BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre i parcelhus 1960-76

Vinduer og døre i parcelhus 1960-76

Parcelhuset er oprindelig opført med vinduer med termoruder. Ikke pga. energihensyn, men fordi man med denne helt nye type vinduer slap for problemer med dug på indersiden. Det var almindeligt med store vindues- og dørpartier mod haven, så man opnåede en god forbindelse mellem ude og inde.

Vinduerne fra disse år var som regel ikke af god kvalitet. Parcelhusene blev bygget på samlebånd, og vinduerne blev fremstillet i samme fart. Det var nyt med termoruder, så konstruktionen var også ny for vinduesproducenterne.

I Bygningsreglementet fra 1961 blev der stillet krav om, at vinduer skulle have en varmeisoleringsgrad svarende til 2 lag glas med 12 mm mellemrum. Det svarer til en termorude. Dette krav fortsatte i Bygningsreglementet fra 1977 og 1985 og indtil skærpelsen af Bygningsreglementet i 1997.

Vinduer og døre i parcelhus 1960-76

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder blev almindelige, da parcelhusene blev opført. Meget få af parcelhusene – måske de allerførste – blev opført med vinduer med koblede rammer som et sidste levn fra 1950’erne. Termoruderne blev almindelige fra slutningen af 1950’erne.

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Typisk er husene udført med top- eller sidehængte 1-fags vinduer, dvs. uden poster og sprosser. Vindues- eller dørpartier kan være sammenbyggede. Imellem vinduerne er der ofte lette træpartier. Vinduespartierne kan også være faste, men med oplukkelige låger til frisklufttilførsel ved siden af de ikke oplukkelige glaspartier.

Vinduer og døre var som regel af fyrretræ og var oprindeligt malet i mørke farver – f.eks. sort eller brunt der stod i kontrast til murværket. De tykkere ruder stillede krav til ramme-/karmkonstruktionerne i vinduerne, som var ret kraftige. Typisk var vinduerne 1,20 x 1,20 meter.

Vedligehold

Vinduer og døre med termoruder

  • Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og træk.
  • Tjek træetTjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu. Hvis der er råd eller svamp i bundstykke eller glaslister, skal du erstatte det angrebne område med et nyt, tilsvarende træstykke.
  • Vedligehold overfladenVindueskarm og ramme slibes og malerbehandles efter behov. Især i mørkfarvede sydvendte vinduer opstår der revner og sprækker, som kan medvirke til hurtigere nedbrydning af træet. Ved malerbehandling er det vigtigt at bruge en oliebaseret behandling, som trænger ind i træet. Samtidig skal overfladebehandlingen ske i perioder, hvor træet er godt udtørret.

    Ved malede vinduer skal du fjerne løst, skallende maling og slibe konstruktionen, så urenheder og løse belægninger fjernes, inden du grunder og maler.

  • Tjek beslag og hængslerSmør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.

Fuger

Fugerne omkring vinduerne er enten mørtelfuger med bagstopning af værk eller – ved nyere huse – elastiske fuger med bagstopning af mineraluld, opskummet fugebånd eller lignende. Endelig kan fugen bestå af en asfaltimprægneret ekspanderende fuge.

  • Tjek for revner, huller og manglende vedhæftningTjek jævnligt fugerne for revner, huller og manglende vedhæftning. Ved mindre reparationer bør du bruge samme fugesystem som det oprindelige. Efterhånden som fugerne bliver ”slidt”, kan det være relevant at udskifte dem for at opretholde fugens tæthedsfunktion.
  • Vælg 2-trins fuge hvis du udskifterNår du udskifter, bør du få monteret en 2-trinsfuge med en diffusionsåben fuge på ydersiden og diffusionstæt fuge på indersiden af vinduet. Hvis huset er muret, bør du bruge en mørtelfuge. Er det et træhus, vil den diffusionsåbne fuge som regel bestå af et fugebånd eller et bræt.

Forbedringer

Hvis de oprindelige vinduer er i nogenlunde stand, kan de holde en del år endnu. Hvis du udskifter hele vinduet, bør du bevare det oprindelige udtryk og arkitektur ved at vælge vinduer der minder om de oprindelige.

Skift fra termoruder til energiruder

Hvis parcelhusets oprindelige vinduer er blevet vedligeholdt med f.eks. maling, så vinduet er i god stand, er den energi- og bæredygtighedsmæssigt bedste løsning at skifte termoruderne ud med energiruder. Det er et simpelt glarmesterarbejde og som regel altid rentabelt. Termorudens levetid er som oftest på det sidste, så det passer meget godt. 

Forskellen på en termorude og en energirude er, at der i en energirude er en gas (f.eks. argon eller krypton) imellem de 2 lag glas. I termoruden var der luft. Desuden har energiruden en usynlig belægning på glasset ind mod rummet. Belægningen reflekterer en stor del af varmen tilbage til rummet. Varmetabet er ca. 2½ gange så stort igennem en termorude som igennem en energirude. 

3-lags energiruder har om sommeren den ekstra fordel, at de har 2 belægninger, der hhv. holder varmen inde og varmen fra solen ude, fordi solens stråler reflekteres.

  • Tjek tætningslister og fugerDu bør tjekke tætningslister og fuger som beskrevet under vedligeholdelse. Det hjælper ikke ret meget på varmeregningen og komforten at udskifte ruden, hvis vinduet er utæt. Det er vigtigt med kvalitet over hele linjen.
  • Skift også vinduer fra gulv til loftMange parcelhuse har vinduer fra gulv til loft og i hele eller halve facader som faste partier. Her bør termoruderne også udskiftes til energiruder. Hvis der på nogen måde kan findes plads til det, bør energiruderne være med 3 lag glas i disse faste partier. Det giver en meget større komfort og mindsker kuldenedfaldet.
    Nye energiruder

    Fra termorude til energirude

    Hvis du har termoruder, og dine nuværende vinduesrammer er i fin stand, kan du udskifte ruderne til energiruder. Det er billigere end at udskifte hele vinduet, og det kan give en betydelig varmebesparelse. Men du sparer mest varme med et nyt vindue.

Skift hele vinduet

  • Når træramme eller karme er rådneDu bør udskifte ældre vinduer med termoruder til energiruder, hvis trærammerne eller karmene er begyndt at rådne eller vise andre tegn på nedbrydning. 
  • Husk den oprindelige stilHvis vinduernes stil ikke er som den, huset oprindeligt blev opført med, bør du overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil.
    Fra vinduer med termoruder til energivinduer

    Udskift vindue, som har termorude

    Hvis dine vinduer med termoruder er i dårlig stand, bør du udskifte dem med vinduer med energiruder. Så sparer du penge på varmeregningen og får et bedre indeklima.

Vinduer med termoruder

Læs mere

Solafskærmning

Solafskærmning

Hvis parcelhuset har store vinduespartier mod syd, bør du overveje en udvendig solafskærmning i form af markise eller lignende. Du kan også vælge vinduer med indbyggede persienner.

Solafskærmning

Solafskærmning

Solafskærmning

Den udvendige solafskærmning er dog betydeligt bedre end en solafskærmning mellem glassene eller indvendigt. Endelig bør solafskærmningen være dynamisk, så den ikke holder solens gratis varme ude i opvarmningssæsonen.

Det er vigtigt at bevare parcelhusets udtryk. Der er tænkt over placeringen af vinduer og døre, så bevar så vidt muligt dette. Af æstetiske hensyn anbefales det ikke at opdele vinduerne, hverken lodret eller vandret. Hvis du ønsker dette, bør du tage en arkitekt med på råd.

Solafskærmning

Læs mere

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Ventilationsvinduer eller russervinduer giver solvarmet, naturlig ventilation. Det reducerer behovet for mekanisk ventilation.

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Vinduerne bør helst sidde mod solen, og den luft, der kommer ind via vinduet, skal kunne komme ud et andet sted via naturlig opdrift. Spørg evt. en rådgiver.

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Læs mere

Yderdøre

Yderdøre

Husets hoveddør bestod også ofte af glas, somme tider farvet f.eks. gult eller på anden måde mere eller mindre gennemsigtigt – f.eks. matteret. Døren kunne også bare bestå af en termorude med lodrette lister foran, for at sløre gennemsynet.

Yderdøre

Yderdøre

Yderdøre

Ofte havde hoveddøren et fast sideparti, så den synede større. Hoveddøren kunne også være en pladedør med en beklædning af brædder i et mønster. Over døren kunne der være et lille vinduesparti, eller måske var det faste sideparti så af glas.

I husene fra først i perioden var døren mod haven enkle glasdøre. Senere blev det almindeligt med store hæveskydedøre, der forbandt husets stue med terrassen eller haven. I 1960’erne og 70’erne var der ingen begrænsninger for, hvor store vinduesarealer et hus måtte have. Nogle huse har hele eller halve facader mod havesiden, der består af termoruder.

Bryggersdøren kunne være af samme udformning som hoveddøren, men kunne også være mere enkel f.eks. en pladedør.

Forbedringer

Du bør udskifte ældre og udtjente yderøre, der viser tegn på råd.

Skift yderdøren

  • Oprindelig stilHvis yderdørenes stil ikke er som dem, huset oprindeligt blev opført med, bør du overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil. 
  • EnergirigtigDe nye døre bør selvfølgelige holde så godt som muligt på varmen.
    Nye yderdøre

    Nye yderdøre

    Hvis dine yderdøre er utætte og viser tegn på råd eller anden nedbrydning, bør du skifte dem. Det vil give dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Yderdøre

Læs mere

Vinduer i taget

Vinduer i taget

Hvis huset havde 1. sal, var det almindeligt med ovenlysvinduer i den skrå tagflade, der supplerede lyset ind gennem vinduerne og havedøre i gavlene.

Vinduer i taget

Vinduer i taget

Vinduer i taget

Huse med fladt tag havde typisk ovenlyskupler eller -pyramider til at lede lyset ned i rum lang væk fra husets facade – f.eks. i gangarealer eller i toilet/bad midt i huset.

Vedligehold

  • OvenlysvinduerOvenlysvinduerne i den skrå tagflade er som regel belagt med aluminium på ydersiden, dvs. der er ingen vedligeholdelse her.
  • Ovenlyskupler eller -pyramiderHvis huset har ovenlyskupler eller -pyramider, bør du kontrollere, om samlingen mellem tagpap og den forhøjning, ovenlyset står ovenpå, er intakt, så der ikke trænger regnvand ind.

Forbedringer

Det er oplagt at skifte ovenlysvinduer og ovenlyskupler når man alligevel skifter tag eller tagpap.

Skift ovenlysvinduerne

  • Når du skifter tagetNår taget udskiftes, bør ovenlysvinduerne også udskiftes.
  • Husk udvendig solafskærmningDa der kommer et stort sol- og hermed varmetilskud ind gennem ovenlysvinduer, bør de nye vinduer være forsynet med udvendig solafskærmning til brug i sommerhalvåret – for at undgå overophedning af 1. sal. Indvendig solafskærmning i form af rullegardiner har slet ikke stor nok effekt.
  • Vælg 3-lags energirudeFor at undgå kuldenedfald bør du vælge ovenlysvinduer med 3-lags energirude. Her hjælper belægningen på det yderste glas også lidt til at holde varmen fra solen ude.
    Nye ovenlysvinduer

    Nye ovenlysvinduer

    Hvis dine ovenlysvinduer viser tegn på råd eller anden nedbrydning, bør du skifte dem ud. Det sparer penge på din varmeregning og giver dig et bedre indeklima.

Skift ovenlyskuplerne

Der forsvinder lige så meget varme ud af gamle ovenlyskupler eller -pyramider som af et gammelt vindue med 1 lag glas. Da kuplen sidder oppe i et hul, er der et stort kuldenedfald, så det kan være ubehageligt at opholde sig lige under kuplen.

  • Skift kupler når du skifter tagpapNår det flade tagpaptag udskiftes og sandsynligvis efterisoleres i samme ombæring, bør ovenlyskuplerne udskiftes. 
  • Vælg velisolerede kuplerHer er det også vigtigt at vælge kupler, hvor både glasdelen og forhøjningen under glasset er så godt isolerende som muligt for at gøre kuldenedfaldet så lille som muligt.
    Nye ovenlysvinduer

    Nye ovenlysvinduer

    Hvis dine ovenlysvinduer viser tegn på råd eller anden nedbrydning, bør du skifte dem ud. Det sparer penge på din varmeregning og giver dig et bedre indeklima.

Vinduer i taget

Læs mere

Vinduer og døre