Varme
Varme
Varme
Varme i parcelhus 1960-76
Varme i parcelhus 1960-76
Olie, gas, fjernvarme
Du bør få serviceret husets olie-, gaskedel eller fjernvarmeanlæg med jævne mellemrum for at sikre, at varmekilden fungerer optimalt. Isoler varmerørene fra kedlen eller fjernvarmeanlægget. Det samme gælder ventiler og pumper. Da varmerørene normalt er skjult under parketgulvet eller kan være gemt i skunken, er det vigtigt at holde styr på, om varmefordelingsanlægget taber vand, så du undgår en vandskade.
Hvis parcelhuset stadig har en oliekedel, bør du erstatte den med en ny gaskedel eller fjernvarme. Der bør være styring på kedlen, så den kun leverer varme, når der er koldt udenfor – og når husets beboere har brug for varmen. Du bør få rørene under parketgulvet isoleret godt, hvis du skifter gulvet. Få sat termostatstyrede radiatorventiler på radiatorerne – evt. med elektronisk automatik.
Elvarme
Nogle af husene i disse årgange blev opført med elvarme, dvs. elradiatorer i alle rum. Det gælder hovedsageligt huse, der ligger uden for områder med tilslutningspligt til kollektiv forsyning. Det var lovligt at etablere elvarme i nye huse indtil 1988.
Luftvarmeanlæg
I et lille udsnit af parcelhusene af disse årgange blev varmen fordelt i varmekanaler under gulvet, så varmen kommer op som varm luft gennem riste i de enkelte rum i stedet for at blive fordelt af radiatorer.
Indeluften i parcelhuset opvarmes ved enten at strømme igennem en varmeflade eller ved direkte opvarmning, hvor det blæses ud i huset af en ventilator. Det stiller krav om, at huset er tæt, så anlægget kan fungere tilfredsstillende. Det bedste indeklima opnås med at placere ristene, hvor luften blæses ud, under vinduerne.
Hvis du skifter oliekedlen ud med enten fjernvarme eller en gaskedel, kræver det nok en ny ventilator til at sende luften ud i kanalerne under gulvet frem til ristene i de enkelte rum. Der vil også være brug for en varmeflade, som luften blæses igennem – uanset om det er fjernvarme eller gas, der varmer den op. Med en gaskedel er den anden mulighed, at luften opvarmes direkte.
Varme i parcelhus 1960-76
Naturgas
Naturgas
Naturgas
Naturgas
Naturgas
Indtil midten af 1990’erne var det traditionelle gaskedler, der blev installeret. Det er kedler, der ikke kan udnytte energien i røgen fra afbrændingen af gassen.
Fra 2000 var det lovkrav, at gaskedler skulle være kondenserende, dvs. at energien i røgen også udnyttes.
Vedligehold
Eftersyn
Der er ingen krav om, hvor ofte du skal have tjekket gaskedlen, men det er en god idé at få den efterset en gang om året. Eftersynet indebærer:
- Kontrol af friskluftstilførsel og aftræk
- Kontrol af kedeltermostat
- Kontrol af kedlens sikkerhedsfunktioner
- Kontrol, rensning og justering af brænderen
- Evt. reparationer
- Energitest og helhedsvurdering af anlægget
Vælg en vvs’er, der er medlem af GSR
Vvs’ere, der er medlem af Gas Service Registreringen (GSR), tilbyder en kvalitetssikret serviceordning. De kan vejlede dig om, hvordan du kan spare energi, og om du evt. bør skifte varmeform.
Overvej isolering
Du bør få efterisoleret rør, pumper m.m. fra gaskedlen.
Isolering af rør og ventiler i bryggers og kælder
Forbedringer
Du har sikkert overvejet at udskifte dit gasfyr med en anden form for opvarmning. Det vil koste nogle penge her og nu, men det kan formentligt hurtigt tjene sig hjem afhængigt af gaspriserne.
I vores beregner Ny Varme kan du få et overslag, på hvad det koster for dig, og hvad du kan spare ved at skifte opvarmningsform.
Naturgas
Fjernvarme
Fjernvarme
Fjernvarme
Fjernvarme
Fjernvarme
Fjernvarmeinstallationerne er i mange tilfælde ikke ændret ret meget siden. Dvs. at fjernvarmeinstallationernes dele – f.eks. veksleren og rør – kun er lidt eller slet ikke isoleret, hvilket giver et varmetab til opstillingsrummet.
Fra 1990 blev der brugt de såkaldte units. En unit er en samlet enhed, som er installeret på væg eller i skab. En unit er mere kompakt end den ældre installation – men ikke nødvendigvis bedre isoleret.
Vedligehold
Eftersyn
Der er ingen krav om eftersyn af fjernvarmeinstallationer, men det er en god idé at justere og vedligeholde installationen hvert 2. år. Eftersynet bør omfatte både fjernvarmeinstallationen og varmefordelingsanlægget:
- Eftersyn
- Test
- Justering
- Vejledning om hvilke forbedringer der kan være gode at få udført
- Vejledning om drift af fjernvarmeinstallationen
Vælg en virksomhed fra Fjernvarmens Serviceordning
Vælg en virksomhed, der er medlem af Fjernvarmens Serviceordning, til at indregulere anlægget. De er specialuddannelse inden for fjernvarme og arbejder ofte sammen med det lokale fjernvarmeværk.
Overvej isolering
Du bør få efterisoleret rør, pumper m.m. fra fjernvarmeinstallationen.
Isolering af rør og ventiler i bryggers og kælder
Forbedringer
Hvis du opvarmer med olie eller el, kan det næsten altid betale sig at skifte til fjernvarme, hvis det findes i dit område. Har du allerede fjernvarme, kan det være tid til at skifte den ældre fjernvarmeunit ud.
Skift til fjernvarme
I områder, hvor der er fjernvarme, er det i langt de fleste tilfælde en økonomisk og miljømæssig fordel at få indlagt fjernvarme. Hvis parcelhuset har et 2-strenget varmefordelingsanlæg, egner det sig godt til fjernvarme. Hvis parcelhuset har et 1-strenget varmefordelingsanlæg, er det mindre egnet til fjernvarme. Fjernvarmeunitten kan placeres i bryggerset eller kælderrummet, hvor den gamle kedel var installeret.
-
Vandbårne radiatorerSkift fra elvarme til fjernvarme kræver installation af vandbårne radiatorer i huset.
Skift til fjernvarme
Fjernvarme er driftsikkert, og i mange områder er det også en billig og klimavenlig kilde til opvarmning. Overvej fjernvarme, hvis du opvarmer med olie eller naturgas eller har elvarme.
Skift din eksisterende fjernvarmeunit
Har huset en fjernvarmeinstallation fra før 1990, spilder den meget energi og er klar til udskiftning. Erstat med en ny fjernvarmeunit. Fjernvarmeinstallationen kan placeres i rummet, hvor den gamle installation stod.
Nyt fjernvarmeanlæg
Vejrkompensering og natsænkning
Den nye fjernvarmekedel bør have indbygget vejrkompensering og natsænkning. Vejrkompenseringen har en termostat udenfor, der fortæller, hvornår temperaturen er lav, og dermed hvornår der er brug for varmt vand i varmefordelingsanlægget. Tilsvarende reduceres ydelsen, når behovet falder i takt med stigende udetemperatur. Med natsænkningen kan du programmere kedlen, så temperaturen f.eks. sænkes om natten, og når du er på arbejde.
Automatik til varmeanlæg
Luftvarmeanlæg
Hvis du skifter oliekedlen ud med enten fjernvarme eller en gaskedel, kræver det nok en ny ventilator til at sende luften ud i kanalerne under gulvet frem til ristene i de enkelte rum. Der vil også være brug for en varmeflade, som luften blæses igennem – uanset om det er fjernvarme eller gas, der varmer den op. Med en gaskedel er den anden mulighed, at luften opvarmes direkte.
Fjernvarme
Varmepumpe
Varmepumpe
Varmepumpe
Varmepumpe
Varmepumpe
Skift til jordvarme eller luft til vand-varmepumpe
Hvis parcelhuset er blevet energirenoveret, kan du skifte din oliekedel ud med en jordvarmepumpe eller en luft til vand-varmepumpe. Jordvarmepumpen er mere effektiv end luft til vand-varmepumpen, men den er også dyrere og kræver et vist jordareal til at grave slanger ned.
Jordvarme kan også etableres med lodrette rør ned i jorden. Så er det ikke længere solens opvarmning af jorden der udnyttes, men jordens varme. Der lodrette rør koster lidt mere end de vandretliggende, men til gengæld skal der ikke graves nær så meget.
- Isoler og skift vinduer førstDet er en god idé, hvis husets lofter, ydervægge og gulve er blevet efterisoleret og tætnet, og at vinduerne er skiftet ud til energivinduer, inden varmepumpen dimensioneres.
- Krav til varmefordelingsanlæggetPga. den lavere fremløbstemperatur på varmepumper bør radiatorerne være større end oprindeligt, for at varmepumpen kan fungere optimalt.
- Supplerende radiatorerHvis du skifter en gammel oliekedel ud med en ny gaskedel eller en varmepumpe, kan du være nødt til at montere en radiator i bryggerset eller i kælderrummet. De erstatter den varme, som oliekedlen afgav og minimerer dermed fugtproblemer.
Støj
En luft til vand-varmepumpe kan støje fra udedelen. Derfor bør du placere den, så lyden ikke kommer til at genere naboen eller jer selv.
Skift til jordvarme
Skift til luft til vand-varmepumpe
Varmepumpe
Olie
Olie
Olie
Olie
Olie
Et oliefyringsanlæg består af en kedel og en brænder. Brænderen på en ældre kedel vil ofte være udskiftet. Brænderen har en vis betydning for effektiviteten, men det er kedlen, der betyder mest for den samlede energieffektivitet. Virkningsgraden for en ældre oliekedel kan være helt ned til 60-70 %.
Kedlerne er som regel kun lidt eller slet ikke isoleret, hvilket giver et stort varmetab til bryggerset eller kælderrummet som følge af den lave effektivitet. Ældre kedler kan ikke udnytte energien i røgen fra afbrændingen af olien.
Vedligehold
Eftersyn
Oliekedlens type og tilstand afhænger af, hvornår den er etableret – og hvordan den senere er blevet vedligeholdt.
- Tjek, om det er tid til eftersynTjek din seneste regning, eller spørg din serviceudbyder, hvornår din kedel sidst blev tjekket. Der er ingen regler for, hvor tit kedlen skal tjekkes, men det er en god idé at få den efterset regelmæssigt, gerne efter hvert af skorstensfejerens årlige besøg – bl.a. af sikkerhedshensyn.
Energiløsning: Eftersyn af oliefyr
Hvis oliekedlen er sodet til, eller oliebrænderen er tilsmudset, bliver kedlen mindre effektiv. Hvis oliekedlens drift skal være optimal, er det derfor en god ide at få et olieservicefirma til at efterse det jævnligt – gerne 1 gang om året.
- Vælg en tekniker fra OR-ordningenVælg en tekniker fra OR-ordningen til at tjekke dit oliefyr. OR-ordningen er en frivillig ordning for oliefyrsservicebranchen. Medlemmerne af OR-ordningen er oliefyrsteknikere, der er godkendt til at udføre den energimålinger og eftersyn. Samtidig med målingen bør du få oliefyringsanlægget kontrolleret, renset og justeret. Oliefyrsteknikeren kan også fortælle dig, om du bør udskifte oliekedlen. De fleste skorstensfejere kan også foretage energimålingen.
Overvej isolering
Du bør få efterisoleret rør, pumper m.m. fra oliekedlen.
Isolering af rør og ventiler i bryggers og kælder
Forbedringer
Skrot oliefyret
Skrot dit oliefyr, og skift til fjernvarme eller en varmepumpe – det giver typisk store besparelser på både din varmeregning og CO2-udledningen. Du bør være særligt opmærksom på at skifte, hvis din oliekedel er over 15 år gammel.
Tjek med vores beregner Ny Varme, om du kan få fjernvarme eller skal overveje varmepumpe. Her kan du også få et overslag på hvad det koster og hvad du kan spare, når du skifter.
Olie
Radiatorer
Radiatorer
Radiatorer
Radiatorer
Radiatorer
Placering
-
OpholdsrumDe oprindelige radiatorer i parcelhuset er som regel placeret under vinduerne i alle opholdsrum. Det giver den bedste fordeling af varmen i rummet og den bedste komfort.
Vinduerne isolerer væsentligt dårligere end ydervæggene. Det skaber et kuldenedfald, som radiatorerne modarbejder, når den opvarmede luft stiger op. Derfor placeres radiatoren optimalt foran vinduet. Foran de store skydedørspartier var der ofte lange, ikke så høje radiatorer placeret foran den faste del. Det samme gælder foran store faste vinduespartier med en lav brystning under. Dette giver mindst mulige gener fra kuldenedfald fra vinduet.
- Køkken og badI køkken og badeværelse har radiatorerne ikke altid fået den optimale placering pga. indretningen. Der blev f.eks. placeret underskabe eller badekar foran vinduerne i stedet for radiatorer. Badeværelse og toilet er ofte forsynet med gulvvarme. Rørene kan være enten stål (jern) eller kobber.
Opbygning af oprindelige radiatorer
Det varme vand kom ind i toppen af den ene side af radiatoren, og det afkølede vand løb ud i bunden af radiatoren i den modsatte side.
Radiatoren fungerer korrekt, når den er varm i toppen og lunken i bunden. Radiatorerne i de første huse af disse årgange havde måske ikke oprindeligt termostatstyrede radiatorventiler, men de var opfundet og blev helt almindelige fra omkring 1965.
Konvektorgrav
Ved store vinduespartier fra loft til gulv, hvad enten de var faste eller med skydedøre, kunne radiatoren være placeret i en grav med rist over foran vinduespartiet i stedet for at stå foran vinduespartiet. I det tilfælde bør den kolde luft, der falder ned langs rudens overflade, ledes ned under radiatoren af en plade. Når så luften varmes op af radiatoren, stiger den til vejrs. Det betyder, at trækgenerne ved de store vinduespartier fjernes. Når en stor del af varmen kommer ved opvarmning af luften, kaldes det konvektion.
Hvis der er gardiner eller andet foran vinduespartierne, skal de være lige over ledepladen, når de er trukket for. Så falder den kolde luft ned ud mod vinduet og sendes opvarmet op ind mod rummet.
Elradiatorer
I nogle parcelhuse blev der monteret elradiatorer i stedet for vandbårne radiatorer.
Vedligehold
- Hold radiatorerne friHold området lige foran radiatorerne frit, så radiatorerne yder mest muligt. Undgå at placere sofaen lige op ad radiatoren. Vindueskarmene bør sidde et stykke over radiatorerne for at får størst mulig glæde af varmen. 10 cm luft over radiatoren er bedre end 5 cm luft.
- Hvis radiatoren rislerHvis der er en rislende lyd i radiatoren, er der luft i systemet. Åbn for luftskruen, og vær klar med en klud, hvis der skulle komme en smule sort vand med ud. Rørsystemet bør være luftfrit, så det ikke ruster.
- Hvis rørsystemet taber vandHvis du med jævne mellemrum skal hælde vand på rørsystemet til radiatorerne, bør du finde lækagen. Jo før, du finder den, jo mindre skade sker der på de nærliggende konstruktioner. Rør i badeværelsesgulve af disse årgange kan være tærede igennem, så vandet langsomt trænger ud i betongulvet.
-
Udskift til nyere termostaterHvis radiatorventilerne har ældre radiatorventiler/termostatstyringer, bør du udskifte dem. Det er vigtigt, at termostatstyringerne sidder frit, og ikke er dækket af gardiner eller lignende. Ellers virker de ikke efter hensigten.
Nye radiatorventiler
Termostatstyrede radiatorventiler regulerer varmen mere effektivt. Du kan derfor både spare varme og få et bedre indeklima, hvis du udskifter dine gamle manuelle radiatorventiler med termostatstyrede.
Brugsråd
- Stil radiatorerne ensAlle radiatorer bør stå på det samme, så varmen bliver jævnt fordelt i boligen og i de enkelte rum. Tjek, at radiatorerne er lige varme i den samme højde. Så hjælper de hinanden med opvarmningen, og du får en effektiv afkøling af vandet.
- Skru ned når du lufter udLuk for radiatoren, mens du lufter ud. Det behøver du dog ikke, hvis du har de nyeste termostatstyringer, der kan registrere, at et vindue åbner.
- Motioner ventilerneDu kan være nødt til at motionere radiatorventilerne, når varmesæsonen sætter ind. Somme tider kan de have sat sig fast i sommerens løb, og så virker ventilen ikke.
- Overvej returtermostatventilerHvis det med fjernvarme er svært at opnå afkøling på 30 °C, kan du få monteret returtermostatventiler. Det sikrer, at vandet, der forlader radiatoren, er afkølet nok.
Elradiatorer
Hvis huset er opført med elradiatorer, er den eneste vedligeholdelse en støvsugning og en evt. aftørring af radiatorerne med en fugtig klud engang imellem.
Forbedringer
Oprindelige eller nye vandbårne radiatorer
- Skift til større radiatorerHvis du får en ny kedel eller skifter til en varmepumpe vil fremløbstemperaturen være lavere. Derfor bør radiatorerne være større end oprindeligt.
- Isoler og skift vinduerDu kan muligvis beholde dine nuværende radiatorer, hvis de er i god stand. Efterisoler og tætn husets loft, vægge, og udskift vinduerne til energivinduer. Det nedsætter varmebehovet, og radiatorerne kan levere tilstrækkeligt varme igen, selvom fremløbstemperaturen er lavere.
-
Udskift oprindelige ventilerHvis radiatorerne har ældre radiatorventiler/termostatstyringer, bør du udskifte dem til en mere moderne udgave. De nyeste og bedste kan indstilles, så varmen kan sænkes, når I er væk hjemmefra i løbet af dagen og om natten, når I sover.
Nye radiatorventiler
Termostatstyrede radiatorventiler regulerer varmen mere effektivt. Du kan derfor både spare varme og få et bedre indeklima, hvis du udskifter dine gamle manuelle radiatorventiler med termostatstyrede.
Elradiatorer
Elradiatorerne fra disse årgange har tit en dårlig termostat og kan med fordel udskiftes til nye elradiatorer med bedre termostater. Det giver et lidt mindre forbrug af den dyre elvarme og en bedre komfort.
Du bør dog også overveje, om det er tid til at skifte varmeform for at opnå billigere og mere miljøvenligt varme. Se på Ny Varme, hvad du kan skifte til der, hvor du bor.
Radiatorer
Rørsystem
Rørsystem
Rørsystem
Rørsystem
Rørsystem
2-strenget rørsystem
I det 2-strengede rørsystem er der 2 rør med hele vejen rundt. Fremløbsrøret førte det opvarmede vand til radiatorerne, og returrøret førte det afkølede vand tilbage til varmekilden. Radiatorrørene, som oprindeligt var enten kobberrør eller tynde, sorte rør, løb under parketgulvet eller under loftet i kælderen, og de var som regel isoleret med 10 eller 20 mm isolering.
I huse med 1. sal kan der også være rør i skunkene for at levere varme til radiatorerne ovenpå. Det er bedre varmetabsmæssigt, hvis rørene er ført synligt i gavlene fra stuetagen og op til radiatorerne foran vinduerne ovenpå.
1-strenget rørsystem
I et 1-strenget rørsystem er der kun 1 rør med hele vejen rundt til radiatorerne. Det betyder, at vandet i røret bliver mindre og mindre varmt, fordi det vand, der er blevet afkølet i radiatorerne, blandes op med det vand, som kedlen har opvarmet. Det betyder, at radiatorerne skal være større og større, jo længere væk fra varmkilden de er, for at kunne afgive den samme mængde varme.
Ekspansionsbeholder
Da vand udvider sig, når det varmes op, var det oprindelige rørsystem forsynet med en ekspansionsbeholder. Den hænger som regel oppe på loftet - i hvert fald hvis det er en åben model. Den skal nemlig sidde højere end den øverste radiator for at fungere korrekt. Den har et afløb, der er ført til et gulvafløb i bryggers, ud på taget eller lignende i tilfælde af, vandet bliver så varmt, at beholderen fyldes op.
Vedligehold
Hvis rørene er placeret let tilgængeligt under kælderloftet, bør de være isoleret så godt som muligt for at undgå et stort varmetab. Ellers får du en masse spildvarme fra rørene oppe under loftet – lige inden for en som regel uisoleret sokkel. Det samme gælder, hvis der er varmerør i skunke på en 1. sal.
Isolering af rør og ventiler i bryggers og kælder
Forbedringer
Skift cirkulationspumpen
Pumpen, der sender vandet rundt i radiatorerne, er sandsynligvis af ældre dato. Hvis den kører med konstant vandmængde, bør du udskifte den med en trinløs, regulerbar cirkulationspumpe.
Ny cirkulationspumpe
Hvis du skifter fra elvarme
Hvis huset oprindeligt har elradiatorer, og du gerne vil skifte til en anden varmekilde for at spare penge, skal du have vandbårne radiatorer i alle rum og rør til forsyning af radiatorerne.
Det er lidt besværligt at finde føringsveje til rørene, hvis huset er uden kælder. Du kan med fordel gøre det ved at trække rørene skjult i specialfremstillede fodpaneler i plastik. Så er det kun foran yderdøre og havedøre, at der kan være behov for at brække gulvet op for at trække rørene under det.
Rørsystem
Husk tilskud
Husk tilskud
Husk, at du kan få tilskud til mange energirenoveringer.
- 1960-1976 TypehusTotalrenovering, jordvarme, solvarme og isolering
- 1960-1976 TypehusEfterisolering af loft, varmepumpe og solceller
- 1960-1976 TypehusNye vinduer, luft til luft-varmepumpe og isolering af ydervæg
- 1960-1976 TypehusSolceller, nye vinduer og døre, efterisolering og ventilationsanlæg
- 1960-1976 TypehusUdskiftning af oliefyr til varmepumpe
- 1960-1976 TypehusSolceller, isolering af facade og nye vinduer og døre