I første omgang brugte Fredensborg Kommune en del tid på at på at gennemgå og kortlægge energiforbruget og få det sat i system for at vide, præcis hvor man skulle sætte ind.
”Energiledelse er effektivt – men det kræver noget at lancere det. Der skal etableres et stærkt samarbejde på tværs af forskellige fag- og ansvarsområder,” siger Anette A. Barnkob.
Et af de steder, hvor der har været noget at hente, er i skolernes sommerferie. Her har Fredensborg Kommune indledt Projekt Sommerdrift som led i et internt uddannelsesforløb for kommunens tekniske serviceledere. Det har betydet en besparelse på en 0,5 mio. kr./år. Derudover er rådhusets klimaanlæg blevet justeret, hvilket alene har sparet 30.000 kWh/år.
Energiledelse er et fælles projekt
At bruge energiledelse kræver, at man på ledelsesplan beslutter at gøre en aktiv indsats for at knække energiforbruget. Og så skal medarbejderne involveres, så det bliver et fælles projekt.
”Vi har eksempelvis decentraliseret energibudgetterne, sådan at alle skoler, institutioner osv. nu selv modtager og betaler regningerne på el og varme. Før decentraliseringen blev regningerne betalt på rådhuset. De ansatte var lidt skeptiske i starten, og det tog lige lidt tid at få lanceret, men vi har tænkt incitamenter ind i budgetmodellen ud fra et grundlæggende princip om, at alle skal have fordel af at være med til energibesparelser,” siger Anette A. Barnkob.
Efter det indledende arbejde har kommunen fået øjnene op for en række mulige besparelser.
”Vi har sat penge af til energirenovering af bygningerne, som er et noget mere langsigtet projekt. Ligesom vi stiller store krav til energiforbruget i kommunens nybyggerier. Men der er også mange lavthængende frugter, som ikke kræver de store investeringer. Det er mere et spørgsmål om at omlægge nogle vaner og sætte selve opmærksomheden på energiforbruget i system,” siger Anette A. Barnkob.