BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Leveforhold blev forbedret efter energirenovering

Leveforhold blev forbedret efter energirenovering

Efter en omfattende renovering lever etageejendommen nu op til nutidens standarder, både hvad angår energi og leveforhold.

Beboere

Ejendommen huser primært yngre mennesker, som dog typisk har afsluttet deres studier. Men der bor også enkelte ældre mennesker, som har boet i ejendommen i flere årtier. Udskiftningen er generelt ikke stor – typisk bor beboerne der i 5-10 år.

Før ejendommen blev renoveret, var den typisk for slutningen af 1800-tallets byejendomme i arbejderkvarterer: Beskedne kår, små lejligheder og værelserne og ringe isolering. Men med nutidens standarder for byggeri måtte man sande, at tiden var løbet fra ejendommen. Derfor lod Københavns Kommune ejendommen få gavn af den generelle byfornyelse og gav tilskud til en omfattende renovering. Slutresultatet blev en ejendom med forbedrede forhold, som kom beboerne til gode.

Beslutningen om projektet

Beslutning

Vi havde en ejendom, som var i udmærket stand. Men vi måtte erkende, at den ikke levede op til tidens standarder. Og hele 5. sal var faktisk blevet erklæret uegnet til udlejning af Københavns Kommune. Ejendommen trængte med andre ord alvorligt til en renovering.

Det fik vi bekræftet, da et rådgivningsfirma tog kontakt til os og gennemførte en total gennemgang af bygningen. Rådgivningsfirmaet pegede på, hvad der savnede vedligeholdelse, og hvilke forbedringer vi burde lave. Rådgivningsfirmaet oplyste også om vores muligheder for at få støtte fra byfornyelsesmidlerne.

Vi kunne hurtigt blive enige om, at det var en fornuftig løsning at få gjort noget ved ejendommen, så den kunne leve op til tidens krav, både hvad angår leveforhold og energistandarder, siger Henning Lund, medejer og udlejer af ejendommen.

Projektets rådgivere

Rådgivning

De første rådgivere, vi havde inde over, kom fra et privat rådgivningsfirma. Rådgivningsfirmaet havde kontakten med kommunen. Kommunen var jo en stor part i byggeriet, fordi de støttede projektet med byfornyelsesmidler. Så de var med fra starten og skulle godkende alle de tiltag, som vores rådgivningsfirma pegede på med hensyn til fornyelse og energirenovering af ejendommen. Da vi for alvor skulle i gang med projektet, hyrede vi rådgivningsfirmaet som totalrådgiver. De styrede hele byggeprocessen og lavede de nødvendige tegninger. Totalrådgiveren sørgede også for at lave udbudsrunder. Her fandt vi vores hovedentreprenør, som ansatte en række underentreprenører. Med så stort et projekt var det nødvendigt at tilknytte en totalrådgiver for at bevare overblikket og sikre fremdrift i projektet. Selv med en totalrådgiver er der utrolig meget, som man selv skal tage stilling til undervejs i byggeriet, fortæller Henning Lund.

Økonomien

Økonomi

Vi var så heldige, at kommunen gennem Center for Byfornyelse var interesseret i at støtte energirenoveringen. De ønskede både at gøre byen mere energieffektiv og at gøre noget godt for bybilledet. I alt fik vi tilskud til godt halvdelen af de i alt 35 mio. kr., som projektet kostede. Resten har vi selv finansieret.

Vores egen finansiering vil over en lang årrække blive dækket af huslejestigninger, som er blevet fordelt ud på lejerne efter antal m2. Lejerne modtager så heldigvis indfasningsstøtte til 2/3 af huslejestigningerne. Det økonomiske var selvfølgelig en udfordring, fordi kommunen kun ønskede at støtte projektet, hvis 50 % af lejerne bakkede op om det. Der var heldigvis hele 85 % af lejerne, som støttede op om projektet, fortæller Henning Lund, medejer og udlejer.

Processen

Forløb

Den første udfordring var selvfølgelig at få beboerne med på projektet, da det er et større indgreb i deres liv. Men det lykkedes os at overbevise dem om projektets værdi. I den forbindelse var det selvfølgelig afgørende, at vi fortalte dem om alt det positive, energirenoveringen ville føre med sig. Vi afholdt beboermøder, hvor vi bl.a. pegede på, hvordan lejlighederne ville blive forbedret, og at den bedre isolering og nye vinduer ville betyde lavere varmeudgifter.

Dermed kunne vi tage fat på selve projektet. Det forløb over flere år og var så omfattende, at det krævede genhusning af alle beboerne i hele byggeperioden. Byggeperioden varede ca. 13 måneder. Vi lagde ud med i efteråret 2010 at afholde møder og foretage den indledende planlægning og de beregninger, der skulle føre til en færdig ombygning med en betydelig energirenovering. Selve byggeprocessen begyndte i 2011, hvor beboerne blev genhuset. I 2012 kunne beboerne flytte tilbage i deres lejligheder. I 2013 var energirenoveringen fuldstændig gennemført, fortæller Henning Lund.

Resultatet

Resultat

Det var godt, at ejendommen fik “hat på hovedet”. Vi står tilbage med en velisoleret ejendom, som lever op til tidens standarder. Derfor er jeg som udlejer tilfreds, og beboernes udmeldinger har også været positive. Min opfattelse er, at energirenoveringen har været gunstig for alle parter. For mig er det jo positivt, at forbedringerne modsvarer udgifterne ved projektet. Ligeledes har det været til gavn for beboerne, og kommunen er selvfølgelig også tilfreds, da vi har fået energivenlige lejligheder, der er blevet fornyet.

Økonomi

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Isolering af skunk
-
Isolering af loft
-
Isolering af tag med høj rejsning, udefra
-
Solcelleanlæg
-
Udskift vindue, som har 1 lag glas
-
Nye yderdøre
-
Ventilationsanlæg med varmegenvinding
-
Vaskeri
-
I alt
11.200.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Mere frisk luft
Mindre støj
Mindre vedligeholdelse
Bedre indeklima

Gode råd over hækken

Sørg for at skaffe en så god rådgiver som muligt
Vær på rigtig god fod med lejerne – sørg for at have deres opbakning og tillid

Forbedringer og typiske besparelser

Isolering af skunk

Typisk besparelse ved isolering af skunk

10-50 kr./år pr. m2 skunk du isolerer

Forudsætning for udregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Isolering af loft

Typisk besparelse ved isolering af loft

10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Isolering af tag med høj rejsning, udefra

Typisk besparelse ved isolering af tag med høj rejsning, udefra

10-50 kr./år pr. m2 tag med høj rejsning du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Solcelleanlæg

Typisk besparelse ved solcelleanlæg

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas

30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue

Nye yderdøre

Typisk besparelse ved nye yderdøre

60-240 kr./år pr. yderdør du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og yderdør

Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Typisk besparelse ved ventilationsanlæg med varmegenvinding

Sådan kommer I selv i gang

Sådan kommer I selv i gang

Hvis I overvejer at renovere, anbefaler vi, at I starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i jeres projekt.

Læs mere om rådgivning