Ydervægge

Tunge ydervægge

I 1960’erne og 1970’erne gik man bort fra at dobbeltmure ydervæggene i de fleste af husene. Bagmuren blev i stedet præfabrikeret – som oftest i etagehøje gasbetonelementer. Det begyndte at blive almindeligt at hulmursisolere. Husene først i perioden er måske ikke isoleret eller har kun 50 mm isolering i en hulmur på typisk 75 mm.

Hulmurene kan også være isoleret med leca, der kun isolerer ca. halvt så godt som almindelig mineraluldsisolering. Formuren bestod stadig af blankt murværk, der stod ubehandlet. Typehusenes facade eller formur findes både i røde og gule mursten og som hvide kalksandsten.

Massive ydervægge

Letbetonblokke af enten gas- eller letklinkerbeton kom frem i 1950’erne og blev brugt flittigt i 1960’erne og 1970’erne. Blokkene var typisk 20-24 cm tykke og blev muret op. Mørtelfugerne var en kuldebro, da de isolerede dårligere end selve blokken. Nogle få fremsynede personer lagde isolering i midten af fugen for at begrænse kuldebroen. Gasbetonblokkene er rimeligt isolerende, fordi der er mange luftporer i betonen. Letklinkerbetonblokkene isolerer også rimeligt, fordi der er letklinker (leca) i betonen.

Vedligehold

Tunge ydervægge

Husene med skalmur af mursten eller kalksandsten kræver ikke ret meget vedligeholdelse. Fugerne holder i mange år – afhængig af mørtelkvalitet og miljøbelastning.

Tjek jævnligt murværket for revner og huller. Det er vigtigt for at undgå, at vand trænger ind, og efterfølgende frostsprængninger forværrer situationen. Revner kan være bevægelses- eller sætningsrevner. De er i de fleste tilfælde ikke alvorlige, men kan være opstået som følge af mindre bevægelser i konstruktionen. Reparer revnerne ved at udkradse og genudfylde fugerne med fugemørtel af samme type som den, der er. Ved større revner kan du evt. indlægge strækarmering. Det kan dog bevirke, at revnen opstår et andet sted. Reparer huller i fuger på samme måde, da de ellers kan være anledning til angreb af murbier. Murbiangreb opstår i dårlig mørtelkvalitet og mellemstore huller med afrundedene kanter. Et aktivt murbiangreb kan bekæmpes af en skadedyrsbekæmper, inden du udbedrer den byggetekniske skade.

Soklen under murværket er typisk pudset. Pudsen kan godt have små revner, som du kan udbedre ved at hugge den løse puds væk og pudse op igen. Pudsen skal have det samme forhold mellem kalk og cement som den oprindelige puds, så puds-typerne kan arbejde sammen, og udseendet bliver det samme.

Massive ydervægge

Huse med massive ydervægge af mursten eller kalksandsten kræver ikke ret meget vedligeholdelse. Fugerne holder i mange år, afhængig af mørtelkvalitet og miljøbelastning. Gå jævnligt murværket efter for revner og huller. Det er vigtigt for at undgå, at vand trænger ind, og efterfølgende frostsprængninger forværrer situationen.

Revner kan være bevægelses- eller sætningsrevner. De er som regel ikke alvorlige, men kan være opstået pga. mindre bevægelser i konstruktionen. Reparer revnerne ved at kradse ud og genudfylde fuger med fugemørtel, der svarer til den tidligere brugte. Ved større revner kan du evt. indlægge strækarmering. Det kan dog gøre, at revnen opstår et andet sted. Huller i fuger skal repareres på samme måde, idet de ellers kan give angreb af murbier. Murbiangreb er karakteriseret af dårlig mørtelkvalitet og mellemstore huller med afrundede kanter. Et aktivt murbiangreb kan bekæmpes af et skadedyrsbekæmpelsesfirma, inden den byggetekniske skade udbedres.

Soklen under murværket er typisk pudset. Pudsen kan godt have små revner, der udbedres ved at hugge den løse puds væk og pudse op igen. Pudsen skal have det samme forhold mellem kalk og cement som den oprindelige puds, for at pudstyperne kan arbejde sammen, og udseendet bliver det samme.

Forbedringer

Hvis hulmuren kun er isoleret med 50 mm, er det meget svært at få plads til mere isolering, så der er ikke rigtigt noget at gøre. Hulmuren er typisk 75-80 mm tyk.