BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Fundament og kælder

Fundament og kælder

Fundament og kælder

Fundament og kælder

Fundament og kælder i parcelhus 1960-76

Fundament og kælder i parcelhus 1960-76

Parcelhusene er som oftest opført med terrændæk, dvs. et gulv der ligger oven på en betonplade støbt næsten direkte mod jord. Nogle af de første parcelhuse havde dog stadig en krybekælder. Typehuset har sjældent fuld kælder.

Terrændækket er meget dyrt at efterisolere, og det er kompliceret at efterisolere en krybekælder. Du bør få efterisoleret kældervæggene udefra i forbindelse med dræning. Hvis du vil bruge den opvarmede kælder til opbevaringsrum, bør du også få efterisoleret kældergulvet.

    Fundament og kælder i parcelhus 1960-76

    Terrændæk

    Terrændæk

    Gulvet i husene fra 1960’erne og 70’erne bestod som oftest af et terrændæk, som ligger næsten direkte mod jorden. Terrændækket er isoleret med 50 mm som krævet i Bygningsreglementet fra 1961. Isoleringen ligger oven på betonpladen, typisk mellem strøerne.

    Terrændæk

    Terrændæk

    Terrændæk

    De bedste af husene har et kapillarbrydende lag af letklinker (= leca) under betonpladen, men i disse år var det også meget almindeligt at bruge slagger, grus eller singels mellem jorden og betonpladen. Letklinkerne isolerer i modsætning til de andre materialer.

    Oven på letklinkerne, gruset, singels eller slagger var der typisk støbt en 80-100 mm tyk betonplade. På denne lå der en fugtspærre af plastik. Gulvet var som regel et parketgulv, der lå på strøer, der var klodset op fra betonen. Imellem strøerne er der typisk 50-75 mm isolering. Der var krav om, at parketgulvet blev ventileret oppefra. For at lede luften ned under parketgulvet ses i disse årgange udsparinger i fodpanelerne.

    I badeværelser og andre rum med klinkegulve var der ikke altid isolering under betonen, selvom der ifølge Bygningsreglementet fra 1961 var krav om mindst 50 mm isolering i gulvet. Der kunne være et tyndere isoleringslag f.eks. 20 mm polystyren eller 30 mm mineraluld under betonen.

    I meget få tilfælde var der et tyndt lag isolering mellem betonpladen i terrændækket og soklen, så kulde fra jorden ikke overføres til hele betonpladen via soklen. Kantisolering er normalt i senere huse, men de rådgivere, der tænkte det ind allerede dengang, var virkelig fremsynede.

    Vedligehold

    Det er ikke umiddelbart muligt at vedligeholde et terrændæk.

    • Hold ventilationsåbninger rene og åbneTerrændæk med strøgulve (parketgulve på opklodsede træstrøer) kan være udført med ventilation (mellem parketgulv og beton). Hold disse ventilationsåbninger rene og åbne.
    • Få konstruktionen undersøgt hvis du har mistanke om problemerDa betongulvet stort set altid vil være skjult under strøgulv, svømmende gulv eller under tæpper, vinyl, linoleum eller klinker, er det svært at kontrollere for f.eks. revner som følge af sætninger. Revner kan ellers medføre opsivning af radon. Der kan også opstå fugtskader som følge af opstigende grundfugt, rørskader, oversvømmelser og lignende.

      Har du mistanke om sådanne problemer, bør du kontakte fageksperter og få konstruktionen undersøgt nærmere.

    Forbedringer

    Isoler terrændækket

    I nogle huse fra 1960’erne og 70’erne er der meget luft over isoleringen og under parketgulvet. Hvis du alligevel skal skifte parketgulvet, kan du få isoleret oppefra. Dette kræver en ”hvidtør” betonplade, dvs. en helt lysegrå beton uden fugt af nogen art.

    Hvis der ikke er meget plads over isoleringen, kan du kun efterisolere mere ved at hugge gulvet op og isolere under en ny betonplade. Dette er aldrig rentabelt, men hvis betonpladen alligevel skal hugges op, f.eks. hvis du har haft vandskade, skal du efterisolere op til Bygningsreglementets krav.

    I nogle parcelhuse bliver processen dyrere af, at indervæggene står på betonpladen og ikke på deres eget fundament. Hvis det er tilfældet, skal du have støbt eller muret fundamenter under indervæggene.

    Sådan foregår det

    Fjern parketgulv, strøer og opklodsning under dem, isolering og damp-/fugtspærre. Støvsug betonen. Læg trykfast isolering ud med en tæt dampspærre i toppen og dernæst et nyt, flydende parketgulv. Isoleringstykkelsen skal svare til, at det nye parketgulv er i samme plan som det gamle. Klæb dampspærren mod væggene bag fodpaneler.

    Isolering af terrændæk

    Nyt terrændæk

    Terrændækket er den del af konstruktionen i et hus, som ligger direkte på jordoverfladen. Opbyg et nyt og bedre isoleret terrændæk, hvis dit hus er fra før 1972, og der er fodkoldt eller fugtigt.

    Terrændæk

    Læs mere

    Uopvarmet kælder

    Uopvarmet kælder

    Få af husene fra 1960’erne og 70’erne blev opført med fuld eller delvis kælder. Væggene og gulvet blev støbt direkte mod jord ligesom i tidligere enfamiliehuse.

    Uopvarmet kælder

    Uopvarmet kælder

    Uopvarmet kælder

    Etageadskillelsen mellem kælder og stueetage er som regel et betondæk med parketgulv eller trægulv ovenpå. Betonen var dog af en væsentlig bedre kvalitet end den, der blev brugt i f.eks. bungalowen. Isoleringen er ca. 50 mm tyk, som krævet i Bygningsreglementet.

    Kældervæggene består af beton og er på tykkelse med eller lidt tykkere end væggene i stueetagen dvs. 35-40 cm. Kældervæggene kunne også være muret op i letklinkerblokke, som isolerer en smule.

    Kældergulvene er støbt på slagger, grus eller singels, men uden isolering under. Hvis der er letklinker under betongulvet, er der dog en smule isolering i dette lag.

    Vedligehold

    • Tjek for revnerDu vedligeholder kældervægge og gulve ved at se efter revner og udbedre dem. Revner i kældervægge og gulve kan medføre indtrængende vand og radon.
    • Vælg diffusionsåben overfladebehandlingI stort set alle ældre kældre sker der en løbende tilførsel af fugt fra terrænet til vægge og gulve. Denne fugt afgives primært indadtil og skal kunne fordampe hurtigt, så der ikke kommer skimmelsvamp. Derfor bør du principielt ikke bruge overfladebehandlinger/­beklæd­­ninger og belægninger i kældre, hvis de standser fugtafgivelsen eller består af organiske materialer. Det kan give skimmelsvamp bag laget. Overfladebehandling af vægge og belægninger på gulve skal være uorganiske og diffusionsåbne.
    • Sørg for opvarmning og ventilationDu bør supplere de rette materialer med tilpas opvarmning og effektiv ventilation, så fugt fra væg- og gulvoverflader kan slippe ud.
    • Stil ikke noget op af væggen Møbler og bohave må ikke være i tæt kontakt med gulve og vægge.

    Gulv

    Gulvbelægning kan være en uglaseret flisebelægning, f.eks. teglfliser. Fliserne skal fuldklæbes. Det gør man typisk ved at bruge den såkaldte buttering-/floating-metode, hvor fliseklæberen påføres både beton og flisens bagside, så du opnår 100 % klæberdækning uden hulrum. Fugerne skal ligeledes være helt fyldte.

    Vægge

    Da kældervægge ofte indeholder vandopløselige salte, f.eks. fra opstigende grundfugt, kan du med fordel bruge et saneringspudssystem ved reparation. Dette system er specielt udviklet til, i en vis grad at kunne indeholde salte og optage det tryk, der dannes, når saltene udfælder. Hvis saneringspudssystemet malerbehandles, nedsættes fordampningsmuligheden, og det øger risikoen for, at saltene kommer synligt frem på overfladen, hvor de typisk skaber forvitringer. Enkelte producenter tillader dog, at der bruges silikatmaling. Et billigere alternativ til saneringspudssystemet er:

    • at bruge en 13 % kalkmørtel, som efterlades uden yderligere behandling. Hvis du ikke kan acceptere dette af æstetiske årsager, kan du foretage en kalkning.
    • at nedhugge alt puds og efterlade væggen uden overfladebehandling.

    Forbedringer

    Isoler gulv over uopvarmet kælder

    Efterisoleringen sker nedefra. Derfor bliver der lavere til loftet i kælderen – med mindre du får isoleringen bygget ind i etageadskillesen.

    • Isoler kun, hvis der ikke er tegn på fugtDu bør få efterisoleret dit gulv, hvis kælderen er uopvarmet – dog kun, hvis kælderen ikke viser tegn på fugt eller skimmelsvamp.
    • Maksimalt 150 mmDu bør maksimalt efterisolere med det, der svarer til 150 mm isolering. Hvis der er 50 mm i forvejen, bør du altså tilføje 100 mm.
      Isolering af gulv over uopvarmet kælder

      Isolering af gulv over uopvarmet kælder

      Hvis gulvet over din uopvarmede kælder er isoleret med mindre end 75 mm bør du efterisolere det. Du sparer penge på din varmeregning og får et bedre indeklima.

    Uopvarmet kælder

    Læs mere

    Opvarmet kælder

    Opvarmet kælder

    Få af husene fra 1960’erne og 70’erne blev opført med fuld eller delvis kælder. Væggene og gulvet blev støbt direkte mod jord ligesom i tidligere enfamiliehuse. Betonen var dog af en væsentlig bedre kvalitet end den, der blev brugt i f.eks. bungalowen.

    Opvarmet kælder

    Opvarmet kælder

    Opvarmet kælder

    Kældervæggene består af beton og er på tykkelse med eller lidt tykkere end væggene i stueetagen dvs. 35-40 cm. Kældervæggene kunne også være muret op i letklinkerblokke, som isolerer en smule.

    Kældergulvene er støbt på slagger, grus eller singels, men uden isolering under. Hvis der er letklinker under betongulvet, er der dog en smule isolering i dette lag.

    Vedligehold

    • Tjek for revnerDu vedligeholder kældervægge og gulve ved at se efter revner og udbedre dem. Revner i kældervægge og gulve kan medføre indtrængende vand og radon.
    • Vælg diffusionsåben overfladebehandlingI stort set alle ældre kældre sker der en løbende tilførsel af fugt fra terrænet til vægge og gulve. Denne fugt afgives primært indadtil og skal kunne fordampe hurtigt, så der ikke kommer skimmelsvamp. Derfor bør du principielt ikke bruge overfladebehandlinger/­beklæd­­ninger og belægninger i kældre, hvis de standser fugtafgivelsen eller består af organiske materialer. Det kan give skimmelsvamp bag laget. Overfladebehandling af vægge og belægninger på gulve skal være uorganiske og diffusionsåbne.
    • Sørg for opvarmning og ventilationDu bør supplere de rette materialer med tilpas opvarmning og effektiv ventilation, så fugt fra væg- og gulvoverflader kan slippe ud.
    • Stil ikke noget op af væggen Møbler og bohave må ikke være i tæt kontakt med gulve og vægge.

    Gulv

    Gulvbelægning kan være en uglaseret flisebelægning, f.eks. teglfliser. Fliserne skal fuldklæbes. Det gør man typisk ved at bruge den såkaldte buttering-/floating-metode, hvor fliseklæberen påføres både beton og flisens bagside, så du opnår 100 % klæberdækning uden hulrum. Fugerne skal ligeledes være helt fyldte.

    Vægge

    Da kældervægge ofte indeholder vandopløselige salte, f.eks. fra opstigende grundfugt, kan du med fordel bruge et saneringspudssystem ved reparation. Dette system er specielt udviklet til, i en vis grad at kunne indeholde salte og optage det tryk, der dannes, når saltene udfælder. Hvis saneringspudssystemet malerbehandles, nedsættes fordampningsmuligheden, og det øger risikoen for, at saltene kommer synligt frem på overfladen, hvor de typisk skaber forvitringer. Enkelte producenter tillader dog, at der bruges silikatmaling. Et billigere alternativ til saneringspudssystemet er:

    • at bruge en 13 % kalkmørtel, som efterlades uden yderligere behandling. Hvis du ikke kan acceptere dette af æstetiske årsager, kan du foretage en kalkning.
    • at nedhugge alt puds og efterlade væggen uden overfladebehandling.

    Forbedringer

    Hvis du vil isolere kældervæggene i din opvarmede kælder, bør du gøre det udefra og etablere omfangsdræn samtidig. Isoler kældergulvet, hvis det alligevel skal brydes op.

    Isoler kældervæggen - udefra

    Kælderydervægge er normalt støbt af beton og er uden isolering, og det giver ofte fugtproblemer. Derfor bør du efterisolere din opvarmede kælder udefra, da det vil gøre kældervæggen tør og varm.

    Hvis du skal bruge kælderen til ikke fugtplagede sekundære rum som værksted, vaske-/tørrerum, opbevaring osv., bør du efterisolere både kældervæggene udefra og -gulvet.

    • Brug en autoriseret kloakmesterArbejdet bør udføres af en autoriseret kloakmester. Han ved, hvornår han er nødt til at involvere en rådgivende ingeniør eller en geotekniker for at sikre husets stabilitet og undersøge undergrunds- og grundvandsforhold. Hvis der skal indhentes myndighedsgodkendelse af omfangsdrænet, klarer han også det.
    • Etabler dræn samtidigNår du alligevel graver, bør du samtidig få etableret dræn.
    • Vælg diffusionsåben isoleringIsoleringen bør være diffusionsåben, så fugten i kældervæggen kan tørres ud både udad og indadtil. Det tager ca. 2 år, før væggen er tør.
      Isolering af kældervæg, udefra

      Isolering af kældervæg, udefra

      Hvis din kælder er opvarmet, og kældervæggen har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at efterisolere den. Det mindsker varmetabet, så du både sparer penge på varmeregningen og får et bedre indeklima.

    Undgå at isolere indefra

    Du bør ikke isolere eller beklæde dine kældervægge indefra pga. de fugtforhold, der er i huse fra 1960’ernes og 70’ernes kældervægge. Indvendig efterisolering medfører stor risiko for efterfølgende problemer med fugt og skimmelsvamp, fordi fugten fortsat trænger ind ude fra jorden.

    Isoler kældergulvet

    Kældergulve er normalt støbt af beton og er uden isolering. Da de ligger direkte på jorden, er de som regel fugtige.

    • Isoler når du alligevel bryder gulvet opDu kan kun opnå den anbefalede isoleringstykkelse, hvis du får brudt det nuværende kældergulv op. Det vil desuden nedsætte varmetabet og måske fjerne evt. problemer med fugt i kældergulvene.
    • Rentabel isoleringstykkelseDen rentable isoleringstykkelse vil altid være den, der svarer til det stykke, som fundamentet stikker under kældergulvet, da det er et dyrt at få håndværkere til at understøbe kældervæggene. Hvis fundamenterne ikke stikker ret langt ned, er det en fordel at udføre det kapillarbrydende lag under isoleringen og betongulvet i et godt isolerende materiale i stedet for bare i sten eller lecanødder. Så vil det nemlig hjælpe til med at isolere, når det er tørt.
      Isolering af kældergulv

      Isolering af kældergulv

      Hvis gulvet i din kælder har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at efterisolere det. Det sparer penge på varmeregningen, og du får et mere behageligt indeklima.

    Opvarmet kælder

    Læs mere

    Sokkel

    Sokkel

    Parcelhusets sokkel består af beton og er den del af fundamentet, der er synligt over jorden. Typisk er soklen 15 cm over jorden.

    Sokkel

    Sokkel

    Sokkel

    Fra starten af 1970’erne begyndte det at blive almindeligt med en letklinkerblok i toppen af betonfundamentet. I husene fra 1960’erne og 70’erne var fundamentet normalt ført 90 cm ned for at nå ned til frostfri dybde. Soklen ses under enten den lette facade eller den murede skalmur. Den er som regel pudset og står uden malerbehandling.

    Soklen er bedre isoleret end tidligere, fordi den øverste del af fundamentet består af 2-3 letklinkerblokke med isolering i midten.

    Vedligehold

    • Tjek for og reparer revnerTjek jævnligt/årligt soklen for revner. Det kan være sætningsrevner, som ofte vil fortsætte op i muren, eller det kan være mindre betydende overfladerevner i pudslaget på soklen, som kan være tegn på små bevægelser eller manglede vedhæftning mellem pudsmørtel og sokkelsten.

      Revner kan medføre, at vand trænger ind bag pudsen og forårsager opfugtning og frostsprængninger – og dermed yderligere afskalning. Mange mindre revner i soklen ses som lodrette revner, som følger fugeforløbet i evt. sokkelsten. De opstår i forbindelse med afhærdningen af pudslaget (svindrevner).

      Vedligehold soklen ved at afhugge løst (skrug) puds, kradse/fræse revner ud, udstøbe med beton (større huller) eller påføre nyt mørtellag i samme type som det nuværende. Husk, at pudslaget skal føres godt ned under terræn.

    Sokkel

    Læs mere

    Krybekælder

    Krybekælder

    Nogle af typehusene fra 1960’erne og 70’erne blev bygget med en krybekælder, ligesom det var almindeligt i huse før den tid.

    Krybekælder

    Krybekælder

    Krybekælder

    Adskillelsen mellem stueetagen og krybekælderen var enten en trækonstruktion eller en betonkonstruktion.

    Gulvet over krybekælderen var oprindeligt ikke isoleret. Der kan være efterisoleret med 50 eller 100 mm på et tidligere tidspunkt i husets liv.

    Vedligehold

    Krybekældre skal holdes godt ventilerede. Kontroller, at ventilationsåbninger i fundamentet er intakte og fungerer, dvs. at de er åbne, ikke skjult af beplantning eller terræn. Fjern evt. tilstopninger, og tjek, at et evt. lukkespjæld er intakt og står i den mest hensigtsmæssige stilling, dvs. åbent.

    Terrænet ved ventilationshullerne bør ligge så lavt, at der ikke umiddelbart er risiko for, at overfladevand løber ind i krybekælderen. Underkant af rist bør befinde sig 8-10 cm over terræn. Sørg også for, at der i ventilerne er riste eller net, som kan holde insekter og dyr ude.

    Mangelfuld ventilation af krybekælderen kan give skimmelsvampevækst og angreb af trænedbrydende svamp – i værste fald ægte hussvamp – i krybekælderdækket, især hvis det består af træbjælker og trægulvbrædder.

    Mange krybekældre er svært tilgængelige, men du bør jævnligt skaffe dig adgang til krybekælderen for at tjekke, at konstruktionen er sund og velventileret. Der bør ikke ligge affald eller gamle byggematerialer i krybekælderen.

    Krybekælder

    Læs mere
    Cases - Det har andre gjort

    Fundament og kælder