Resultat
Det bedste ved renoveringen er helhedsindtrykket. Bygningerne er blevet flotte, og det føles som at komme ind i noget helt nyt. Rart og luftigt. Derudover er komforten blevet meget bedre, og de nye store altaner på 2 x 4 meter har virkelig gjort lejlighederne meget mere værd for beboerne.
Jeg er også meget glad for solcelleanlægget, der leverer strøm til fællesvaskeriet. Det har vist sig at være mere effektivt end beregnet og giver os dermed en besparelse på det samlede elforbrug, fortæller Per Brønø Pedersen. Vaskeriet er desuden forbedret med en varmeveksler, som forvarmer vandet til vaskemaskinerne med det brugte fjernvarmevand.
De eneste problemer, vi har oplevet, er, at luftfugtigheden kan blive meget lav i lejlighederne pga. ventilationsanlægget. Det er især en udfordring om vinteren, hvor den kolde tørre vinterluft bliver varmet op. Lidt utraditionelt har vi faktisk måtte anbefale nogle beboere at tørre vådt tøj indenfor for at få luftfugtigheden op.