Det første kommunale ESCO-projekt lever endnu

Da kommunalreformen blev gennemført i 2007, blev Ejby, Nørre Aaby og Middelfart Kommune sammenlagt til én kommune. Det betød, at flere bygninger blev samlet under én og samme driftsafdeling. Samtidig overtog kommunen bygninger fra amtet, så der alt i alt var behov for at skabe overblik over den nye kommunale bygningsmasse.

Det blev startskuddet til Middelfart Kommunes første ESCO-projekt og har betydet, at Middelfart Kommune var den første kommune i Danmark til at afprøve ESCO. 

Det oprindelige hovedformål med ESCO var at skaffe et overblik over kommunens bygninger og reducere deres energiforbrug. ESCO-modellen viste sig imidlertid også at bidrage med en række andre fordele. Blandt andet fik kommunen fjernet en hel del asbest, ligesom de fik øjnene op for ventilationsanlæg, der ikke kørte optimalt. Vigtigst af alt var dog, at ESCO skabte en god platform for kommunens videre arbejde med renovering og energi og gav de ansvarlige et strategisk værktøj, som der stadig arbejdes ud fra den dag i dag.

Heldigt sammenfald med COP15

ESCO-projektet gav også en del opmærksomhed, fordi den var sammenfaldende med COP15-mødet i København.

”Vores projekt talte lige ind i klimadagsordenen, og vores politikere var med på ideen fra start af, fordi du med en ESCO-model er garanteret besparelsen, ligesom projektet lever i sit helt eget finansielle kredsløb. Du skal altså ikke ud og slås om midlerne med andre kommunale kerneopgaver som f.eks. ældrepleje,” fortæller klimachef i Middelfart Kommune, Morten Westergaard.

En grundig forundersøgelse i kommunens 97 bygninger viste store forskelle i energiforbruget fra bygning til bygning, og det stod klart, at en samlet løsning for hele bygningsmassen på 180.000 m² ville være det mest effektive.

Det blev besluttet at afprøve ESCO-modellen, og der blev investeret 44 mio. kr. i projektet, som både så på tekniske installationer og klimaskærm.

I dag er kommunen i gang med sin 3. store ”bølge” af ESCO-projekter.

”I vores næste projekt arbejder vi i højere grad med data, og ud over energidelen kommer der også andre områder i fokus – bl.a. sundheden i bygningerne, Smart Grid Ready-bygninger m.v.,” fortæller Morten Westergaard.

ESCO kan tales ind i mange dagsordener

Kommunikationen omkring ESCO foregår ved at vægte de mange dagsordner, som ESCO-arbejdet bidrager til afhængigt af målgruppen.

”Taler du til klimamålgrupper, kan du tale om isbjørnen på isflagen, hvorimod du kan hive forbedringen af beskæftigelse frem til de politikere, der er interesserede i det. Og så er der hele komfortdelen, som også er et væsentligt argument for at energiforbedre sine bygninger. Ikke nok med at du reducerer dit energiforbrug – du får også bedre og sundere offentlige bygninger,” siger Morten Westergaard.

Han understreger, at ESCO ikke er enkelt.

”ESCO er ikke en tryllemodel, og det kan være risikabelt, hvis man ikke ved, hvad man laver. Som kommune skal man være bevidst om sit ansvar og f.eks. vide, at jo mere uensartede bygningsmassen er, jo mere kompliceret bliver processen,” siger Morten Westergaard.

Det første store ESCO-projekt resulterede i en samlet besparelse på 21 % af energiforbruget i bygningsmassen. Og der er flere besparelser på vej.

Efter 10 års praktisk erfaring er ESCO-modellen i Middelfart udvidet og forbedret, så kommunen bruger ESCO som et strategisk planlægningsværktøj. 

”Vi har netop gennemført en ESCO på al vores gadebelysning, som er 40 år gammel. Vi havde 10.000 nedslidte armaturer fordelt på 22 km luftbårne stål- og træmaster med et årligt elforbrug på 3,5 mio. kWh. Halvdelen af armaturerne var med kviksølvpærer. Vi har i dette projekt skabt energibesparelser på op til 60 %, og vi er ligesom ved de andre ESCO-projekter kommet hurtigere i gang,” siger Morten Westergaard.