Vinduer og døre

• Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og træk.
• Tjek træetTjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu. Hvis der er råd eller svamp i bundstykke eller glaslister, skal du erstatte det angrebne område med et nyt, tilsvarende træstykke.
• Vedligehold overfladenVindueskarm og ramme slibes og malerbehandles efter behov. Især i mørkfarvede sydvendte vinduer opstår der revner og sprækker, som kan medvirke til hurtigere nedbrydning af træet. Ved malerbehandling er det vigtigt at bruge en oliebaseret behandling, som trænger ind i træet. Samtidig skal overfladebehandlingen ske i perioder, hvor træet er godt udtørret.

  Ved malede vinduer skal du fjerne løst, skallende maling og slibe konstruktionen, så urenheder og løse belægninger fjernes, inden du grunder og maler.

• Tjek beslag og hængslerSmør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.

Fuger

Fugerne omkring vinduerne er enten mørtelfuger med bagstopning af værk eller – ved nyere huse – elastiske fuger med bagstopning af mineraluld, opskummet fugebånd eller lignende. Endelig kan fugen bestå af en asfaltimprægneret ekspanderende fuge.

• Tjek for revner, huller og manglende vedhæftningTjek jævnligt fugerne for revner, huller og manglende vedhæftning. Ved mindre reparationer bør du bruge samme fugesystem som det oprindelige. Efterhånden som fugerne bliver ”slidt”, kan det være relevant at udskifte dem for at opretholde fugens tæthedsfunktion.
• Vælg 2-trins fuge hvis du udskifterNår du udskifter, bør du få monteret en 2-trinsfuge med en diffusionsåben fuge på ydersiden og diffusionstæt fuge på indersiden af vinduet. Hvis huset er muret, bør du bruge en mørtelfuge. Er det et træhus, vil den diffusionsåbne fuge som regel bestå af et fugebånd eller et bræt.

Hvis parcelhusets oprindelige vinduer er blevet vedligeholdt med f.eks. maling, så vinduet er i god stand, er den energi- og bæredygtighedsmæssigt bedste løsning at skifte termoruderne ud med energiruder. Det er et simpelt glarmesterarbejde og som regel altid rentabelt. Termorudens levetid er som oftest på det sidste, så det passer meget godt. 

Forskellen på en termorude og en energirude er, at der i en energirude er en gas (f.eks. argon eller krypton) imellem de 2 lag glas. I termoruden var der luft. Desuden har energiruden en usynlig belægning på glasset ind mod rummet. Belægningen reflekterer en stor del af varmen tilbage til rummet. Varmetabet er ca. 2½ gange så stort igennem en termorude som igennem en energirude. 

3-lags energiruder har om sommeren den ekstra fordel, at de har 2 belægninger, der hhv. holder varmen inde og varmen fra solen ude, fordi solens stråler reflekteres.

• Tjek tætningslister og fugerDu bør tjekke tætningslister og fuger som beskrevet under vedligeholdelse. Det hjælper ikke ret meget på varmeregningen og komforten at udskifte ruden, hvis vinduet er utæt. Det er vigtigt med kvalitet over hele linjen.
• Skift også vinduer fra gulv til loftMange parcelhuse har vinduer fra gulv til loft og i hele eller halve facader som faste partier. Her bør termoruderne også udskiftes til energiruder. Hvis der på nogen måde kan findes plads til det, bør energiruderne være med 3 lag glas i disse faste partier. Det giver en meget større komfort og mindsker kuldenedfaldet.

• Når træramme eller karme er rådneDu bør udskifte ældre vinduer med termoruder til energiruder, hvis trærammerne eller karmene er begyndt at rådne eller vise andre tegn på nedbrydning. 
• Husk den oprindelige stilHvis vinduernes stil ikke er som den, huset oprindeligt blev opført med, bør du overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil.