BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Gennemrenovering af 60’er-parcelhus med øje for energien

Gennemrenovering af 60’er-parcelhus med øje for energien

Lars er en gør det selv-type og gør det til et lærerigt aspekt for sine børn at følge med i renoveringernes påvirkning på husets forbrug.

Hvem bor i huset?

Da Lars og hans hustru købte huset i 2010, trængte det til en ansigtsløftning. Vinduerne havde ikke været malet i årtier, det trak, og alt var i det hele taget lidt nedslidt.

Tidligere boede de i en andelsboligforening, hvor de også var vant til at hjælpes ad med at lave mindre renoveringer. Men det er familiens første hus og dermed første gang, de gennemrenoverer en bolig.

I deres projekter tænker de altid energiforbrug ind, også selvom renoveringen ikke oprindeligt har et energimæssigt udspring. Lars er agronom, hans kone er psykolog, og de bor i huset med deres 2 børn.

Beslutningen om projektet

Hvorfor besluttede I jer for at starte jeres projekter?

Vi var ganske enkelt sikre på, der skulle gøres noget ved huset, allerede da vi købte det.
Projektets rådgivere

Hvad fik I af rådgivning til projektet?

I 2010, da vi gik i gang med at renovere, brugte jeg tid med de håndværkere, vi havde hyret til at arbejde på huset, og spurgte dem til råds. På den måde blev jeg nærmest oplært ”selv-bygger”.

En del af arbejdet har jeg derfor udført selv, men jeg har brugt håndværkere, når det var nødvendigt. Da jeg selv satte isolering og facadebeklædning på husets ydermure, fik jeg f.eks. en bygningskonstruktør til at beregne for mig, hvor stærkt skelettet skulle være.

Når jeg har købt ind i byggemarkeder, har jeg også spurgt mig frem til gode råd. Af og til ringer jeg til producenter. Det handler i det hele taget bare om at spørge – så er der mange muligheder for at få hjælp.

Økonomien

Hvilke tanker gjorde I jer omkring økonomien i projektet?

Der er meget el- og vvs-arbejde, man ikke må lave selv. Men især tømrer- og murerarbejde har jeg udført en del af, og derfor er udgifter til håndværkertimer holdt på et lavt niveau.

Dengang vi købte huset, lånte vi ½ mio. kr. ekstra til at bygge for, men det var slet ikke nok. Vi har lagt vores lån om flere gange, som renten er faldet gennem årene.

Hele finansieringen ligger nu i et realkreditlån. Og så har jeg været så heldig, at håndværkerfradrag jo er blevet forlænget år efter år, så det har vi også benyttet os af.

Processen

Hvordan var forløbet for selve arbejdet?

Vi har renoveret huset i etaper, så hver gang vi har renoveret én del, har vi tænkt over, hvilke andre løsninger vi kunne få klaret i samme omgang.

Vi startede med at skifte det gamle tag. Samtidig lagde vi ekstra 24 cm spær oven på de gamle spær, så der var plads til yderligere 24 cm isolering på loftet.

I 2011 isolerede vi væggene udefra med 24 cm. Uden på isoleringen lavede vi en klimaskærm af facadebeklædning, som ligner brædder. I samme omgang skiftede vi alle vinduerne.

På sydsiden af huset satte vi et lille solcelleanlæg med 6 solceller op som et pilotprojekt. Jeg havde fået en ringe rådgivning om, at det kun ville give et lille tab, at de sad på en lodret væg og ikke skråt.

Resultatet

Hvordan har projektet ændret huset?

Nogle gange har jeg haft en forventning om, at når vi får ordnet denne specifikke ting, kan jeg både mærke, se og føle en forskel. Det har ikke altid været tilfældet, f.eks. da vi fik isoleret gulvet. Men til gengæld kan jeg se det på varmeregningen!

Husets facade er blevet super flot. Jeg ved ikke, om facadebeklædningen rent økonomisk er den bedste løsning i timer i arbejdskraft. Der er måske lignende løsninger, der kan gøres hurtigere.

Vi ser på, om det lykkes os at gå ned i vores forbrug.

At få energiforbruget helt i bund er en bevæggrund for hele renoveringen. Efter en god pause er vi lige så stille ved at varme op igen til at lave terrasse og sætte et nyt solcelleanlæg op.

Økonomi

Energiforbrug før
22.500kr./år
Energiforbrug efter
17.100kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
5.400kr./år / 24%

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Bedre lysindfald
Mindre træk
Bedre indeklima

Gode råd over hækken

Involver børnene i at holde øje med forbrugstal. Det er lærerigt og motiverer til f.eks. at huske at slukke lyset.
Gør det nemt at slukke for al elektronik på én gang, når man forlader et rum.
Tænk over, hvilke initiativer du kan tage med, når du alligevel er i gang.

Denne case er skabt i samarbejde med:

skanderborg kommune

Om casebanken

Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.

I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.

Forbedringer og typiske besparelser

Isolering af let ydervæg, udefra

Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, udefra

10-50 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer udefra

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau

Isolering af gulv over uopvarmet kælder

Typisk besparelse ved isolering af gulv over uopvarmet kælder

10-150 kr./år pr. m2 gulv du isolerer

Forudsætning for udregning: Gennemsnitlig energipris, gulvtype og isoleringsniveau

Isolering af loft

Typisk besparelse ved isolering af loft

10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Solcelleanlæg

Typisk besparelse ved solcelleanlæg

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas

30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue

Nye yderdøre

Typisk besparelse ved nye yderdøre

60-240 kr./år pr. yderdør du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og yderdør

Nye ovenlysvinduer

Typisk besparelse ved nye ovenlysvinduer

20-110 kr./år pr. ovenlysvindue du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og ovenlysvindue

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning