1960-1976 Typehus
Byggeår
1965
Renoveringsår
2013
Areal
140 m2
Antal beboere
2 voksne
Opvarmning
Luft til luft-varmepumpe
Karl har boet i huset siden 1968, og Marie flyttede ind i 1984. De er nu henholdsvis 74 og 73 år og er pensionister med et meget aktivt fritidsliv.
Marie går til folkedans, og Karl synger i kor og spiller violin i en strygergruppe. Desuden har Marie en hest, som de er ude hos 3 gange om ugen.
Der var flere ting, der påvirkede vores beslutning. For det første betød økonomien noget, og vi kunne også mærke, at der var lidt træk i huset, så det kunne hjælpe at isolere. Sidst men ikke mindst tænker vi jo også lidt på miljøet, så vi syntes, at varmepumpen var en god ting i stedet for at fyre gas eller kul af. Der er en stor forskel på at have et gasfyr og at have en varmepumpe – både miljømæssigt og økonomisk.
Der var lidt isolering i hulmuren i forvejen, men dengang fyldte man ikke hele hulrummet op. Der var nogle måtter i muren, der gav 6-7 cm isolering, men hulrummet er 10 cm, så vi besluttede os for at isolere lidt mere.
Vi søgte ikke decideret rådgivning. Jeg valgte skum til hulmuren, som jeg tror, bedst kunne fylde det rum op, der var, fortæller Karl. Jeg snakkede også med mit barnebarn, som er uddannet ingeniør, og vi talte om, at papiruld var en god idé til loftet.
I forhold til luft til luft-varmepumpe valgte jeg en, jeg synes, var tilstrækkelig på virkningsgraden. Det var den også i starten, men vi var så uheldige, at den gik i stykker inden for et par år.
Ham, der havde solgt os den, havde importeret den selv og i mellemtiden havde forladt firmaet. Så de kunne ikke hjælpe os, for de havde aldrig leveret sådan en varmepumpe. Det var ikke så heldigt, og vi måtte investere i en ny.
Vi havde samlet lidt sammen i sparekassen, men det får du ikke meget ud af. Hvis vi brugte pengene på at lægge solceller på taget, tænkte vi, at de ville komme tilbage i løbet af nogle år. Vi behøvede ikke låne penge, men vi så det som en god investering af vores opsparing.
Da vi skulle have en ny varmepumpe, efter den første gik i stykker, var det nye 15.000 kr., vi skulle betale. Men vi tror godt, det stadig kan svare sig i den sidste ende, for det er virkelig mange kubikmeter gas, vi sparer.
Forløbet gik fint – ud over den første varmepumpe, som gik i stykker, og som vi ikke kunne få erstattet. Ved købet af den anden varmepumpe sikrede vi os at alt var i orden med garanti.
Vi skulle hverken under opsætning af varmepumpe eller solceller undvære varme eller lys eller andre ting, og det gik hurtigt med at sætte det op. Ligesom med isoleringen. Håndværkerne kom på de aftalte tidspunkter, og det hele gik meget let.
Der er ikke meget vedligeholdelse. Solcellerne skal man vaske engang imellem, for der skal ikke meget støv til, før det ændrer på leveringen af strøm. Jeg behøver ikke kravle op på taget, jeg kan gøre det fra en stige, hvor jeg vasker dem med en kost med et langt skaft.
Økonomisk er der bestemt noget at komme efter, og ellers er der også kommet mere ro i huset ved, at der er mindre træk. Det er rarere at være i huset. Solcelleanlægget leverer i gennemsnit årligt 4.170 kWh, så det er også en god hjælp.
Varmepumpen kan køre på 3-4 hastigheder, og hvis den kører på den laveste hastighed, hører du den ikke. Jo mere du skruer den op, jo mere siger den.
Hvis det bliver rigtig koldt, skal vi skrue meget op for den, hvis den skal varme hele huset op. Den kan sagtens følge med, hvis bare den får lov, og hvis du gider høre på den. Ellers har vi jo stadig centralvarmen, så vi kan lukke op for radiatorerne, hvis det bliver nødvendigt.
50-100 kr./år pr. m2 hulmur du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.
Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.
