BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Tag

Tag

Tag

Tag

Tag på parcelhus 1960-76

Tag på parcelhus 1960-76

Hvis typehusets tag er med hældning, består det af bølgeeternitplader, betontagsten, eternitskiffer eller tegl. Tagene med lav hældning har en gitterspærskonstruktion. Tagene med større hældning har typisk hanebåndsspær. Hvis taget er fladt, består tagbeklædningen af tagpap.

Det er altid en god idé at efterisolere og tætne loftskonstruktionen, hvad enten loftet er uudnyttet, eller der er en beboet 1. sal, fordi varm luft stiger opad. Loftkonstruktionen er typisk både utæt og dårligt isoleret.

Bølgeeternitplader, betontagsten eller eternitskiffer holder længe, så der er ikke ret meget vedligeholdelse. De flade tagpaptage holder ikke lige så længe, så der er sandsynligvis kommet et ekstra lag pap ovenpå undervejs.

    Tag på parcelhus 1960-76

    Tag med lav hældning

    Tag med lav hældning

    Hældningen af taget kan være meget forskellig fra hus til hus afhængigt af hældningen på gitterspærskonstruktionen. Fra 15 til 30 ° er almindeligt. Taget har normalt et uudnyttet tagrum, hvor loftet er isoleret med ca. 100 mm isolering.

    Tag med lav hældning

    Tag med lav hældning

    Tag med lav hældning

    Under isoleringen er der normalt en dampspærre af plastik eller alukraft, men den er som regel ikke tæt i samlinger og ved forbindelserne med ydervæggene, for det blev der ikke gjort så meget ud af på opførselstidspunktet.

    Husene findes også med loft til kip af samme årgang. Her er der typisk også ca. 100 mm isolering mellem bjælkespærene og et ca. 50 mm ventileret hulrum over isoleringen.

    Loftet beklædes typisk med listelofter i træ eller gipsplader – ofte rektangulære gipsplader på 40x60 cm - også kaldet pind-op.

    Tagene har som regel et stort udhæng både i gavlene og langs facaderne. Det skærmer ydervæggene godt. Spærenderne kunne enten være synlige eller beklædt med brædder. Taget afsluttes med en stern langs facaderne og en vindskede ved gavlene. Begge dele er udført i brædder. Ofte er tagrenderne skjult inde bag sternen i tagudhænget.

    Gavlene er som regel bræddebeklædte og malet i samme farve som det øvrige træværk ved taget.

    Tagremmen er typisk en bjælke af limtræ – en såkaldt rem – der forbinder husets ydervægge med dets tag. Typisk hvilede spærfodens ender på remmen på husets facader, dvs. de 2 langsider. Remmene er kun beskyttet af maling og stikker ud i husets gavle. De udkragede bjælkeender skulle lette husenes helhedsindtryk. Hvis huset har fladt tag, kan det have en rem på alle 4 sider.

    Vedligehold

    Tag med hældning

    Hvad enten taget er med lav eller større hældning, opstår der ofte problemer med de indbyggede tagrender. Bræddebeklædningen omkring dem er som regel fugtskadet i et eller andet omfang, fordi husejer har glemt at rense tagrenderne. Rens tagrenderne mindst 2 gange om året. Når/hvis du alligevel udskifter brædderne, bør du flytte tagrenden ud, så den er synlig.

    Afhængig af beliggenhed og nærtstående bevoksning vil taget med tiden blive begroet af alger og mos. Det kan med fordel holdes nede ved alm. affejning.

    Der findes masser af firmaer, der udfører afrensning og maling af eternittage. Ved afrensning og maling får du en pænere tagflade. Det er dog ikke bevist, at tagets levetid forlænges.

    Tagrem

    Remmene, der forbinder ydervæggene med taget, kan være ved at rådne væk, fordi de stikker frem (=er udkragede) i forhold til taget og derfor er meget udsatte for vind og vejr. Skær den beskadigede del af bjælken væk. Hvis remmen stadig stikker frem, kan du evt. beskytte den med en zinkbeklædning eller lignende oven på et lag frisk maling.

    Forbedringer

    Efterisoler tage med uudnyttet tagrum, så der er mindst 300 mm isolering i alt. Det er nemmest, når tagbelægningen alligevel skal udskiftes. 

    Isoler loftet

    Det er rentabelt at efterisolere, hvis der er mindre end 175 mm isolering på loftet i forvejen. Du bør altid tætne loftkonstruktionen samtidig med, at du efterisolerer.  Dampspærren i det nuværende loft er sandsynligvis ikke tæt, så siver varm luft op på det uudnyttede loft. Derfor bør du skifte eller tætne dampspærren.

    Isolering af loft

    Isolering af loft

    Hvis loftet er isoleret med mindre end 175 mm, er det en god idé at efterisolere det. Det mindsker varmetabet gennem loftet, så du sparer penge på varmeregningen, og giver dig et mere behageligt indeklima.

    Isoler taget

    Udefra

    Hvis tagkonstruktionen har loft til kip, er der sandsynligvis ikke plads til mere isolering, med mindre taget hæves. Det er derfor kun aktuelt at isolere, når du alligevel får skiftet taget ud. Spærene skal forhøjes for at give plads til mere isolering, og der skal udarbejdes nye løsninger ved stern og vindskede, hvis resultatet skal blive godt rent arkitektonisk. Det vil normalt være rentabelt, fordi der kun er 100 mm isolering i forvejen.

    Isolering af tag med høj rejsning, udefra

    Isolering af tag med høj rejsning, udefra

    Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 150 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det giver dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

    Indefra

    Hvis du alligevel skal have skiftet loftbeklædningen, kan det måske være en idé at efterisolere loftet til kip nedefra. Selvfølgelig forudsat at den minimale loftshøjde ifølge Bygningsreglementet bliver overholdt. Her vil ofte kun være plads til yderligere 50 mm isolering. Det kan måske være en fordel at skifte hele isoleringen ud med en isolering med bedre isoleringsevne end standard, når man nu er i gang, og det er som altid meget vigtigt at huske tætning af loftskonstruktionen.

    Isolering af tag med høj rejsning, indefra

    Isolering af tag med høj rejsning, indefra

    Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 150 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det mindsker varmetabet gennem væggene, så din varmeregning bliver mindre, og du får et mere behageligt indeklima.

    Tag med lav hældning

    Læs mere

    Tag med større hældning

    Tag med større hældning

    Parcelhusene findes også med 1. sal, dvs. tage med ca. 45 ° hældning eller mere. Typehusene med beboet 1. sal havde typisk 100 mm i skunken, i skråvæggen og på hanebåndsloftet og det samme i de bræddebeklædte gavle.

    Tag med større hældning

    Tag med større hældning

    Tag med større hældning

    Typisk er det husets værelser, der ligger på 1. sal, men det kan også være husets stue. Listelofter i træ var typiske.

    Ofte er der en overdækket altan i den ene gavl på førstesalen. Det er mest optimalt energimæssigt, hvis denne stikker ud over en terrasse i stueetagen. De findes også indeliggende – dvs. beliggende over stueetagen, hvilket giver et større varmespild.

    De såkaldte A-huse er en variant af typehusene med 1. sal, hvor taget går langt ned til ca. 1 meter over jorden. Der er altså også skråvægge i stueetagen.

    Igen har husene stort udhæng, med stern og vindskeder i træ. Gavlene var typisk bræddebeklædte. Udhængets spærender var enten synlige eller skjult bag brædder.

    Tagremmen er typisk en bjælke af limtræ – en såkaldt rem – der forbinder husets ydervægge med dets tag. Typisk hvilede spærfodens ender på remmen på husets facader, dvs. de 2 langsider. Remmene er kun beskyttet af maling og stikker ud i husets gavle. De udkragede bjælkeender skulle lette husenes helhedsindtryk. Hvis huset har fladt tag, kan det have en rem på alle 4 sider.

    Vedligehold

    Tag med hældning

    Hvad enten taget er med lav eller større hældning, opstår der ofte problemer med de indbyggede tagrender. Bræddebeklædningen omkring dem er som regel fugtskadet i et eller andet omfang, fordi husejer har glemt at rense tagrenderne. Rens tagrenderne mindst 2 gange om året. Når/hvis du alligevel udskifter brædderne, bør du flytte tagrenden ud, så den er synlig.

    Afhængig af beliggenhed og nærtstående bevoksning vil taget med tiden blive begroet af alger og mos. Det kan med fordel holdes nede ved alm. affejning.

    Der findes masser af firmaer, der udfører afrensning og maling af eternittage. Ved afrensning og maling får du en pænere tagflade. Det er dog ikke bevist, at tagets levetid forlænges.

    Tagrem

    Remmene, der forbinder ydervæggene med taget, kan være ved at rådne væk, fordi de stikker frem (=er udkragede) i forhold til taget og derfor er meget udsatte for vind og vejr. Skær den beskadigede del af bjælken væk. Hvis remmen stadig stikker frem, kan du evt. beskytte den med en zinkbeklædning eller lignende oven på et lag frisk maling.

    Forbedringer

     I skunken og på hanebåndsloftet er det nemt at komme til at isolere. Det er især vigtigt at få tætnet etageadskillelsen nede i skunkens bund, så kold luft ikke kommer ind under gulvet på førstesalen. 

    Isoler loftet

    Du opnår ikke tæthed med isolering alene, men bør også bruge vindbræt og dampspærre. Dampspærren bør tætnes, eller konstruktionens lufttæthed sikres på anden måde, når isoleringstykkelsen kommer over 150.

    Isolering af loft

    Isolering af loft

    Hvis loftet er isoleret med mindre end 175 mm, er det en god idé at efterisolere det. Det mindsker varmetabet gennem loftet, så du sparer penge på varmeregningen, og giver dig et mere behageligt indeklima.

    Isoler skråvæggene

    Udefra

    Skråvæggen er mere problematisk. Her er samme problemer som med loftet til kip. Der er kun plads til den isolering, der allerede er, med mindre du skal have skiftet taget og hæve spærene i den forbindelse.

    Isolering af tag med høj rejsning, udefra

    Isolering af tag med høj rejsning, udefra

    Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 150 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det giver dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

    Indefra

    Hvis du skal have skiftet loftsbeklædningen, kan en efterisolering indefra være en mulighed. Som regel er der ikke ret meget plads i rummene under de skrå vægge, så der kan nok ikke blive plads til mere end 50 mm isolering. Her kunne det også være en fordel at skifte isoleringen ud med en isolering, der isolerer bedre end standard, og huske tætning af loftskonstruktionen.

    Isolering af tag med høj rejsning, indefra

    Isolering af tag med høj rejsning, indefra

    Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 150 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det mindsker varmetabet gennem væggene, så din varmeregning bliver mindre, og du får et mere behageligt indeklima.

    Isoler gavlen

    Du bør også få efterisoleret gavlene. Det er en fordel at tage noget udefra og noget indefra, men det bliver det ikke billigere af.

    Udefra

    Hvis der er nok udhæng, kan der isoleres udadtil. Så kommer gavlene til at stikke ud over stueetagen, så man vil som regel ikke efterisolere helt op til Bygningsreglementets krav. Når gavlene får en tæt dampspærre, opnår du en bedre tætning af konstruktionen, og dermed mindre varmetab gennem dem.

    Isolering af let ydervæg, udefra

    Isolering af let ydervæg, udefra

    Hvis dine ydervægge er af træ eller andre lette materialer, kalder man dem lette ydervægge. Hvis de har mindre end 125 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning og et bedre indeklima.

    Indefra

    Isolering af let ydervæg, indefra

    Isolering af let ydervæg, indefra

    Hvis dine ydervægge er af træ eller andre lette materialer, kalder man dem lette ydervægge. Hvis de har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at efterisolere dem. Du får både en mindre varmeregningen og et bedre indeklima.

    Tag med større hældning

    Læs mere

    Fladt tag

    Fladt tag

    Faldet på taget er meget lille – typisk 2-6 °. Tagpappet på det flade tag ligger som regel oven på brædder, der hviler på de nærmest vandrette bjælkespær.

    Fladt tag

    Fladt tag

    Fladt tag

    Under tagpap og brædder er der et ventileret hulrum på ca. 50 mm og normalt 100 mm isolering på en dampspærre over loftet. Loftet er enten et listeloft eller af gipsplader.

    Husene med fladt tag havde en markant sternkant til afslutning af tagpaptaget. Udhænget var typisk bræddebeklædt nedefra.

    Tagnedløbene kan være placeret inde midt i huset i stedet for ude ved facaderne.

    Vedligehold

    Fladt tag

    Det flade tag bør holdes rent for nedfaldne blade etc., så du undgår, at vandpytter står deroppe, fordi vandet ikke kan løbe fra, og at tagrender og nedløbsrør stopper til.  Eftergå tagfladen jævnligt for revner og sprækker i samlinger og svigt i inddækninger.

    Forbedringer

    Du bør få det flade tag efterisoleret, når tagpappen alligevel skal udskiftes. Den gamle tagpap skal være intakt, da den fungerer som dampspærre i den nye konstruktion. Et nyt lag isolering lægges oven på den gamle tagpap – gerne med lidt mere fald en der var før, før det lægges nyt tagpap oven på isoleringen.

    Isolering af fladt tag

    Isolering af fladt tag

    Hvis du alligevel skal have repareret eller skiftet tagpappet på dit flade tag, er det en god idé at efterisolere taget samtidig. Det mindsker varmetabet, så du sparer penge på varmeregningen og forbedrer indeklimaet.

    Fladt tag

    Læs mere
    Video

    Film om isolering af tag og loft

    Film om isolering af tag og loft

    I disse film kan du se, hvordan andre har fået mere energivenlige hjem ved at efterisolere taget.

    Film om isolering af tag og loft

    Film om isolering af tag og loft

    Film om isolering af tag og loft

    Hvis du er interesseret i nogle af de forbedringer, der bliver foretaget i filmene, anbefaler vi, at du får et tilbud fra en lokal håndværker.

    Efterisolering af loft

    En tømrer, der er videreuddannet i energiløsninger, hjælper en familie med et hus fra 1970'erne med at efterisolere deres loft. Han udskifter blandt andet husets dampspærre og tilpasser isoleringen.

    Efterisolering af skunk

    En tømrer, der er uddannet energivejleder, hjælper en familie med at efterisolere deres skunk. Det giver varmere overflader og bedre komfort i deres hjem.

    Indvending efterisolering af skråvæg

    En tømrer, der er uddannet energivejleder, hjælper en familie med at efterisolere deres skråvæg, så de får en behagelig temperatur på 1. sal.

    Udvendig efterisolering af skråvæg

    Et ægtepar får isoleret deres skråvægge udefra samtidig med, at de får skiftet deres tag. Det giver huset et bedre indeklima, en mindre varmeregning og et forbedret energimærke. 

     

    Film om isolering af tag og loft

    Læs mere
    Cases - Det har andre gjort

    Tag