernvarme er kronen på 14 års renovering
Beboere
Inde i det charmerende hus står et teleskop og peger ud ad vinduet. Gennem teleskopet kan man følge fuglelivet, som er Bente og Kelds store interesse. Man kan også se den store grund, der skråner svagt helt ned til Køge Bugt.
Her har Bente og Keld boet siden 1999, hvor de overtog et dødsbo, som ifølge Keld var et 'entreprenørtilbud'. "Det er sådan lige ét trin over et håndværkertilbud," griner han.
"Vi var midt i 30'erne og var derfor lidt langsomme startere som huskøbere, især når vi skulle lave det hele selv. Det har trukket tænder ud," siger Bente om de mange renoveringer, parret selv har foretaget. Igennem årene har de bl.a. installeret nyt køkken og bad, isoleret og indlagt gulvvarme, skiftet vinduer og døre og efterisoleret hulmur og loft. "Nu har vi et hus, som er hyggeligt og med lækre detaljer, som er lavet med respekt for huset," siger hun.
Beslutning
Vi skiftede det gamle oliefyr til et gasfyr, da vi flyttede ind. Gasfyret var nu blevet 12 år gammelt, og kedlen havde det dårligt, så fyret skulle skiftes ud inden for 1 år. Samtidig skulle der indlægges fjernvarme i den nærliggende skole, så hele kvarteret fik mulighed for at konvertere til fjernvarme, hvis tilstrækkeligt mange af grundejerne sagde ja til tilbuddet. Timingen var jo perfekt. Sådan en fjernvarmeunit holder dobbelt så lang tid som et gasfyr, så selv hvis det viste sig ikke at give en besparelse på varmeforbruget, så ville den langsigtede investering være mindre ved at skifte til fjernvarme. Vi var også flere gange vågnet til koldt vand om morgenen, og så skulle vi til at ringe efter håndværkere, mens vi måtte tage bad hos naboen. Vi var selv aktive for at få nok af vores naboer med på projektet, og det lykkedes heldigvis.
Rådgivning
Vi gik til et par informationsmøder med energiselskabet omkring muligheden for fjernvarme. Derudover indhentede vi selv information på nettet. Vi kunne få et godt tilbud på installationen, som også ville være langt billigere end at få installeret et nyt gasfyr. Vi kom hurtigt til at tro på det på den lange bane.
Økonomi
Vi betalte konverteringen med et overtræk på kassekreditten. Nej, det er pjat - pengene kom fra vores opsparing. Det blev faktisk billigere, end vi havde forventet. Valget af fjernvarme var 90 % en økonomisk disposition, men det er da dejligt, at det også er miljøvenligt.
Forløb
Hele projektet trak lidt ud. Dels fordi det var en rigtig hård vinter, og så blev der også fundet nogle arkæologiske fund omkring skolen, da de gravede. Leverandøren af gas fandt pludselig på et nyt og meget stort gebyr for at afmelde sig naturgassen, hvis man ikke gjorde det inden 1. april. Vi endte derfor med at afmelde gassen halvanden måned før, fjernvarmen var blevet installeret, men installatøren lånte os gratis en midlertidig vandvarmer, så vi havde varmt vand. Han arbejdede upåklageligt og fjernede også det gamle fyr. Da det blev vores tur til at få fjernvarmen installeret, tog selve arbejdet en dags tid. Det fungerede bare. Gulvvarmen og radiatorerne er de samme som tidligere.
Resultat
Jah, vores liv er jo blevet helt radikalt ændret... Nej, måske ikke helt. Det er jo ikke noget, man normalt tænker over. Det virker bare, så enkelt er det. Men vi har fået det varmere, og det er en mere jævn og behagelig varme. Før skulle vi også skrue op og ned for radiatorerne hele tiden, men nu justerer vi bare temperaturen på selve anlægget. Så vi har fået det varmere, fået en billigere regning, mindre besvær og et pænere vaskerum. Det er altså samlet set en god kombination. På den måde er fjernvarmen jo kronen på værket for 14 års renovering af huset.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved skift til fjernvarme
Forbedringer gav både komfort, besparelser og bedre udnyttelse
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2011
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne, 3 børn
-
Opvarmning
-
Forbedringer gav både komfort, besparelser og bedre udnyttelse
Beboere
Det 254 m2 store hus fra 1930 ligger i en lille landsby i Midtjylland. Her har Lea og Lars boet siden 2001. Lea er projektleder, mens Lars er forsker. De har 3 drenge på 10, 12 og 15 år.
"Vi faldt især for husets arkitektur og den store grund. Det var et slidt hus med rigtig mange muligheder, og der skulle virkelig gøres noget ved det," forklarer Lea. "Vi havde før boet til leje i et hus, som var piv utæt og koldt, så vi vidste, at vi skulle have fokus på energimæssige forbedringer, når vi fik vores eget," siger hun.
Parret fik en energirådgiver til at gennemgå huset. Han lavede en rapport, som indeholdt en række prioriterede anbefalinger, så de kunne laves i det tempo, som økonomien tillod. Lea og Lars skiftede hurtigt oliefyret ud med et pillefyr og har siden bl.a. efterisoleret loftet, udskiftet de dårligste af husets vinduer, efterisoleret gulve og udskiftet køkkenet.
Beslutning
Det var en samlet pakke af projekter. På 1. sal havde en husmår ødelagt isoleringen i skråvæggene. Vi brugte ikke rigtigt rummet, fordi det var så koldt, og det trak fra rummet og ned i stuen. Vi fik nyt, efterisoleret gulv i badeværelset, da det blev renoveret. Det var planlagt, men vi blev tvunget til at komme i gang pga. en kloak, der ikke fungerede. Vinduerne skiftede vi, fordi vi i forvejen var i gang. I spisestuen trak det rigtigt meget, så vi trak ofte for med gardiner udelukkende på grund af kulden. Solfangeren skulle fungere sammen med vores pillefyr, som er slukket om sommeren. Med solvarme kunne vi få varmet tørrekælderen op hele året, og vi kunne spare penge på den elektriske vandvarmer, der ellers kørte om sommeren. Cirkulationspumpen til varmeanlægget blev skiftet, da vvs-manden alligevel var her for at installere solvarmen.
Rådgivning
Efterisoleringen af husets skråvægge blev lavet af en lokal tømrer, som var uddannet energivejleder. Det var vigtigt for os at have en håndværker, der havde styr på de gældende regler inden for energirenovering. Han satte også et stort vindue i gavlen i rummet og skiftede de øvrige vinduer. Til badeværelset havde vi svært ved at få en håndværker, for det var midt i byggefesten, så vi fik kun 1 tilbud, som vi nærmest var nødt til at acceptere. Til solvarmen valgte vi en installatør, som var certificeret til at opsætte solfangere via det, der hedder KSO-ordningen (en kvalitetssikringsordning for biobrændselsanlæg, solvarmeanlæg og solcelleanlæg kontrolleret af Teknologisk Institut, red.). Det var vigtigt for os at få lavet et anlæg, der kunne fungere sammen med vores pillefyr. Det skulle ikke være en Storm P-løsning. Cirkulationspumpen blev udskiftet af den samme installatør.
Økonomi
Vi optog et banklån til den samlede pakke af projekter, og så brugte vi af vores opsparing. Det var ikke noget problem at låne penge til de forbedringer. Vi fik også et tilskud fra elforsyningen til den samlede pakke. Efterisolering af skråvæggene handlede primært om bedre komfort og ikke om besparelser. Det samme gjaldt badeværelset og det nye gulv. Her dækkede forsikringen noget af projektet, da vi opdagede en skjult rørskade. Også for vinduerne handlede det mere om komfort end om besparelser. Vi havde sparet specifikt op til at få installeret solvarmen, som også indebar indkøb af en ny varmtvandsbeholder. Vi forventede at kunne spare penge, fordi vi jo brugte en elektrisk vandvarmer om sommeren. Cirkulationspumpen giver en selvstændig besparelse.
Forløb
Både efterisoleringen af skråvæggene og udskiftningen af vinduer kørte bare. Vi mærkede ikke noget til det. Vi var godt tilfredse, og de ryddede pænt op efter sig. Der blev brugt en isolering med en god isoleringsevne, som samtidig ikke fyldte for meget og gjorde skråvæggene for tykke. I gulvet på badeværelset blev der etableret isolering med 400 mm polystyren. Det hele tog 3 uger hen over sommeren, hvor børnene tog bad i haven, mens vi tog bad til træning. Vi fik det til at fungere, selv om det støvede helt vildt. Processen med mureren var desværre ikke god. Hans arbejde var ikke godt nok, og der var ting, der måtte laves om efterfølgende. Solfangeren blev installeret i september, og det fungerede rigtigt fint. Vi mærkede intet til det, for arbejdet foregik jo i kælderen og udenfor. Det samme gjaldt udskiftningen af cirkulationspumpen.
Resultat
Samlet set har vi fået et klart bedre indeklima, og vi kan bedre udnytte hele huset. Selv om det er et stort hus, så er det også vigtigt, at man faktisk kan bruge det. Vi har fået meget mere komfort i huset. Det har også været vigtigt at gøre huset up to date, for man ved jo ikke, hvornår man vil sælge det. Vi har også fået en god energimærkning ud af det. For os har det ud over øget komfort handlet om at opnå driftsbesparelser på energi. Det har været det bærende i stedet for hele tiden at skifte nyt køkken. På 1. sal har vi fået et helt nyt rum, som vi faktisk bruger. Med nye vinduer er vi sluppet helt for problemer med træk og fodkulde. Vi har også fået et helt nyt badeværelse, som er nemmere at vedligeholde og gøre rent og med et gulv, som er blevet varmere. Cirkulationspumpen mærker vi ikke rent fysisk, men vi kan se forskellen på elregningen. Solvarmen er en stor gevinst, og nu bliver tørrekælderen ikke længere fugtig, fordi den bliver varmet op.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved isolering af gulv over uopvarmet kælder
10-150 kr./år pr. m2 gulv du isolerer
Forudsætning for udregning: Gennemsnitlig energipris, gulvtype og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af tag med høj rejsning, udefra
10-50 kr./år pr. m2 tag med høj rejsning du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved ny cirkulationspumpe
440-960 kr./år pr. cirkulationspumpe du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig elpris og trinreguleret cirkulationspumpe
Typisk besparelse ved solvarmeanlæg til varmt vand
250-740 kr./år pr. m2 solfanger du installerer
Forudsætning for beregning. Gennemsnitlig energipris og varmetype
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Besparelser på energiforbrug betaler hele renoveringen
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2012
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne
-
Opvarmning
-
Besparelser på energiforbrug betaler hele renoveringen
Beboere
Det hvidpudsede parcelhus er fra 1912 og ligger i et landområde i Sønderjylland. Her har Jane og Erik boet siden 1981. Deres 2 voksne drenge er for længst flyttet hjemmefra, men parret kan i stedet nyde at få besøg af de 3 børnebørn.
Jane er sygeplejerske, mens Erik er daglig leder i områdets slotshave. Deres hus ligger meget tæt på Eriks barndomshjem.
"Vi ville meget gerne bo på landet, men ikke for langt fra en by. Vi kiggede på at købe Eriks barndomshjem, men det blev for dyrt. I stedet var det her hus til salg, og vi fik en god pris. Vi faldt især for husets indretning og beliggenhed. Det var også moderniseret, så vi kunne flytte lige ind," siger Jane og Erik.
Beslutning
Vinduerne var det første projekt. De gamle vinduer var ved at rådne, og det trak virkelig, især i vinterhaven. Vi kunne få et tilskud til udskiftningen af det lokale energiselskab, så det var god timing. Vi havde et gammelt oliefyr, som var meget uøkonomisk og ville gerne have noget mere fremtidssikret. Derfor endte vi med en luft til vand-varmepumpe. Taget var gammelt, og det var tid til at få det skiftet. Der var heller ikke plads til mere isolering. Om vinteren kunne man se, at sneen smeltede fra taget, fordi det ikke var isoleret nok. Det var også svært at varme førstesalen op. Det nye tag gjorde det muligt at udleve vores drøm om at få solceller på taget. Vi valgte derfor sorte, glaserede tegl med en glans, der passede til solcellerne. Det ville være interessant at få solcellernes elproduktion til at dække driften af varmepumpen.
Rådgivning
Vi snakkede med leverandøren af vinduerne og endte med plast indenfor og alufacade udvendigt og meget smalle rammer på vinduerne. For at få tilskud fra vores energiselskab skulle selve ruderne leve op nogle energimæssige krav, så den side gav sig selv. Vi havde også besøg af en energivejleder, som undersøgte huset og lavede en rapport med en prioriteret liste over potentielle forbedringer. Vi overvejede jordvarme, men havde ikke lyst til at grave haven op, så vi kom tilbage til luft til vand-varmepumpen. Udskiftning og efterisolering af tag, loft og skunk og solcellerne blev kørt som et samlet projekt af det samme firma.
Økonomi
Vi tog udgiften til vinduerne på kassekreditten, og så fik vi et pænt beløb fra forsikringen, fordi der blev konstateret noget råd i nogle vinduer i vinterhaven. Senere tog vi lån i vores friværdi til både varmepumpen, solcellerne og det nye tag. Besparelserne fra varmepumpen og senere den gratis strøm fra solcellerne bruger vi på at afdrage på vores lån. Så vi mærker ikke forbedringerne rent økonomisk i dagligdagen, for vi betaler det samme som før, når man regner afdragene med. Vi bruger bare pengene på en anden måde, indtil vi er færdig med at betale vores lån. Til den tid vil det jo virkelig kunne mærkes. Men vi er allerede blevet mindre afhængige af de stigende energipriser. Vi brugte også håndværkerfradraget til arbejdslønnen, det var en god ting.
Forløb
Udskiftningen af vinduer og døre forløb helt problemfrit. Det samme kan man sige om varmepumpen. Vvs-manden fjernede først det gamle oliefyr. Vi havde fået papirer fra ham omkring en støbt sokkel til varmepumpen, og han anbefalede også, at vi lagde granitsten omkring pumpen, fordi det tager noget af støjen. Taget blev sat i gang i slutningen af september, og det nye tag med isolering og alle solcellerne var sat op midt i december. Men det var så fordi, det trak lidt ud med solcellerne. Det var det samme firma, der stod for at skifte taget og efterisolere både tag, loft og skunk - og sætte solcellerne op. De tog det hele i en samlet proces. Det var samlet set en smertefri proces, hvor vi også fik taget træbeklædningen fra gavlen ned og fik ny beklædning ved altanen.
Resultat
Udseendemæssigt har de nye vinduer løftet hele huset. Det hele er kommet til at passe sammen. Vi kan virkelig mærke forskel, for det trak især meget fra vinterhaven. Varmepumpen fungerer bare perfekt. Det er en god løsning. Vi mærker ikke den store forskel i huset, hvor vi har gulvvarme nogle steder og radiatorer andre steder. Det allerbedste er, at vi slipper for støjen fra oliefyret. Sikke også en forskel, isoleringen og taget har gjort. Taget, loftet og skunken holder meget bedre på varmen - og så er det blevet meget behageligt at opholde sig på førstesalen hele året. Æstetisk har det også betydet meget for huset. Solcellerne er jo især en økonomisk besparelse, som er med til at afdrage på vores lån. Det er jo altid dejligt, når solen skinner, men når den gør det, så genererer vi altså strøm. Vores samlede udgifter til energi er faldet med over 60 %.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved skift til luft til vand-varmepumpe
Typisk besparelse ved isolering af tag med høj rejsning, udefra
10-50 kr./år pr. m2 tag med høj rejsning du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved solcelleanlæg
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
