Ole og Thorbjørg fik mindre træk og mindre regninger
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2011
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne
-
Opvarmning
-
Ole og Thorbjørg fik mindre træk og mindre regninger
Som pensionister kan Ole og Thorbjørg lovligt bo i deres stråtækte sommerhus. Det trak fra både de utætte vinduer og den gamle luft til luft-varmepumpe, men udskiftninger på begge fronter har løftet parrets komfort, indeklima og økonomi.
:
Beboere
Det stråtækte hus på 174 m2 ligger idyllisk og omkranset af høje træer på en stor grund i Nordvestsjælland. Det er egentlig et sommerhus, men som pensionister har Ole og Thorbjørg godkendelse til at bo i huset hele året.
Ole arbejdede tidligere som pilot og nåede at bo mange steder i Danmark og i lande som Tyskland og Saudi Arabien. Han mødte norske Thorbjørg til en fest i Viborg som ung. Sammen har de fået 2 børn og 4 børnebørn.
"Vi boede i Tyskland og købte huset i 1999 med henblik på selv at bo her som pensionister. Vi kunne se så mange muligheder i det, selvom huset var nedslidt. Så vi splittede det fra hinanden," forklarer Ole. Huset er blevet udvidet og moderniseret, og stråtaget er skiftet, og siden 2010 har parret boet fast i huset.
Beslutning
I forbindelse med, at vi skulle bo her fast, tog vi fat i de ting, der manglede at blive lavet. Det handlede både om bedre komfort og om at spare på udgifterne til varme og strøm. Vinduerne var gamle og piv utætte. Det trak meget fra dem, selvom vi ligger meget i læ fra træerne. Olien bliver jo dyrere og dyrere, så vi ville gerne spare på varmen, og der kom meget kulde fra de gamle vinduer. Vi havde i forvejen en 1. generations-luft til luft-varmepumpe. Det var en fejlinvestering, for når den var tændt, larmede den og skabte nærmest en blæst i stuen. Selv stearinlys, der ikke stod tæt ved de utætte vinduer, stod og blafrede.
Rådgivning
Vi søgte på nettet efter leverandører af vinduer og indhentede 3 tilbud. Priserne svingede meget. Det handlede selvfølgelig mest om prisen, men vi valgte ruder, der levede op til nutidens krav rent energimæssigt. Ruderne er helt i top. Som tidligere pilot kender Ole jo til systemet med luft til luft-varmepumper, for det er samme princip i fly, så vi behøvede ikke den store rådgivning til varmepumpen. Vi talte med en tidligere maskinmester, vi kender, som nu installerer varmepumper. Han anbefalede denne model, som er egnet, når man bor i huset hele året. Den sidder i hjørnet i stuen og opvarmer derfor hele det store rum, hvor vi opholder os mest. Resten af huset bliver opvarmet af oliefyret.
Økonomi
Spareinteressen var nummer 1. Det er dyrt at varme op, så hvis vi kunne spare noget, ville det hjælpe i hverdagen. Udskiftning af vinduer og døre og varmepumpe betød, at sparegrisen blev lidt slankere. Vi finansierede selv projekterne med vores opsparing, men vi brugte også håndværkerfradraget til håndværkerne. Det kan virkelig godt mærkes. Vi kunne dog ikke få noget energitilskud, fordi det er et sommerhus. Det bliver et rigtigt sommerhus igen, når vi til sin tid flytter.
Forløb
Vi var dybt imponerede over håndværkerne. De havde styr på deres ting. Der er jo mange fordele ved lokale håndværkere, som man kender. Vi fik skiftet vinduerne i løbet af efteråret. Det forløb helt problemfrit. Det gik også så stærkt, at huset aldrig nåede at blive koldt. Det tog vel en uges tid med det hele. Det tog installatøren 4 timer at skifte varmepumpen, så kørte den. Det var helt smertefrit.
Resultat
Huset er blevet 100 % bedre. Det er som nat og dag i forhold til før. Det er på så mange måder blevet et helt andet hus at bo i. Det er virkelig dejligt. Indeklimaet er blevet helt anderledes behageligt. Vi har ikke et koldt hus om morgenen, det kunne vi godt have før. Der skulle fyres godt i brændeovnen, som vi dog stadig bruger meget. Vi kan også mærke det ved, at vi ikke behøver at have så meget ekstra tøj på længere. Nu kan man også sidde ved vinduet uden at få en kold skulder. Vi har også fået meget mindre støj pga. vinduerne og den nye varmepumpe, som stort set er lydløs. Den er meget mere diskret, så man mærker ikke blæsten. Varmepumpen har virkelig levet op til vores forventninger. Den er også meget billigere i drift end den gamle, så det kan mærkes på elregningen.
Økonomi
Energiforbrug før
42.300kr./år
Energiforbrug efter
35.900kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
6.500kr./år
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved luft til luft-varmepumpe
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Der spares på både varme og el med nye vinduer og solceller
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2011
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne
-
Opvarmning
-
Der spares på både varme og el med nye vinduer og solceller
Som et led i at optimere hele huset frem mod pensionstiden har Marianne og Hans Jørgen fået udskiftet vinduer og døre, som giver besparelser på varmen. Solceller på taget dækker hele forbruget af strøm
:
Beboere
Parcelhuset er fra 1978 og ligger i en sydvestsjællandsk købstad. Her har Marianne og Hans Jørgen boet, lige siden huset blev bygget.
Marianne er ansat i banksektoren, mens Hans Jørgen er uddannet tømrer. Han er i dag projektleder og arbejder bl.a. med isolering for industrien. Parrets 2 voksne børn er for længst flyttet hjemmefra og har i alt 5 børnebørn med, når de kommer på besøg.
Huset er igennem flere år blevet renoveret fra a-z med nyt køkken, nyt badeværelse, nyt fyr og nyt tag og med efterisoleret loft og indlagt gulvvarme. Der er også bygget en tilbygning på 30 m2. "Vi vil gerne blive boende, så vi optimerer det hele frem mod vores pension, så vi ikke skal sidde med det til den tid," siger parret.
Beslutning
Vi udskiftede vinduer og yderdøre for at få det til at se ens ud i hele huset i forbindelse med tilbygningen. Men vi havde fået skiftet dem under alle omstændigheder. Det er jo et byggeri fra 70'erne med gamle vinduer, så de kunne med fordel skiftes. Vi skiftede ruder for 10 år siden til lavenergi, men nu kunne vi få superlavenergiruder, som giver mere varme til huset, end det taber. Vinduerne er det bedste af det bedste. Når det gælder solcellerne, så handlede det om økonomi. Vi var med på den tidligere ordning, så det var en rigtig god investering. Vi kunne ikke have fået et bedre afkast af vores penge.
Rådgivning
Vi fik en arkitekt til at tegne nogle skitser på tilbygningen og vinduerne, som vi valgte ud fra. Det var for at få den rigtige bygning og det rigtige lysindfald. Det er vi rigtig glade for, at vi gjorde. For vi havde ikke selv fundet på de gode løsninger. Det koster selvfølgelig lidt, men på bagkant er de penge godt givet ud. Til solcellerne talte vi primært med den elektriker, som også senere satte solcellerne op. Vi tjekkede også op på området på nettet. De blev lagt uden på taget, for vi havde allerede skiftet taget, da vi traf beslutningen om solcellerne.
Økonomi
Vi finansierede de nye vinduer med vores opsparing. Vi fik faktisk fradrag via håndværkerfradraget for de sidste af vinduerne, men det var et beskedent beløb. Når det gælder solcellerne, så handlede hele projektet om penge. Når vi kan producere vores egen strøm, så kan vi spare på elregningen, ikke mindst når vi går på pension. Vi finansierede selv projektet via opsparing. De penge kunne ikke have fået et bedre afkast.
Forløb
Vi startede på ombygningen sidst på efteråret, og så var vi færdige lige før jul. Det tog ingen tid at få udskiftet vinduerne. De tog de gamle vinduer ud, og da vi kom hjem fra arbejde, var de nye sat i. Den del tog nogle få dage og var forbavsende let. Solcellerne blev sat op på 2-3 dage. Der var ikke det store i det. Håndværkerne havde installeret rigtig mange solcelleanlæg allerede, så det havde de totalt styr på. Solcellerne blev lagt med 30 % mod vest og 70 % mod syd. Vi placerede inverteren, der omdanner strømmen til vekselstrøm, ude i skuret. Vi fik frarådet at have den inde i huset, og den larmer også en del.
Resultat
Vi er super tilfredse med det, vi har fået lavet. Vinduerne har givet os de besparelser, vi havde ventet. De nye vinduer er med til at give huset et moderne udtryk. Det skyldes især de ideer, som arkitekten kom med. Vi har også fået et bedre lysindfald. Vinduer og yderdøre indgår i den samlede helhed frem mod vores pension. Vi optimerer det hele frem mod den tid. Med solcellerne producerer vi vores egen strøm. Det er meget tilfredsstillende. Vi har fået det, vi gerne ville have og blev lovet. Solcellerne dækker hele vores forbrug på nær 61 kWh, så det er så tæt på 100 %, som man næsten kan komme. Når vi kigger 7 år frem, så er det pensionstid, og så er det rart ikke at skulle af med de penge.
Økonomi
Energiforbrug før
23.900kr./år
Energiforbrug efter
15.200kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
8.700kr./år
Hvad kostede det?
Forbedringer
Udgift
Solcelleanlæg
101.000kr.
Udskift vindue, som har 1 lag glas
22.000kr.
I alt
123.000kr.
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved solcelleanlæg
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Udsigten over sundet kan nydes uden træk og støj
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2012
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne
-
Opvarmning
-
Udsigten over sundet kan nydes uden træk og støj
Det var koldt, og det trak i det gamle hus. Men med nye vinduer, isolering i hulmuren og ekstra isolering på loftet har ægteparret fået et lunt hus, hvor de ikke længere hører støjen fra trafikken.
:
Beboere
Der er udsigt til både broer og både ude på sundet fra det gamle 2-etagers hus, hvor Birgitte og Per har boet sammen siden 2012.
Det gule, pudsede hus fra 1900 har været Birgittes hjem siden 1998, men hun mistede sin første mand for nogle år siden. I 2012 mødte hun midtjyden Per, som også havde mistet sin ægtefælle. "Kærligheden brændte mellem os," fortæller Per, som hurtigt solgte sit hus og flyttede til den sydsjællandske by.
"Huset er godt indrettet og anvendeligt, og så rummer det så meget charme og en udsigt, som man ikke lige kan slippe," siger de 2 pensionister, som blev gift den følgende sommer.
Beslutning
Da vi besluttede, at Per skulle flytte hertil, besluttede vi at gøre noget ved de ting, der manglede. Det trak virkelig meget fra vinduerne, så der kunne ikke stå et tændt stearinlys i vindueskarmen. Samtidig var der en del støj fra trafikken ude på vejen. Ydervæggene var også iskolde. Man kunne ikke sidde tæt ved væggen, for så kunne man mærke kulden. Det var helt utroligt. Da vi så fik skiftet vinduerne, kunne vi se ned i de åbne vindueshuller, og der var helt tomt i hulrummet i ydervæggen. At få efterisoleret loftet var jo en ret lille ting i forhold til nye vinduer og isolering af hulmur, så vi kunne lige så godt få det gjort. Når nu vi fik isoleret siderne på kassen, så ville det jo være dumt at lade låget stå uden isolering, så varmen kunne komme den vej op.
Rådgivning
Vi kontaktede et lokalt firma, som er certificeret som energivejledere. Vi havde kun hørt gode ting om dem. Han viste os de forskellige muligheder og de her smarte vinduer, der kan vendes, så man kan pudse dem indefra. Det var også vigtigt for os at fastholde husets oprindelige udtryk. Et gammelt hus skal man holde i den gamle stil. Vi talte også med vores energivejleder om hulmuren. Han var her og lavede en termografisk undersøgelse. Den viser, hvor der slipper varme ud. Vi valgte at bruge den isolering, som han anbefalede og var uddannet til at bruge. Det var samme løsning til loftet. Han kunne se, at der var alt for lidt isolering, for den gamle isolering var kun på 10 cm.
Økonomi
Birgitte gik på efterløn som 62-årig og fik derfor den skattefrie præmie fra 2-årsreglen. Per solgte huset i Midtjylland. Så betalingen kom fra hver vores opsparing. Vi var ikke blevet gift endnu, så vi gjorde simpelthen det, at vi gjorde halv skade på alle udgifterne. Der var ingen økonomiske overraskelser i de 3 projekter.
Forløb
Vi måtte jo ud af fjerene, for de mødte tidligt om morgenen for at tage fat på vinduerne. De tog så en afdeling ad gangen og lukkede grundigt af, og så var det jo bare at tage de gamle vinduer ud og sætte de nye ind. Sådan blev det ved rum for rum. Hulmursisoleringen blev lavet nogle måneder senere, hvor de blæste papiruld ind i ydervæggen. Vi mærkede ikke til arbejdet. Det var som at være til tandlæge og høre boret køre i et af de andre rum. Bagefter stoppede de så hullerne til med cement. Men det lignede noget, der var løgn. Huset er jo pudset, så det lignede skudhuller, som om vi havde været midt i en mafiakrig. Så der skulle en maler til bagefter, men det vidste vi godt i forvejen. Det tog under en dag at få blæst isolering ind på loftet. Der var ingen overraskelser undervejs i projekterne, og det svinede ikke ret meget. Det var nogle gode knægte, som udførte arbejdet, og de tog hensyn til os og ryddede godt op efter sig. Vi inviterede dem ind for at spise deres frokost i stedet for at sidde ude i bilen, og det var rigtig hyggeligt.
Resultat
Samlet set har vi sluppet for kulde, træk og støj. Allerede da det første vindue var sat i, kunne vi mærke forskel. Så vi har kunnet skrue ned for temperaturen på radiatorerne. Der kommer en del trafik forbi huset, men fra den ene dag til den anden kunne vi sove igennem det. Vi hører aldrig trafikken mere. Så vi nyder de nye vinduer utroligt meget. Hulmursisoleringen kan også virkelig mærkes. Vi har slet ikke den træk længere. Vi kunne aldrig få temperaturen over 18 °C i huset, men nu er det meget, meget bedre. Nu kan man sidde tæt ved ydervæggene, og de er dejligt lune. Det er til gengæld svært at vurdere, hvad loftet har betydet selvstændigt. Men havde vi ikke fået lavet loftet også, så havde vi helt sikkert ikke fået det samme gode resultat. Med de få penge det kostede, så er det helt sikkert godt givet ud. Det var også et spørgsmål om at få gjort arbejdet færdigt.
Økonomi
Energiforbrug før
56.800kr./år
Energiforbrug efter
38.400kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
18.400kr./år
Hvad kostede det?
Forbedringer
Udgift
Hulmursisolering
20.000kr.
Isolering af loft
8.000kr.
Udskift vindue, som har 1 lag glas
124.000kr.
I alt
152.000kr.
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved hulmursisolering
50-100 kr./år pr. m2 hulmur du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af loft
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Det er slut med frosne tæer og træk fra gavlen
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2011
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne
-
Opvarmning
-
Det er slut med frosne tæer og træk fra gavlen
Husets øverste etage var meget kold, og det trak fra den gamle gavl mod nord. Efterisolering af loft og etageadskillelse gav Tony og Birthe en hel ekstra etage, og isolering i gavlens hulmur fjernede endnu mere kulde og træk.
:
Beboere
Der er udsigt over fjorden fra rødstenshuset i 2 etager, hvor Tony og Birthe har boet siden 1970. Tony er vokset op i den nordvestsjællandske købstad, men boede og arbejdede som maskinmester i København, da huset kom til salg.
"Det var et lille, sødt og pænt hus. Det blev sat til salg, og så købte vi det bare. Sådan var det," fortæller Tony, som nu er pensionist. Det samme er hustruen Birthe, der er uddannet i butik.
"Dengang var der kun koldt vand i huset. Varmen kom fra en brændeovn, og der var lokum i gården," siger Tony om huset, som siden er blevet udvidet og moderniseret - og der er endda blevet plads til en bygning, hvor Tonys 88 brevduer holder til.
Beslutning
Selve gulvet på 1. sal var så koldt, at man fik iskolde tæer, hvis man var der i 5 minutter. Det trak også langs gulvet. Etageadskillelsen mellem stue og 1. sal var aldrig blevet isoleret, og loftet over 1. sal havde kun nogle få centimeters isolering. Gavlen mod nord er fra husets ældste del, og den var meget kold, og det trak. Vi havde tænkt på at få huset isoleret i lang tid, men det var først på en messe i byen, at vi talte med en tømrer om det. Samtidig kunne vi jo trække arbejdslønnen fra via håndværkerfradraget, og det var meget medvirkende. Det gav lige sparket, ellers var det nok ikke blevet gjort.
Rådgivning
Vi traf sådan set beslutningen på stedet. Men tømreren kiggede senere på det og kom med et tilbud, som lød rimeligt. Prisen er jo rimelig, når man ikke selv synes, at det er for dyrt. Tømrerens løsning var at blæse papiruld ind på både loftet, i etageadskillelsen og i hulmuren i gavlen, og det lød godt. Men det var ikke sådan, at vi kunne vælge mellem en masse forskellige løsninger. Det var det, han kunne tilbyde, så det tog vi.
Økonomi
Vi tog pengene fra vores opsparing. Kunne vi spare lidt på varmeregningen, så var det en gevinst, men det handlede om at få et varmere gulv ovenpå. Vi har så heller ikke fået en mindre varmeregning, men gulvet er blevet lunere, og det er vi glade for. Vi kunne trække arbejdslønnen fra via håndværkerfradraget. Når vi forvejen var i gang, så det kostede det ikke ret meget ekstra at få hulmursisoleret gavlen. Vi havde nok ikke fået det gjort, hvis vi ikke allerede havde besluttet det andet.
Forløb
Jeg lavede selv forarbejdet. Jeg brød gulvbrædderne op og borede huller op til loftet. Det er jo ikke til at vide, om de ville være kommet helt ud i hjørnerne ellers. I gavlen pillede jeg alle de gamle lecanødder ud ved at pille en del mursten ud, og så tog jeg det sidste med støvsugeren. Håndværkerne var der vel 6-7 timer, og så var det overstået, men det var så også, fordi forarbejdet var gjort. Så de kom jo bare ind med deres rør og blæste papiruld ind, og det var det. Men hvor det dog svinede. Håndværkerne samlede fint op efter sig, men der skulle virkelig gøres grundigt rent bagefter.
Resultat
Gulvet ovenpå er blevet dejligt lunt, så nu kan man sidde der uden at fryse om tæerne. Det er klart gulvet, der har givet mest, hvor det er sværere at sige, hvor meget efterisoleringen af loftet har givet. Det har ikke hjulpet på varmeregningen, men nu kan vi udnytte hele den øverste etage, og det er en markant forbedring. Vi er jo også blevet ældre og skruer måske lidt mere op. Samtidig kommer der ikke den der kulde fra gavlen, og trækken er der ikke længere. Vi skulle have isoleret for mange år siden. Vi har også overvejet at få skiftet og isoleret taget, men det må blive en opgave for de næste, der kommer til at bo her.
Økonomi
Energiforbrug før
12.700kr./år
Energiforbrug efter
12.800kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
-100kr./år
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved hulmursisolering
50-100 kr./år pr. m2 hulmur du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af loft
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Renovering har givet familien et tæt og energirigtigt hus
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2013
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne, 3 børn
-
Opvarmning
-
Renovering har givet familien et tæt og energirigtigt hus
Som en del af et samlet projekt er huset blevet moderne og tæt, så familien bruger meget mindre varme. Samtidig producerer solcelleanlægget al husets strøm, så det samlede energiforbrug er blevet markant mindre.
:
Beboere
Det hvide 1½-planshus fra 1973 ligger i en lille by midt på Sjælland. Her bor Anne og Steen sammen med deres 3 døtre.
Anne er forsker, mens Steen er klimakonsulent. De købte huset for 9 år siden, da den midterste af døtrene blev født. "Det var et regulært hus at gå til. Det var rimelig velholdt med gode rum og tæt på skole, indkøb og aktiviteter," siger Steen.
Huset har fået en markant opgradering det seneste år, hvor familien har fået mere plads ved at inddrage den oprindelige altan i boligarealet og fjerne en dobbeltskorsten. "Det har sammen med vores energiløsninger øget husets værdi. Det er afgørende at have en langsigtet, stepvis plan for ens drøm for huset og løbende holde den plan opdateret," fastslår Steen.
Beslutning
Det er næsten en borgerpligt at prøve at gå lidt længere for at skabe gode løsninger. Det kan ikke passe, at man ikke kan lave kloge, fremtidssikrede energiløsninger i sit eksisterende hus i stedet bare at bygge et nyt. Projektet var en kombination af mange forskellige dele, ikke mindst at vi fik inddraget den oprindelige altan, hvilket gav os mere plads. Samlet har vi fået skiftet og efterisoleret taget, efterisoleret skunken, efterisoleret facaden og soklen, udskiftet vinduer og døre, fået sat solceller op og installeret et ventilationsanlæg. Det har været et meget stort projekt fyldt med utrolig mange og store overvejelser, som tog meget tid og mange kræfter. Overvejelserne før de endelige beslutninger om alle detaljerne fyldte mere end selve arbejdet. Men vi ønskede et moderne og tæt hus med gode, fremtidssikrede energiløsninger.
Rådgivning
Vi hyrede en arkitekt, der tegnede skitser til hele projektet. Men vi valgte desværre den forkerte, for han var ikke grundig nok. Det hele blev dyrere end det, han forventede. Det betød også, at hele projektet blev håbløst forsinket. Udbudsmaterialet var ikke præcist nok. Vi skulle have trukket nogle flere referencer på ham på forhånd. Vi fik også hjælp af en ingeniør, der regnede på de forskellige løsninger. I forbindelse med de enkelte løsninger fik vi også sparring med de forskellige leverandører. Men det er helt afgørende at søge professionel hjælp, også i idéfasen, og det vil vi helt sikkert også gøre en anden gang. Vi fik også byggetilladelse fra kommunen til hele projektet.
Økonomi
Vi kiggede på vores økonomi, da vi tog fat på det samlede projekt og talte med vores realkreditinstitut. Vi havde noget opsparing, men fik så dækket resten via et lån. Huset blev vurderet før projektet, og realkreditinstituttet beregnede en forventet værdi efter projektet. Den værdi holder stadig nu, hvor de har vurderet huset igen. Det er klart, at et så stort projekt har en vis tilbagebetalingstid, men bl.a. solcellerne er med i projektet for at øge den samlede tilbagebetaling.
Forløb
Grunden og huset var jo en regulær byggeplads i lang tid. Fordi arkitektens arbejde ikke var præcist nok, og udbudsmaterialet derfor heller ikke var præcist nok, tog projektet noget længere tid end ventet. Vi måtte hele tiden løbende snakke os frem til de endelige løsninger og justeringer. Forløbet var i rækkefølge: Tag og skunk, solceller, sokkel, facade, vinduer, ventilationssystem. Taget blev udskiftet i etaper og dækket med presenninger, som larmede vildt meget i vinden. Soklen var et stort gravearbejde. Det gav en masse bøvl med mudder og jord, og det var det mest generende af projekterne. Efterisolering af facade og udskiftning af vinduer gik til gengæld stærkt og uden gener. Installation af solceller og ventilationssystem forløb også uden de store gener.
Resultat
Vi har jo fået et helt nyt, moderne og fremtidssikret hus, både hvad angår udtryk, energiløsninger og indeklima. Huset har fået en mere moderne stil, og så er det blevet virkelig tæt. Det betyder rigtig meget, for vi vil jo gerne blive boende her.
Det er dejligt at vide, at taget nu er godt isoleret og kan holde i mange år. Nu skal vi ikke bekymre os om det. Facaden har givet huset det nye udtryk, så man næsten ikke kan genkende det hus, vi købte. Soklen har gjort huset til en samlet enhed og bidrager også til besparelsen på varmeregningen. Vi har også fået nye, moderne vinduer, hvor der kommer mere varme ind, end der ryger ud. Det fortryder vi bestemt ikke.
Tag, facade, sokkel og vinduer bidrager alle til, at huset er blevet tæt. Vi har virkelig kunnet mærke det på varmeforbruget. Ventilationssystemet er det allerbedste i projektet. Vi slipper helt for at lufte ud, og så har det givet en mærkbar forandring i indeklimaet. Solcellerne er en fantastisk forretning. Det er bare så fedt at kunne producere al sin egen strøm, og vi forventer at betale 0 kr. i elregning.
Nu er der gået et år. Vi har realiseret en besparelse på 40 % af energiforbruget, og vores hus er nu et energimærke A 2020-hus. Det har virkelig overrasket os, at vores indeklima er blevet så meget bedre, efter den tætte renovering og det nye ventilationsanlæg. Det er virkelig behageligt. Ulempen ved ventilationsanlægget er røgen fra naboernes brændeovn, som dog forsvandt efter, vi fik monteret kulfiltre på ventilationen. Nu overvejer vi SMART-styring af huset.
Økonomi
Energiforbrug før
26.000kr./år
Hvad kostede det?
Forbedringer
Udgift
Isolering af let ydervæg, udefra
-
Isolering af sokkel
-
Isolering af loft
-
Isolering af tag med høj rejsning, udefra
-
Solcelleanlæg
-
Udskift vindue, som har 1 lag glas
-
Ventilationsanlæg med varmegenvinding
-
I alt
993.000kr.
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, udefra
10-50 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer udefra
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af sokkel
Op til 40 kr./år pr. m sokkel du isolere
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype, sokkeltype og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af loft
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af tag med høj rejsning, udefra
10-50 kr./år pr. m2 tag med høj rejsning du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved solcelleanlæg
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Typisk besparelse ved ventilationsanlæg med varmegenvinding
Forbedringer har givet familien et helt nyt hus
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2010
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne, 2 børn
-
Opvarmning
-
Forbedringer har givet familien et helt nyt hus
Med nye ruder og nyt tag har familien fået et markant bedre indeklima og flere muligheder i stuerne. Brændeovnen bliver nu kun brugt til hygge, og husets æstetik er løftet.
:
Beboere
Huset fra 1958 ligger i København. Her har Tine og Morten og deres børn på 8 og 5 år boet siden 2007. Tine er konceptudvikler i et forsikringsselskab, mens Morten er rådgiver i et pensionsselskab.
Gennem husets store panoramavinduer kan man se både trampolin, gyngestativ og fodboldmål i den lille, velholdte have.
"Vi så kun 3-4 huse, før vi valgte. Vi havde lavet en liste over ting, der var vigtige for os, og huset ramte bare plet. Vi havde det godt i maven, da vi så det," siger de.
Beslutning
Det gamle tag var bølgeeternit og skulle udskiftes inden for måske 5-8 år. Det var også pivgrimt. Da vi så fik fugt ind ved ovenlysvinduerne, og forsikringen dækkede reparationen af det, besluttede vi at tage hele projektet på 1 gang. Taget skulle alligevel skiftes snart, så hvorfor ikke få gevinsten allerede nu? Vinduerne havde punkterede ruder og var utætte, og det trak meget. Vi var især trætte af, at det var så fodkoldt i stuen og soveværelset. Vi brugte brændeovnen hver eneste dag som en selvstændig varmekilde, fordi det var så koldt. I 2009 kunne vi få tilskud til klimavenlige forbedringer. Det var den afgørende motivation, der fik os til at trykke på knappen og få vinduerne skiftet.
Rådgivning
Til taget fik vi hjælp fra en arkitekt, som både lavede tegninger og indhentede tilbud. Vi troede bare, at vi skulle have tagpap på, men han foreslog en løsning med et ståltag, som passede perfekt til vores hus. Især fordi han også foreslog at skære tagets udhæng af. Det gjorde virkelig noget ved husets æstetik. Vi fik et helt andet hus. Til vinduerne henvendte vi os til en tømrer. Men mange af de energimæssige krav gav sig selv, fordi man skulle vælge bestemte typer af materialer, hvis man ville have tilskud. Med vinduerne var det vigtigt for os at fastholde det æstetiske udtryk, som huset var født med.
Økonomi
Vi brugte en arv til taget. Selve økonomien var som forventet. De nye tagrender blev dog dyrere end ventet, fordi vi valgte en firkantet type, som passede godt til vores nye meget stramme hus. Tilskuddet til nye energiruder i vinduerne gav en god tryghed. Men det var egentlig ret billigt, så vi kunne dække udgifterne til ruderne løbende som en del af vores almindelige økonomi.
Forløb
Taget tog lidt længere tid end ventet. Alt i alt tog det 4 måneder fra start til slut. Det blev skiftet i etaper og dækket af, så vi havde ikke et stort stillads, der dækkede hele taget. Det sparede vi penge på, men til gengæld var vi uheldige, fordi det regnede konstant en hel måned. Så vi endte med at få fugt ind i huset et sted, hvor tidligere håndværkere havde sjusket. Hvis vi havde haft bedre vejr, så havde det taget kortere tid. Udskiftningen af vinduerne var utroligt nemt og smertefrit. Vi havde planlagt at holde ferie i uge 5, og det passede fint i tømrerens kalender. Så han skiftede ruder og døre, mens vi var bortrejst.
Resultat
Vi har jo fået et helt nyt hus. Vi har fået et hus, som vi kan se os selv i, og som passer meget bedre til os, nu hvor det er blevet meget mere stramt og æstetisk. Indeklimaet er blevet markant bedre, fordi varmen bliver fordelt meget mere jævnt. Nu kan vi ligge på gulvet i stuen og lege med børnene. Vi har også fået et meget pænere lysindfald. Før brugte vi brændeovnen hver dag, så blev det hver 2. dag efter de nye energiruder, men nu bruger vi kun brændeovnen for hyggens skyld. Vi er gået fra en ekstra varmekilde til ren hygge, og på den måde sparer vi jo utroligt meget CO2-udslip.
Økonomi
Energiforbrug før
18.200kr./år
Energiforbrug efter
19.800kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
-1.600kr./år
Hvad kostede det?
Forbedringer
Udgift
Isolering af loft
250.000kr.
Udskift vindue, som har 1 lag glas
14.000kr.
Nye yderdøre
35.000kr.
I alt
299.000kr.
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved isolering af loft
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Typisk besparelse ved nye yderdøre
60-240 kr./år pr. yderdør du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og yderdør
Nye vinduer, loftsisolering og solceller har næsten halveret energiforbruget
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2011
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne, 1 barn
-
Opvarmning
-
Nye vinduer, loftsisolering og solceller har næsten halveret energiforbruget
Lars og Gitte havde store udgifter til varme og el, som de målrettet gik i gang med at reducere. Nye vinduer og døre, loftsisolering og solceller på taget var de største skridt. Varmeforbruget er reduceret med ca. 35 % og elforbruget med ca. 60 %.
:
Beboere
Lars og Gitte er efter eget udsagn et par ægte nørder, og det har de givet videre til børnene på 22 og 20 år, som begge læser på ITU. Den yngste bor stadig i huset, som er fra 1968 med en tilbygning fra 1982.
De 2 it-folk flyttede til den nordsjællandske by fra Silkeborg for karrierens skyld. Gitte er konsulent, mens Lars for 5 år siden fik konstateret sklerose og ikke længere kan arbejde.
"Vi er meget glade for at bo et sted, hvor man både er lidt isoleret og alligevel tæt på det hele. Vi flyttede hertil i 1995, og både huset og området havde alt, hvad en børnefamilie kunne ønske sig," siger Lars.
Beslutning
Det hele tog udgangspunkt i vores høje energiforbrug. Vi havde høje omkostninger, så der var noget at gå efter. Vi skiftede vinduer og døren ud til haven, fordi der var så meget træk, at vi næsten kunne sætte en vindmølle op i stuen og lade den dække hele vores elforbrug. Vi havde tænkt over solcellerne i noget tid, men vi fik travlt, fordi vi ville nå at komme med på den tidligere ordning, der udløb i slutningen af 2012. Det handlede om at mindske vores elregning. Når det gælder loftet, så var det mest af alt en forsikring for at undgå en fremtidig udgift, hvis vi på et tidspunkt bliver nødt til at sælge huset, og en ny ejer måske ville kræve det gjort.
Rådgivning
Vi valgte de håndværkere, der kom med de mest ambitiøse løsninger. Derefter brugte vi internettet til at verificere vores valg, det gør vi altid. Google is your friend. Vi kendte ingen håndværkere på forhånd, og hemmeligheden er at finde en, man kan stole på. Så kan man altid bruge ham til at finde andre håndværkere, som han stoler på. Gennem den første håndværker har vi mødt alle de andre, vi har brugt. Det var også vigtigt for os med løsninger, som var vedligeholdelsesfrie, fordi mit helbred ikke giver mulighed for meget fysisk arbejde. Vi vil jo gerne kunne blive boende, indtil vi selv vælger at sælge - ikke fordi vi er nødt til det.
Økonomi
Økonomien var afgørende omkring både vinduerne og solcellerne. Vi går generelt ikke efter de billigste løsninger. Vi vil hellere have en håndværker, der laver tingene ordentligt og godt. Der var fradrag via håndværkerfradraget, og det udnyttede vi da, selv om det ikke engang dækkede momsen - men ellers blev det betalt via de penge, forsikringen havde udbetalt på grund af kritisk sygdom. Udskiftning af vinduerne handlede om at spare på varmeregningen. For solcellerne handlede det ikke mindst om at gøre os mindre afhængige af elpriserne. Men også om at gøre os mere uafhængige af en fast løn hver måned.
Forløb
For vinduerne tog det vel 3-4 uger fra den første snak, til vinduerne var sat op. Det var nemt og hyggeligt, og der var ingen gener. Håndværkerne var effektive, dygtige og respektfulde på den måde, som man skal være. Den respekt går begge veje. På den måde får man et godt forhold. Det gik også stærkt med solcellerne. Snip-snap-snude, så var det ordnet. De havde travlt, så alt arbejde foregik virkelig i løb. 1/3 af solcellerne vender mod vest og 2/3 mod syd og sidder på taget. Efterisoleringen af loftet tog vel 2-3 timer, så det var ganske smertefrit at få papiruld blæst ind på loftet.
Resultat
De nye vinduer og døren betyder, at der er ro i stuen nu. Ingen bevægelse og ingen træk. Det er det allervigtigste. Vi er sluppet for blæsten gennem stuen. Og så er de vedligeholdelsesfrie, så de skal bare nydes. De har også haft den ønskede effekt på besparelsen, for vi har fået en synligt lavere varmeregning. Vi sparer også meget på elregningen med solcellerne. Det er utroligt tilfredsstillende at producere sin egen strøm. Jeg kan blære mig med, at vi traf en rigtig god beslutning på et godt tidspunkt. Når det gælder loftet er det umuligt at verificere effekten på varmeforbruget. Men vi ser det også mest som en forsikring, hvis vi bliver nødt til at sælge huset.
Økonomi
Energiforbrug før
65.300kr./år
Energiforbrug efter
37.300kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
28.000kr./år
Hvad kostede det?
Forbedringer
Udgift
Isolering af loft
30.000kr.
Solcelleanlæg
130.000kr.
Udskift vindue, som har 1 lag glas
175.000kr.
I alt
335.000kr.
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved isolering af loft
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved solcelleanlæg
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Flere forbedringer har givet en varmere hverdag
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2011
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne
-
Opvarmning
-
Flere forbedringer har givet en varmere hverdag
Med nyt tag, nye vinduer, isolering i væggene og et nyt gasfyr er der kommet mere varme ud i alle kroge af huset.
:
Beboere
Bag de gule mursten i typehuset fra 1969 med fladt tag bor Vibeke og Henning. De har hver deres voksne søn. Vibeke er pensioneret sekretær, mens Henning er efterlønner efter en årrække som bygningskonstruktør og spildevandsoperatør.
"Vi faldt primært for huset på grund af størrelsen og prisen. Det var nemt at indrette, og det var rart at have luft mellem albuerne," siger Vibeke og Henning, som købte huset i 1990.
Huset er på 162 m2, og parret har renoveret det ad flere omgange. De har bl.a. skiftet køkken 2 gange, fået nye badeværelser og skiftet taget.
Beslutning
For vinduerne var det en løbende overvejelse, men de var utætte, og det trak meget i huset. Så det skulle gøres. På det tidspunkt var der et offentligt tilskud, og så sagde vi: Nu gør vi det. Når det gælder taget, så begyndte det at dryppe i entreen. Det var det, der slog hul på bylden. Man kan ikke lappe, når man er os, så hellere gøre det ordentligt og skifte taget. Så det skulle bare gøres. Hulmursisoleringen kom, fordi man kunne mærke kulden fra væggen i hjørnet i stuen. Der var træk, og man fik ondt i skulderen, hvis man sad i hjørnet. Der var også tilskud, så vi tog bare fat. Når det gælder fyret, så fungerede det ikke godt nok. Der skulle skrues for meget op for at holde på varmen, og det var ikke alle radiatorer, der blev varme.
Rådgivning
Vi er efterhånden så gamle, at vi godt kan træffe beslutninger selv. Vi har prøvet lidt af hvert. Vi læser og undersøger tingene og bruger vores sunde fornuft - og så taler vi med gode håndværkere, som man kan have tillid til.
Økonomi
Når der er tilskud, så giver det jo mening at bruge dem. Men vi tror ikke på gæld. Vi sparer op, så beslutter vi os, og så betaler vi med penge. Så vi løfter lidt på kistelåget, som man siger. Men det handlede både om bedre komfort og om at spare på udgifterne til varme i de fleste tilfælde. Den samlede beslutning er egoistisk, det er pengepungen, det handler om, men det gør jo ikke noget, at man også hjælper miljøet.
Forløb
Udskiftningen af vinduerne tog 2-3 dage. Det gik helt efter skemaet, der var ikke noget at komme efter. Taget tog 2-3 uger, men der fik vi også lukket udhænget under taget og fik nye tagrender. Igen kørte det bare efter bogen. Hulmurisoleringen tog under 1 dag. Det kørte bare derudad. Udskiftningen af fyret tog 1 dag, men så var mureren der i nogle flere dage med gulvet. Men det var helt som forventet. Det er jo et spørgsmål om tillid. Vi vil gerne betale lidt ekstra for at have den tillid til håndværkerne, og de gjorde bare tingene godt og korrekt i alle tilfælde.
Resultat
Samlet set kan vi bestemt godt mærke, at vi har fået det varmere i huset. Det er 2-3 grader varmere end før. Det skyldes jo en kombination af vores mange forbedringer, og vi kan ikke sige, om det lige er den ene eller anden ting, der har gjort størst forskel. Taget giver en stor tryghed, og med nye vinduer er der ingen træk. Efter hulmursisoleringen kan man sidde i hjørnet uden at få en kold skulder. Fyret er meget tilfredsstillende, og nu er der varme i alle radiatorer. Så det har gjort en stor forskel for os.
Økonomi
Energiforbrug før
34.700kr./år
Energiforbrug efter
21.400kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
13.300kr./år
Hvad kostede det?
Forbedringer
Udgift
Hulmursisolering
15.000kr.
Ny gaskedel
40.000kr.
Isolering af fladt tag
270.000kr.
Udskift vindue, som har 1 lag glas
100.000kr.
Nye yderdøre
30.000kr.
I alt
455.000kr.
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved hulmursisolering
50-100 kr./år pr. m2 hulmur du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af fladt tag
10-40 kr./år pr. m2 fladt tag du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Typisk besparelse ved nye yderdøre
60-240 kr./år pr. yderdør du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og yderdør
Oliefyret blev erstattet med moderne opvarmning
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2011
-
Areal
-
-
Antal beboere
1 voksen
-
Opvarmning
-
Oliefyret blev erstattet med moderne opvarmning
Et oliefyr med en utæt kedel satte gang i overvejelserne om en moderne måde at opvarme huset på. En lydsvag luft til vand-varmepumpe sikrer det gode indeklima uden støj for naboerne - og så er det også muligt at pille den revnede skorsten ned.
Beboere
Huset ligger tæt på vand og skov uden for en nordvestsjællandsk købstad. Her har Eskild boet siden 1977. De 2 børn er fløjet fra reden, og Eskild bor i dag alene i huset.
Eskild afvikler lige nu sin sidste betalte ferie fra jobbet som assistent på et beskyttet værksted, før han officielt går på pension. Han har billeder af sit første barnebarn på væggen - og det næste kuld er på vej.
"Jeg bliver mest boende for børnenes skyld, så de kan komme på besøg i deres barndomshjem. Her er der også er god plads til dem, for de kommer for det meste hele weekender," siger han.
Beslutning
Der gik hul i bunden af min kedel, så det stod ud med vand. Jeg kunne selv tætne kedlen, men det ville ikke holde evigt, så jeg overvejede at købe et nyt oliefyr. Det gik der 1 år med. Samtidig blev der ved med at være revner i skorstenen, men med en varmepumpe kunne jeg tage skorstenen ned. Så jeg valgte ikke varmepumpen for at spare penge, men mere for at slippe for skorstenen, som jeg snart tager ned. Og så var der et tilskud på varmepumper, som var ved at udløbe, og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte få det gjort.
Rådgivning
Jeg fik først et tilbud på et nyt oliefyr og senere 2 på varmepumpen. Tilbuddene var nu ikke rigtigt sammenlignelige. De tog det gamle fyr med, og så var der kun selve elinstallationen tilbage, som en elektriker stod for. Men vejledning om varmepumpen fandt jeg selv på nettet. Jeg var skeptisk omkring støjen fra pumpen, for jeg ville ikke genere mine naboer, men jeg fandt en model, som var meget lydsvag. Jeg spurgte også en ejendomsmægler, hvad det ville betyde, hvis jeg nu ville sælge. Hun sagde, at det kun var godt med en moderne løsning.
Økonomi
Jeg fik lagt lidt til side, mens oliefyret gav problemer, for jeg havde ikke så mange penge liggende til det. Jeg kunne også have brugt min friværdi, hvis det blev nødvendigt. Varmepumpen var betydeligt dyrere end et nyt oliefyr, men jeg sagde til mig selv, at hvis det bare i drift ikke blev dyrere end olieforbruget, så ville jeg være tilfreds.
Forløb
Det gik planmæssigt. Det tog vel samlet set 3 dage, det var meget nemt og gik, som det skulle. Jeg var jo på arbejde, og det var kun lidt koldt 1 aften og nat, hvor jeg havde en elblæser slået til. Men pumpen hylede simpelthen så meget, da den blev startet, og den første nat sov jeg slet ikke. Så jeg fik installatøren til at komme, og han stillede på den, og det hjalp. Inde i kælderen er pumpen større, end jeg havde forventet - og udenfor står den på fliser, som giver sig en hel del, når det er koldt. Det ville jeg gerne have vidst på forhånd, for så ville jeg have støbt en plade til den.
Resultat
Samlet set er jeg tilfreds. Pumpen har kørt uden store problemer. Men jeg har skullet vænne mig til, at den varmer mindre end oliefyret, og jeg har været nødt til at skifte en radiator, som ikke var stor nok. Radiatorerne bliver ikke varme på samme måde som med oliefyr eller fjernvarme. Når børnene kommer hjem, er jeg nødt til at varme værelserne i kælderen op en hel uge i forvejen, så den er ikke så egnet til at skifte rumtemperaturer hurtigt. Jeg har ikke anbefalet en varmepumpe til andre, for jeg ved jo ikke, hvad pumpen koster på den lange bane, hvis den nu skal repareres. Det kan jeg jo ikke sige før om 10 eller 15 år.
Økonomi
Energiforbrug før
15.700kr./år
Energiforbrug efter
13.500kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
2.200kr./år
Hvad kostede det?
Forbedringer
Udgift
Skift til luft til vand-varmepumpe
100.000kr.
I alt
100.000kr.
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved skift til luft til vand-varmepumpe
