Mange af husene fra 1960’erne og 70’erne havde, i stedet for en gasbetonbagmur, en træskeletvæg indvendig. Træskelettet var typisk 70 eller 100 mm tykt – med lige så meget isolering. På indersiden sidder der en dampspærre under enten en gipsplade eller en anden type plade f.eks. karlit. På ydersiden er skelettet beklædt med en vindspærre – typisk en asfaltpap. Mellem vindspærren og den ydre beklædning er der et ventileret hulrum på 20-40 mm.
Vedligehold
Den lette ydervægsoverflade er beklædt med plader eller træ med et ventileret hulrum bag, dannet af tynde trælister.
Vedligeholdelsen af pladebeklædte facader består i at sikre, at pladerne er hele, rene og fastsiddende. Pladerne kan være blevet udsat for fysisk belastning og vejrlig, som kræver reparation og vedligehold af overfladebehandlingen (maling). Udskift revnede plader.
Hold ventilationsåbninger i facadebeklædningen rene – f.eks. ved fundament og tag – så den planlagte luftpassage kan ske.
Du vedligeholder bedst træ/bræddebeklædte facader ved at sikre, at brædderne er hele og sidder fast. Malerbehandl træbeklædningen for at undgå udtørring, nedbrydning og påvirkning fra vejrlig, med mindre beklædningen består af træsorter, som ikke kræver overfladebehandling, og du kan acceptere, at træbeklædningens bliver grå med tiden.
Det er vigtigt, at du afpasser behandlingen efter beklædningstypen (træsort mv.) og tidligere behandlingsmetoder. Brug laserende, oliebaseret træbeskyttelse med farvepigment, som både trænger ind i træet og lægger en beskyttende overfladefilm på træbeklædningen.
Vær især opmærksom på sydvendte træbeklædninger, da de udsættes for store temperatursvingninger og stor solpåvirkning. Det medfører ofte, at beklædningen bevæger sig og danner revner, og det øger risikoen for, at der trænger fugt og vand ind. Derfor er det vigtigt, at du holder beklædningen mættet med imprægnerende træbeskyttelse.
Hvis træet viser tegn på nedbrud (blødt træ, udvoksning af svampe eller misfarvning) skal du fjerne det nedbrudte træ og erstatte det med nyt, sundt og tørt træ. Angrebets art og omfang afgør, hvad du skal gøre, og hvilke metoder du skal bruge. Kontakt en sagkyndig, hvis du er i tvivl.
Hold ventilationsåbninger i facadebeklædningen rene – f.eks. ved fundament og tag – så den planlagte luftpassage kan ske.
Ved lette ydervægge er det vigtigt, at du holder jord og terrænbeplantning væk fra facadebeklædningen. Hvis terrænet ligger højt i forhold til beklædningen, er der risiko for, at de nederste dele af den lette ydervæg tager skade af fugt og vækst fra terrænet.
Forbedringer
Mange gange er de lette ydervægge afsluttet med en skalmur på ydersiden. Da mange ikke vil undvære den næsten vedligeholdelsesfri murstensvæg, er det ofte kun muligt at efterisolere indefra. Det er normalt ikke rentabelt at gøre, hvis der er 100 mm isolering i forvejen, men overvej at gøre det, hvis væggene alligevel skal istandsættes.
Som regel kan du tage 50 mm af rummet, så isoleringen kommer op på 150 mm. Det lever ikke op til Bygningsreglementets krav, men er væsentlig bedre end før, fordi den nye, tætte dampspærre, der er beskyttet mod gennemboring og anden perforering, fordi den sidder bag de første 50 mm isolering, gør konstruktionen tæt.
Overvej at bruge et bedre isolerende materiale, når der nu ikke er så meget plads. Der findes brandsikre isoleringsmaterialer med bedre isoleringsevne end standard, der er udmærkede til indbygning i den eksisterende trækonstruktion.
Nogle isolatører og husejere kan fejlagtigt tro, at det ventilerede hulrum bag skalmuren er en hulmur. Det er det ikke, og det må ikke fyldes op med isolering. Det vil gøre, at hulrummet ikke længere er ventileret, som det skal være for at beskytte den indvendige trækonstruktion mod fugt.
Isolering af let ydervæg, indefra
Hvis dine ydervægge er af træ eller andre lette materialer, kalder man dem lette ydervægge. Hvis de har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at efterisolere dem. Du får både en mindre varmeregningen og et bedre indeklima.
Lette ydervægge – brædder eller plader
Det er relativt nemt at efterisolere lette ydervægge udefra, hvis de er beklædt med brædder eller eternitplader. Man fjerner den nuværende beklædning og arbejder sig indad og udad igen. Det eneste arbejde, der skal ske indefra, er udførelse af lysninger omkring vinduer, da de normalt flyttes med ud.
Det er især vigtigt at få den lette trækonstruktion tæt både indefra i form af dampspærre og udefra i form af vindspærre. Når konstruktionen er tæt, virker isoleringen, som den skal.
Lette ydervægge – skalmur
Du kan gøre det samme, hvis du har en skalmur foran. Du får den bedste løsning, hvis du fjerner skalmuren, da du så får ca. en 11 cm tyndere væg. Som regel er skalmuren kun en facadebeklædning, som ikke har nogen effekt på, hvordan huset holder til påvirkninger fra vind og vejr. Dette bør du selvfølgelig undersøge, inden du får muren revet ned.
Mange af parcelhusene fra den årgang har partier med både lette og tunge ydervægge. Hvis f.eks. de to langsider på huset består af let ydervæg og gavlene af tung ydervæg, bør du af æstetiske hensyn udføre isolering og ny beklædning sådan, at den ikke stikker længere frem end murstenes overflade. Det kan betyde, at der ikke helt er plads til nok isolering iht. det gældende bygningsreglement. Hvis det er tilfældet, kan du bruge en isolering, der isolerer bedre end standarden.
Isolering af let ydervæg, udefra
Hvis dine ydervægge er af træ eller andre lette materialer, kalder man dem lette ydervægge. Hvis de har mindre end 125 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning og et bedre indeklima.
1960-1976 TypehusTotalrenovering, jordvarme, solvarme og isolering
1960-1976 TypehusIsolering af loft og nye termovinduer
1960-1976 TypehusNye vinduer, luft til luft-varmepumpe og isolering af ydervæg
1960-1976 TypehusEfterisolering og nye døre og vinduer
1960-1976 TypehusSolceller, isolering af facade og nye vinduer og døre
1960-1976 TypehusRenovering af facaden mod syd, nyt tag og solceller
1960-1976 TypehusSolceller, nye vinduer og døre, efterisolering og ventilationsanlæg