BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Fundament og kælder

Fundament og kælder

Fundament og kælder

Fundament og kælder

Landhusets fundament og kælder

Landhusets fundament og kælder

Landhuset har normalt et bræddegulv, der ligger på bjælker, der spænder fra væg til væg – evt. understøttet med et par opstablede mursten hist og pist over en meget lav krybekælder.

Landhuset har normalt ikke kælder, men de nyere af slagsen kan have et enkelt kælderrum i forbindelse med køkkenet.

Landhusets fundament og kælder

Krybekælder

Krybekælder

Bræddegulvet i landhuset ligger over en såkaldt krybekælder. Den er sandsynligvis ikke ret høj og ikke nødvendigvis ventileret. De bærende bjælker under gulvet hviler på et par mursten. Nogle gange ligger bjælkerne også direkte i sand mellem de bærende vægge. Sandet kan ligge på et stampet jordlag og ikke andet.

Krybekælder

Krybekælder

Krybekælder

Det er først de senere landhuse, der har ventilerede krybekældre, dvs. riste i soklen over jordoverfladen.

Gulvet over krybekælderen var oprindeligt ikke isoleret. Der kan være efterisoleret med 50 eller 100 mm, hvis brædderne har været oppe på et tidspunkt i husets lange levetid. 

Sekundære rum

Landhusets sekundære rum som vaskerum, brændselsrum, kedelrum, oplagsrum m.m. er typisk placeret i en af udlængerne i forbindelse med huset.

Forbedringer

Etabler et terrændæk 

Den allerbedste løsning er at nedlægge krybekælderen og i stedet etablere et terrændæk. Det er også en dyr løsning, men medfører et godt isoleret gulv – og ingen fremtidige fugtproblemer i krybekælderen. Da der typisk er noget luft under gulvbrædderne, er der ikke brug for så meget udgravning for at få plads til kapillarbrydende lag, isolering, betonlag m.m.

Til gengæld er der som regel behov for at understøbe landhusets ydervægge, da fundamentet normalt ikke stikker så dybt. Det gøres ofte, fordi det giver mulighed for at sænke gulvet en smule, så der bliver højere til loftet i stueetagen, hvilket tit kan være nødvendigt i landhusene.

Isolering af terrændæk

Nyt terrændæk

Terrændækket er den del af konstruktionen i et hus, som ligger direkte på jordoverfladen. Opbyg et nyt og bedre isoleret terrændæk, hvis dit hus er fra før 1972, og der er fodkoldt eller fugtigt.

Isoler over krybekælderen

En noget billigere løsning er at efterisolere gulvet mod krybekælderen. I landhuset er det normalt nødvendigt at gøre det oppefra, fordi der ikke er ret meget plads under gulvbjælkerne. Det er oplagt at tænke forbedringen ind, hvis gulvbrædderne står foran udskiftning.

For at undgå fremtidige fugtproblemer bør du maksimalt få efterisoleret med 150 mm isolering. Isoleringen skal slutte tæt op under gulvbrædderne, hvor dampspærren også er placeret. Isoleringen kan med fordel holdes oppe af f.eks. et hønsenet, der holdes vandret af aluminiumsprofiler eller lignende. Det er vigtigt, at materialet er uorganisk, så skimmelsvamp har sværere ved at gro på det.

 

Vedligehold

  • Tjek ventilationsåbningerKrybekældre skal holdes godt ventilerede. Kontroller, at ventilationsåbninger i fundamentet er intakte og fungerer, dvs. at de er åbne og ikke skjult af beplantning eller terræn. Fjern evt. tilstopninger, og tjek, at et evt. lukkespjæld er intakt og står åbent.

    Terrænet ved ventilationshullerne bør ligge så lavt, at der ikke umiddelbart er risiko for, at overfladevand løber ind i krybekælderen. Underkanten af risten bør ligge 8-10 cm over terræn. Sørg også for, at der i ventilerne er riste eller net, som kan holde insekter og dyr ude.

    Mangelfuld ventilation af krybekælderen kan give skimmelsvamp og angreb af trænedbrydende svamp – i værste fald ægte hussvamp – i krybekælderdækket, især hvis det består af træbjælker og trægulvbrædder.

Krybekælder

Læs mere

Sokkel og fundament

Sokkel og fundament

Et landhus er som regel grundmuret. Det betyder, at fundamentet består af mursten, hvorunder der ligger store sten fra marken – såkaldte syldsten. Normalt når fundamentet ikke ned i frostfri dybde, dvs. 90 cm. Fundamentet er ofte ½ sten tykkere end selve ydervæggen, dvs. at tykkelsen typisk er 1½ eller 2 sten, så det er soklen også.

Sokkel og fundament

Sokkel og fundament

Sokkel og fundament

Soklen er typisk pudset og tjæret. De senere landhuse kan have et fundament af beton.

Vedligehold

  • Tjek for revnerTjek jævnligt/årligt soklen for revner. Det kan være sætningsrevner, som ofte vil fortsætte op i muren, eller det kan være mindre betydende overfladerevner i pudslaget på soklen, som kan være tegn på små bevægelser eller manglede vedhæftning mellem pudsmørtel og sokkelsten.

    Revner kan medføre, at vand trænger ind bag pudsen og forårsager opfugtning og frostsprængninger – og dermed yderligere afskalning.

  • Vedligehold soklenVedligehold soklen ved at afhugge løst (skrug) puds, kradse/fræse revner ud, udstøbe med beton (større huller) eller påføre nyt mørtellag i samme type som det nuværende. Husk, at pudslaget skal føres godt ned under terræn. Pudsen skal have det samme forhold mellem kalk og cement som den oprindelige puds, så puds-typerne kan arbejde sammen, og udseendet bliver det samme.
  • Indlæg vandstandsende lagHvis gulvet alligevel tages op, eller man kan komme til det på anden måde, er det en god idé at få indlagt et vandstandsende lag i ydervæggene, så fugt ikke trænger op nedefra. Det vandstandsende lag kan være murpap, som der skæres en rille til. Det lægges ind på ca. 1 meter ad gangen. En anden mulighed er at bruge stålplader, som presses ind i en fuge mellem murstenene. 

Forbedringer

Det er altid en god idé at få drænet og evt. isoleret soklen udefra.  Drænet leder vand væk fra soklen/fundamentet. Det er især vigtigt, hvis huset har stråtag og altså ikke har nogen tagrender, der samler regnvandet op, men det er også godt i alle andre tilfælde. Drænet leder vandet væk fra ydervæggene, som gradvist vil tørre ud, fordi de ikke fugtbelastes. 

Isoler soklen

Hvis soklen efterisoleres, bliver gulvene i huset varmere, fordi der forsvinder mindre varme ud. Det kan være svært at efterisolere soklen rent æstetisk, fordi efterisoleringen vil stikke frem. Det kan måske klares ved kun et tyndt lag isolering over jordoverfladen, som pudses og overfladebehandles som før.

Hvis huset får en udvendig efterisolering af facaderne, er det oplagt at tage soklen med.  

 

Sokkel og fundament

Læs mere

Uopvarmet kælder

Uopvarmet kælder

Etageadskillelsen mellem kælder og stueetage er en trækonstruktion, der består af brædder oven på et bjælkelag.

Uopvarmet kælder

Uopvarmet kælder

Uopvarmet kælder

Hvis landhuset har kælder, er det ofte kun et enkelt rum i forbindelse med køkkenet, som bruges til kølig opbevaring af madvarer, dvs. en lille viktualiekælder, der ikke er særlig dyb. Der er kun lige ståhøjde. Kælderen er typisk beliggende så dybt nede, at der ikke er mulighed for vinduer over jordoverfladen.

Fugtighed

Kældervægge og -gulve er som regel fugtige, fordi de er i direkte kontakt med jorden.

Vedligehold

  • Tjek for og reparer revner Kontroller kældervæggene for revner, og reparer dem ved at hugge ud og fylde ud med mørtel. Mørtlens sammensætning bør være den samme som den nuværende beton, dvs. uden ret meget cement i. Det er svært at udføre korrekt, hvis man ikke er uddannet murer. 
  • Undgå fugt Du vedligeholder kældervægge og gulve ved at se efter revner og udbedre dem. Revner i kældervægge og gulve kan medføre indtrængende vand og radon.

    I stort set alle ældre kældre sker der en løbende tilførsel af fugt fra terrænet til vægge og gulve. Denne fugt afgives primært indadtil og skal kunne fordampe hurtigt, så der ikke kommer skimmelsvamp. Derfor bør du principielt ikke bruge overfladebehandlinger/­beklæd­­ninger og belægninger i kældre, hvis de standser fugtafgivelsen eller består af organiske materialer. Det kan give skimmelsvamp bag laget. Overfladebehandling af vægge og belægninger på gulve skal være uorganiske og diffusionsåbne.

    Gulvbelægning kan være en uglaseret flisebelægning, f.eks. teglfliser. Fliserne skal fuldklæbes. Det gør man typisk ved at bruge den såkaldte buttering-/floating-metode, hvor fliseklæberen påføres både beton og flisens bagside, så du opnår 100 % klæbedækning uden hulrum. Fugerne skal også være helt fyldte.

    Da kældervægge ofte indeholder vandopløselige salte, f.eks. fra opstigende grundfugt, kan du med fordel bruge et saneringspudssystem ved reparation. Dette system er specielt udviklet til i en vis grad at kunne indeholde salte og optage det tryk, der dannes, når saltene udfælder.

    Hvis saneringspudssystemet malerbehandles, nedsættes fordampningsmuligheden, og det øger risikoen for, at saltene kommer synligt frem på overfladen, hvor de typisk skaber forvitringer. Enkelte producenter tillader dog, at der bruges silikatmaling. Et billigere alternativ til saneringspudssystemet er:

    - at bruge en 13 % kalkmørtel, som efterlades uden yderligere behandling. Hvis du ikke kan acceptere dette af æstetiske årsager, kan du foretage en kalkning.

    - at nedhugge alt puds og efterlade væggen uden overfladebehandling.

    Du bør supplere de rette materialer med tilpas opvarmning og effektiv ventilation, så fugt fra væg- og gulvoverflader kan slippe ud. Møbler og det, du opbevarer i kælderen, må ikke være i tæt kontakt med gulve og ydervægge.

    Hvis kældervæggene er fugtige, kan de drænes udefra. Du får den bedste løsning, hvis du får isoleret samtidig med, at der etableres et dræn – se afsnittet Forbedringer

  • Luft ud tidlig morgen og sen aften Du bør lufte din kælder ud tidlig morgen og sen aften på dage, hvor der er skyfri himmel – eller når det er koldere udenfor end i kælderen – for at undgå det, der kaldes sommerkondens. Sommerkondens opstår, når varm, fugtig luft kommer ind i kælderen og kondenserer på de kolde kældervægge og gulvet, som er kolde, fordi der er kontakt til jorden. Når der opstår kondens, er der risiko for skimmelvækst.  

Forbedringer

Isoler gulvet

Du bør få efterisoleret dit gulv over den uopvarmede kælder, hvis kælderen ikke viser tegn på fugt eller skimmelsvamp. Efterisoleringen sker nedefra og bygges ind i etageadskillelsen. Du bør maksimalt efterisolere med det, der svarer til 150 mm isolering.

Uopvarmet kælder

Læs mere

Fundament og kælder