1960-1976 Typehus
Byggeår
1972
Renoveringsår
2012
Areal
174 m2
Antal beboere
2 voksne, 3 børn
Opvarmning
Luft til vand-varmepumpe
Parcelhuset fra 1972 ligger i udkanten af en lille landsby på Als, som arbejder på at blive CO2-neutral ved bl.a. at have etableret sit eget spildevandsanlæg. Her har Trine og Dan boet med deres 3 sønner siden 1996.
Trine er sygeplejerske, og Dan er kvalitetsingeniør. De boede i København, men ville gerne hjem til det område, hvor de var vokset op.
"Vi kunne se muligheder i huset. Det havde også en flot have, men den har vi så fået ødelagt med tiden," griner Trine og bliver suppleret af Dan: "Men vi ville også gerne ud i et skønt område med natur og ro. Det ville vi gerne tilbyde vores børn."
Det var et helhedsprojekt. Et andet forældrepar i nærheden havde fået solceller og brugte nu strømmen til at drive deres varmepumpe. Det lød som en god plan. Vi havde før overvejet at udskifte det gamle oliefyr til et nyt, men olien vil jo altid blive dyrere og dyrere, så vi ville gerne gøre noget alternativt. Det skulle give mening fremadrettet. Vi havde også kigget på jordvarme, men vi havde ikke grund nok til jordvarmeslangerne, så derfor endte vi med en luft til vand-varmepumpe. Der var et stort økonomisk potentiale i projektet. Samtidig kiggede vi på vores vinduer, som ikke var for gode. Vi ville være sikre på, at vi kunne varme vores hus op, uden at varmen gik til spilde gennem de utætte vinduer. Man kunne mærke både kulde og træk fra vinduerne, og de var også svære at åbne og lukke.
Vi talte med et firma, som også havde leveret solceller på Dans arbejdsplads. De havde rigtig god erfaring og havde ikke lavet andet end solceller de sidste 3 år. De havde styr på tingene, og vi kan konstatere, at de på ingen måder var for optimistiske, for vi har produceret mere strøm, end de havde forventet. Omkring varmepumpen var det svært at få objektiv rådgivning, for de fleste ville bare gerne sælge os noget uden egentlig rådgivning - indtil vi fandt en af de rigtig seriøse, som var realistisk omkring projektet. Han kom forbi for at måle på vores radiatorer for at være sikker på, om det ville virke. Han havde stor erfaring, og det gav en stor tryghed. Til vinduerne fik vi i planlægningen hjælp fra en god ven, som er snedker. Dem skiftede vi selv.
Økonomien var jo drivkraften i det samlede projekt, som blev dækket af en kombination af et lån og opsparing. Vi ville få store besparelser og også udlede mindre CO2. Vi vil ikke kalde os vildt miljøbevidste, men det er dejligt, når det hænger sammen, så man både kan skåne miljøet og spare penge. Solcellerne driver først varmepumpen og derefter vores øvrige forbrug. De giver et direkte økonomisk udbytte. Varmepumpen gør os også meget mindre afhængige af de stigende energipriser.
Selve arbejdet med solcellerne var smertefrit. De ryddede fint op efter sig. Alle solcellerne vender mod syd og ligger uden på taget. Vi har ingen naboer den vej, så de generer ikke nogen. Solcellerne blev lagt på 1 dag, og elektrikeren kom så dagen efter og satte anlægget i gang. Installatøren kom for at tilslutte varmepumpen og stod for kontakten med smeden, der hentede det gamle oliefyr. De arrangerede simpelthen selv det hele i en samlet pakke, og de ryddede flot op efter sig. Til vinduerne lånte vi noget værktøj, og så var det bare at komme i gang. Det tog ikke lang tid og var en smertefri proces.
Vi har fået et meget mere energirigtigt hus med store besparelser på 20-25.000 kr. om året. Samtidig er huset blevet mere miljøvenligt. Det var ikke drivkraften i sig selv, men det er da dejligt at vide. Vi har også fået en bedre energimærkning af huset. Generelt var fokus i projektet økonomien, og den har overrasket os positivt. Vi kan jo nærmest ikke få armene ned. Solcellerne er jo basis for hele projektet, for de leverer strømmen til varmepumpen og en meget stor del af vores øvrige forbrug. De er meget mere effektive end det, vi fik stillet i udsigt. Vi kan også virkelig mærke en stor forskel med varmepumpen. Vi har fået en meget mere jævn temperatur i huset. Vi piller slet ikke ved radiatorerne længere, for systemet regulerer selv temperaturen. De nye vinduer betyder især, at vi har fået et tæt hus uden træk og kulde.
Project Zero
Om casebanken
Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.
I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.
Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.
