Vinduer og døre

Nogle af de første funkisvillaer er bygget med vinduer i smalle, malede jernprofiler. Du vedligeholder dem bedst ved at slibe rust væk og behandle med rustbeskyttelse. Du bør også vedligeholde kitfalse og maling.

• Tjek for blyDet kan være skadeligt for miljøet at slibe gamle vinduer, fordi der kan være meget bly i den gamle maling. Start derfor med at få taget en test, som viser, om malingen indeholder bly. Hvis den gør det, skal du have en professionel med det rette sikkerhedsudstyr til at slibe vinduerne. Hvis det ikke er, kan du gøre det selv.
• Husk alle overfladerDu kan være nødt til at tage vinduerne ud for at behandle dem på alle overflader. Det er besværligt, fordi det kan kræve, at du får hugget murankre ud og evt. får dem muret i igen bagefter.
• Tjek fugerTjek jævnligt, om fuger omkring funkisvillaens vinduer er faldet ud eller beskadiget. Der vil altid være fine revner/slip langs vinduet og mørtelfugen. Derfor er det vigtigt, at bagstopningen er udført korrekt og sikrer mod utætheder og evt. træk. Hvis du finder tværgående revner eller steder, hvor fugen er faldet ud, bør du fuge med mørtel igen – efter kontrol af bagstopningen.

Hovedparten af funkisvillaerne er bygget med vinduer i træ – enten med blød træsort som fyr eller hårdere træsorter som mahogni eller teak. Jo ældre trævinduet er, jo bedre er trækvaliteten. Derfor bør du vedligeholde funkisvillaens trævinduer sådan:

• Tjek for blyDet kan være skadeligt for miljøet at slibe gamle vinduer, fordi der kan være meget bly i den gamle maling. Start derfor med at få taget en test, som viser, om malingen indeholder bly. Hvis den gør det, skal du have en professionel med det rette sikkerhedsudstyr til at slibe vinduerne. Hvis det ikke er, kan du gøre det selv.
• Tjek maling og olieKontroller, at maling/olie er intakt, og vedligehold det jævnligt ved at slibe, grunde og male 1 gang om året.
• Tjek kitfalseKit kitfalse igen, hvis de ikke er intakte og udfyldte.
• Tjek træetTjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu.

  Hvis der er råd eller svamp i bundstykket, skal du erstatte det angrebne område med et nyt tilsvarende træstykke – dvs. kernetræ i god kvalitet. Smør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt.

• Tjek hængsler og beslagSlib rust på hængsler og beslag af, og rustbeskyt og mal delene. Du kan også udskifte rustne beslag og skruer.
• Tjek fugerKontroller, om fugerne omkring vinduer er faldet ud eller beskadiget. Der vil altid være fine revner/slip langs vinduet og mørtelfugen. Det sker der ikke noget ved. Det er vigtigt, at bagstopningen er udført korrekt og sikrer mod utætheder og evt. træk. Hvis du finder tværgående revner eller steder, hvor fugen er faldet ud, bør du fuge med mørtel igen – efter kontrol af bagstopningen.

Hvis funkishusets oprindelige vinduer er i nogenlunde stand og er lavet af jern, kernetræ eller hårdt træ, kan de holde mange år endnu. Så er den bedste løsning æstetisk, energimæssigt og bæredygtighedsmæssigt at etablere en forsatsramme med energiglas eller energirude frem for at udskifte hele vinduet.

Rammen, som glasset eller ruden skal monteres i, bør fremstilles af en god snedker og være så spinkel som mulig.

• VarmetabVinduer med ramme og karm i jern har et større varmetab end vinduer af træ, fordi jern har en høj varmeledningsevne. Det samme gælder for vinduer af hårdt træ. Varmetabet er dog ikke lige så stort som med jern, men hårdt træ isolerer ikke lige så godt som fyrretræ. Forsatsrammen formindsker varmetabet meget, og den slemme kuldebro ved vinduer af jern bliver mindre.
• Træk Forsatsrammen eliminerer også trækgener, fordi den eksisterende ramme og karm normalt ikke er helt tæt. Der kan dog fortsat være følelse af træk pga. kuldenedfald – især hvis der kun anvendes 1-lags energiglas i forsatsrammen. Problemet formindskes eller forsvinder næsten helt med en 2-lags energirude i forsatsrammen.

  Hvis der ingen forsatsramme er i forvejen, kan det være en fordel at få fremstillet en, der er stærk nok til at bære en energirude. Energimæssigt svarer det næsten til et nyt A-mærket vindue. Vinduet vil stadig have en kuldebro langs karmen, da der typisk ikke er ret meget afstand mellem karm og ydervæg, så fugen omkring vinduet er meget tynd og svær at isolere.

  Hvis vinduet har en forsatsamme med et almindeligt glas, bør du sikre tætningen mellem forsatsrammen og vinduets karm og skifte glasset ud med et energiglas. Energimæssigt svarer det omtrent til et vindue, der ligger mellem et nyt C- og B-mærket vindue.

• Dug på glassetHvis der opstår dug på glasset, bør du få boret nogle skrå udluftningshuller i den ydre vinduesramme, så den ventileres væk. Hullerne skal bores ud og nedad, så vandet ikke kan løbe ind, og så små som muligt, så der ikke kommer fluer og andet ind.
  

  Forsatsrammer

  Hvis du har originale bevaringsværdige 1-lags-vinduer kan du forbedre dem ved at sætte en forsatsramme med energiruder i vinduet. Det vil give dig en lavere varmeregning, varmere overflader og mindre træk.

  • Se energiløsningen 'Forsatsrammer'

Hvis du udskifter hele det oprindelige vindue, bør du bevare funkisvillaens udtryk og arkitektur ved at vælge vinduer med nogenlunde samme profil, opdeling, disponering og farve som oprindeligt. Hvis huset oprindeligt havde trævinduer, er den ideelle løsning nye, koblede vinduer, som kan laves som en tro kopi af de gamle. De fås i dag med energimærke A – ligesom de energimæssigt bedste nye vinduer.

• Det bæredygtige valgDet mest bæredygtige valg, når du skal skifte vinduer, er vinduer i kernetræ eller i en træsort af høj kvalitet (hårdt træ), som er behandlet med linolie. Undgå eksotiske træsorter, som ikke er FSC-certificeret. Træsorter i god kvalitet (hårdt træ) er billigst i længden, fordi de behøver mindre vedligeholdelse, og fordi de holder i flere år.
• Vinduer af aluminium eller glasfiberHvis huset oprindeligt havde jernvinduer, kan man i dag få fremstillet en kopi i pulverlakeret aluminium eller glasfiber. Da aluminium lige som jern leder varme og kulde alt for godt, skal kuldebroerne i vinduet minimeres. Ellers vil du komme til at slås med kondens på indersiden.

  Aluminium i vinduer kan smeltes om, når de en dag ikke længere er i brug. Glasfiber har en mindre varmeledningsevne og har derfor mindre tendens til kondens. Men de kan ikke så godt genbruges.

• Undgå plastikAf hensyn til husets arkitektur bør du undgå vinduer i plastik. Deres udtryk er tungt og passer sjældent til et funkishus. Plastik er ikke så stærkt som jern, træ eller glasfiber, så derfor er der brug for en bredere ramme-karmkonstruktion, som reducerer lysindfaldet og udsynet. Desuden er de lavet af fossile materialer og kan ikke bortskaffes miljøvenligt.
• Undgå pålimet glasEndelig bør du undgå vinduer, hvor glasset er limet på. Her kan glasset ikke udskiftes, uden at hele rammen også skal skiftes. Det er både dyrt og et unødigt ressourcespild.
• Find de oprindelige tegninger af husetDu kan finde de tegninger af huset, som arkitekten i sin tid tegnede, i byggesagsarkivet hos din kommunes tekniske forvaltning eller på weblager.dk. Farven er sværere at genfinde, men hvis du har de gamle vinduer, kan du få en konservator til at finde farverne.

  Gå altid efter B-mærkede vinduer eller bedre. Energimærkede vinduer kan findes på EnergiVinduer.dk.

  

  Udskift vindue, som har 1 lag glas

  Hvis dine originale 1-lagsvinduer ikke kan reddes, må du udskifte dem. Det giver både en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

  • Se energiløsningen 'Udskift vindue, som har 1 lag glas'