1890-1919 Etagebolig, leje
Byggeår
1896
Renoveringsår
2012
Areal
2.902 m2
Antal lejligheder
36 lejligheder
Opvarmning
Fjernvarme
Udlejningsejendommen Ryesgade 30 A-C er placeret centralt i København. Beboerne er primært yngre mennesker i 30’erne og 40’erne. Da ejendommen stod over for en omfattende renovering, fik beboerne tilbudt tilsvarende lejligheder andre steder i byen. Mange sagde ja tak til tilbuddet. Der har derfor været stor udskiftning blandt beboerne de senere år.
Sociallivet i ejendommen er livligt. Beboerne mødes bl.a. til generalforsamling og julegløgg-arrangementer. De har endda deres eget mødested i form af cafeen Underwood Ink, som ligger i stueetagen af ejendommen, fortæller beboerrepræsentant David Møller.
Ifølge loven havde vi lejere indflydelse på, om renoveringen skulle gennemføres – vi havde mulighed for at nedstemme forslaget. Før renoveringen var det tydeligt, at der gerne måtte ske noget ved ejendommen. Det trak f.eks. fra vinduerne, og de trængte derfor til at blive udskiftet med nogle mere energirigtige.
Udlejerne havde svært ved at komme igennem med projektet, da mange beboere var bekymrede for, hvilke konsekvenser renoveringen ville få. Men det lykkedes udlejerne at få vedtaget projektet i 2009/2010, fortæller David Møller.
Projektet var omfattende og krævede diverse innovative løsninger, så der var meget rådgivning involveret. Både arkitekter, rådgivende ingeniører og eksperter fra Danmarks Tekniske Universitet var med til gøre det muligt at gennemføre renoveringen, som har været meget vellykket, fortæller David Møller, beboerrepræsentant.
Projektet blev støttet af Københavns Kommune. Derudover blev det finaniseret via huslejestigninger. Vi lejere syntes selvfølgelig, at det var et dyrt projekt, men det hjalp meget med støttekronerne fra kommunen. I alt kostede projektet 81,3 mio. kr., hvoraf 1/3 blev finansieret af tilskud.
I begyndelsen betragtede vi selvfølgelig primært projektet som en udgift. Men da det var fuldstændig realiseret, kunne vi se, at udgifterne var blevet betalt ind i form af en højere levestandard. Det er simpelthen blevet helt andre lejligheder. Tidligere trak det ind – i dag tænder vi ikke for varmen før i midten af oktober, fortæller David Møller.
Set fra lejernes synspunkt var der 3 faser i renoveringen. En 1. fase, hvor bygherren forberedte projektet, og entreprenørerne satte stilladser op, mens vi stadig boede i vores lejligheder. Og så en 2. fase, hvor vi blev genhuset. Da gik entreprenørerne i gang med den indvendige efterisolering af ydervæggen, at installere ventilationssystemer, at totalrenovere kældrene og at udskifte vinduerne. I 3. og sidste fase kom vi tilbage til vores lejligheder, og bygherrerne gik i gang med at renovere taget.
Ønsket var at løfte boligen som helhed, samtidig med at man ønskede at være tro mod ejendommens ånd og arkitektur. Man ville gerne have en energieffektiv ejendom med forbedrede leveforhold, hvor den oprindelige stil blev bevaret.
Vi har fået en meget mere funktionel ejendom, som er rarere at være i. Det er det bedste ved renoveringen. De nye vinduer og den indvendige isolering holder bedre på varmen og giver et bedre indeklima i lejlighederne. Vi kan også åbne de nye vinduer, uden at det er besværligt, som det var med de gamle forsatsvinduer.
Samtidig er lejligheden stilmæssigt den samme – f.eks. er de nye vinduer i samme stil som de gamle. Så man lægger måske ikke umiddelbart mærke til renoveringen, men vi mærker den tydeligt. Vores lejligheder er simpelthen blevet bedre at bo i, og projektet har derfor været prisen værd. Det vandt da også Renover-prisen 2015, fortæller beboerrepræsentant David Møller.
Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.
Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i jeres projekt.
