Tag

Udvendig

Afhængig af beliggenhed og nærtstående bevoksning vil taget med tiden blive begroet med alger og mos. Dette kan du med fordel holde nede ved at feje.

Efterse taget for udfaldne og beskadigede tagsten eller skifferplader. Udfør reparationer med samme materialer som de oprindelige.

Ved tagkanter og f.eks. i forbindelse med indvendig beklædte skråvægge kan teglsten være overstrøget. Det betyder, at de er tætnet med mørtel udefra – i modsætning til understrygning. Gå den slags tætninger efter for udfaldet mørtel, og reparer med lignende mørtelmateriale, evt. tilsat fæhår eller tilsvarende syntetisk bindemiddel.

Tjek skorstenspiben for forvitrede og udfaldne fuger. Skorstenspiber er – pga. den udsatte placering og store temperatursvingninger – meget udsat for nedbrydning. Det kan være svært at komme tæt på skorstenspiben, men du kan inspicere skorstensmurværket med f.eks. en god kikkert.

Indvendig

Tjek undersiden af taget på hanebåndsloftet og i skunkrum, udskift skadede tagsten, og reetabler udfalden understrygning.  Reparer med de samme materialer som de oprindelige, både hvad angår tagdækning, understrygningsmørtel m.v.

Kig efter tegn på utætheder f.eks. ved rygning, skotrender, skorstensinddækninger, taggennemføringer m.v., og få det årsagsbestemt og udbedret. Hvis du finder utætheder i tagfladen, skal du være opmærksom på evt. følgeskader og restfugt efter vandindtrængning. Restfugt i f.eks. loftskonstruktionen kan udvikle sig til skimmelsvamp og trænedbrydende svamp.

Kontroller ventilationsåbninger, riste osv. i tagrummet for luftgennemstrømning. Åbningerne skal kunne modsvare de ventilationskrav, der er til tagrummet, og samtidig skal de indbyggede riste sikre mod indtrængen af sne, skadedyr mv.

Hvis du finder spor af f.eks. husmår i tagrummet, bør du kontrollere alle åbninger i tagfladen og regulere eller lukke utilsigtede åbninger.

Afhængig af beliggenhed og nærtstående bevoksning vil taget med tiden blive begroet af alger og mos. Det kan med fordel holdes nede ved almindelig affejning.

Der findes en del firmaer, der udfører afrensning og maling af eternittage. Ved afrensning og maling får du en pænere tagflade. Det er dog ikke bevist, at tagets levetid forlænges.

Mønningen, dvs. tagets rygning, skal skiftes oftere end resten af taget – ca. hvert 5 år.

Hvis der er nogle pletter, hvor taget er tyndt, kan de repareres ved at lægge et nyt lag på lokalt. Det kan udsætte tidpunktet, hvor hele stråtaget skal udskiftes.

Stråtaget skal kunne tørre ud for at holde sig sundt. Vinden og solen skal derfor kunne komme til taget, og det bør afrives for nedfaldne blade m.m.

2 gange om året (forår og efterår) bør du tjekke tagrender og nedløb og rense dem for blade og andet affald, der har samlet sig i tagrenderne og kan hindre regnvandet i at løbe til afløbssystemet. Benyt samtidig lejligheden til at gå tagrenderne efter for utætheder eller tendens til utætheder.

Tjek spærender, udhængsbrædder og eventuelle sternbrædder ved udhæng og gavle for begyndende råd og svampeangreb.

Hold overfladebehandlingen/imprægneringen af træværket ved lige ved jævnligt at smøre med træbeskyttelsesmiddel, som trænger ind i træet. Hvis du bruger fulddækkende træbeskyttelse (maling), er der risiko for, at træet rådner, fordi malingsfilmen hindrer fugten i træet i at afdampe.

Vær især opmærksom på imprægnering og beskyttelse af endetræ som bjælke- og spærender.

Det er altid muligt at komme til at isolere på hanebåndsloftet, men da arealet ikke er ret stort, er det slet ikke nok til at opnå en god komfort på 1. sal.

Isolering af loft

Hvis loftet er isoleret med mindre end 175 mm, er det en god idé at efterisolere det. Det mindsker varmetabet gennem loftet, så du sparer penge på varmeregningen, og giver dig et mere behageligt indeklima.

• Se energiløsningen 'Isolering af loft'

Skråvæggen kan isoleres ved at glide isolering ned fra hanebåndsloftet og skubbe isolering op nede fra en tilgængelig skunk. Normalt er der plads til ca. 70 mm isolering, da spærene typisk er 120 mm høje, og der bør være et ventileret hulrum under tagbelægningen. Dette er tit gjort på et tidligere tidspunkt i husets historie.

Isolering indefra

Hvis du skal til at totalrenovere 1. sal – f.eks. hvis isoleringen består af en indvendig beklædning med brændbare plader af blød masonit (træfiber), såkaldt Cellotex – kan skråvæggen isoleres indefra. Fjern brædder, strå, puds og evt. pladebeklædning, så man kan komme til undersiden af spærene. Så bliver der mere plads til isolering.

Hvis tagbelægningen er de oprindelig teglsten, så husk at understryge den, nu hvor der er adgang til det. Så bør understrygningen kunne holde, indtil taget skal udskiftes. Spærene kan desuden påbygges nedadtil, så der bliver plads til mere isolering. Det er vigtigt, at loftkonstruktionen bliver lufttæt, så varm fugtig luft ikke trænger ud og kondenserer i konstruktionen. 

Isolering af tag med høj rejsning, indefra

Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 150 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det mindsker varmetabet gennem væggene, så din varmeregning bliver mindre, og du får et mere behageligt indeklima.

• Se energiløsningen 'Isolering af tag med høj rejsning, indefra '

Når tagbelægningen skal udskiftes, skal hanebåndsloft, skråvæg og skunk efterisoleres udefra for at leve op til Bygningsreglementet, med mindre der er godt isoleret i forvejen, og det derfor ikke er rentabelt.

Efterisolering af skråvæggen op til Bygningsreglementets krav kræver, at taget hæves, dvs. at murværket skal føres med op. Hvis landhuset står med blankt murværk i mursten, kræver det, at man finder sten af samme type som de oprindelige – dvs. genbrugssten – og murer med en mørtel af samme sammensætning som den oprindelige for at få et smukt resultat. Hvis murværket er pudset, er det noget nemmere at få et pænt resultat.

Skråvæggen skal altid isoleres så godt som muligt. Et alternativ til at hæve spær, murværk m.m. er at bruge en isolering, der isolerer bedre end standard på skråvæggen. Isoleringen skal slutte tæt til spærene, og konstruktionen skal være brandmæssigt i orden. Husk altid at sikre lufttætheden i skråvæggen. Det holder også på varmen.

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 150 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det giver dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

• Se energiløsningen 'Isolering af tag med høj rejsning, udefra'

 

Det er som regel muligt at isolere skunken enten indefra via skunklemme eller udefra, når du får skiftet tagbelægningen. Når gulvet i skunken isoleres, svarer det til at isolere loftet i rummene nedenunder.

Det er vigtigt, at der bliver tænkt i lufttæthed, så der ikke trækker kold luft ind under gulvet i eventuelle værelser på 1. sal. Når væggen i skunken isoleres og tætnes, bliver den sidste stump væg i rummene ovenpå isoleret, og hele tagkonstruktionen bliver tæt. Det sikrer både en god komfort og sparer på varmen.

Først når der er isoleret og tætnet på hanebåndsloftet, på skråvægge og i skunken (både lodret og vandret), har du opnået god komfort på hele 1. sal.

Isolering af skunk

Hvis vægge og gulv i din skunk er isoleret med mindre end 175 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det mindsker varmetabet gennem skunken, så din varmeregning bliver mindre, og du får et mere behageligt indeklima.

• Se energiløsningen 'Isolering af skunk'