BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge i parcelhus 1960-76

Ydervægge i parcelhus 1960-76

Ydervæggene i typehuset har mange forskellige udformninger. De kan bestå af murværk udvendigt og gasbeton indvendigt – en såkaldt tung ydervæg. De kan også bestå af et træskelet indvendigt med enten træ eller eternitplader eller en skalmur på ydersiden – en såkaldt let ydervæg. Endelig kan ydervæggene være udført massive i letbeton.

De tunge ydervægge har som regel en hulmur, der kan være helt eller delvist isoleret. De lette ydervægge er som regel også fyldt op med isolering. De massive ydervægge er så dårligt isolerede, at de bør få foretaget en udvendig efterisolering.

Hvis ydervæggene består af synligt murværk, har de ikke brug for ret meget vedligeholdelse. Hvis de derimod er træbeklædte, bør du male dem med jævne mellemrum. Se også de massive ydervægge efter med jævne mellemrum.

Ydervægge i parcelhus 1960-76

Murede ydervægge (tunge)

Murede ydervægge (tunge)

Parcelhuset har enten massive ydervægge eller tunge ydervægge, hvor den bærende del af ydervæggen – som regel bagvæggen – er en tung konstruktion, dvs. som minimum en letbetonkonstruktion.

Murede ydervægge (tunge)

Murede ydervægge (tunge)

Murede ydervægge (tunge)

Tunge ydervægge

I 1960’erne og 1970’erne gik man bort fra at dobbeltmure ydervæggene i de fleste af husene. Bagmuren blev i stedet præfabrikeret – som oftest i etagehøje gasbetonelementer. Det begyndte at blive almindeligt at hulmursisolere. Husene først i perioden er måske ikke isoleret eller har kun 50 mm isolering i en hulmur på typisk 75 mm.

Hulmurene kan også være isoleret med leca, der kun isolerer ca. halvt så godt som almindelig mineraluldsisolering. Formuren bestod stadig af blankt murværk, der stod ubehandlet. Typehusenes facade eller formur findes både i røde og gule mursten og som hvide kalksandsten.

Massive ydervægge

Letbetonblokke af enten gas- eller letklinkerbeton kom frem i 1950’erne og blev brugt flittigt i 1960’erne og 1970’erne. Blokkene var typisk 20-24 cm tykke og blev muret op. Mørtelfugerne var en kuldebro, da de isolerede dårligere end selve blokken. Nogle få fremsynede personer lagde isolering i midten af fugen for at begrænse kuldebroen. Gasbetonblokkene er rimeligt isolerende, fordi der er mange luftporer i betonen. Letklinkerbetonblokkene isolerer også rimeligt, fordi der er letklinker (leca) i betonen.

Vedligehold

Tunge ydervægge

Husene med skalmur af mursten eller kalksandsten kræver ikke ret meget vedligeholdelse. Fugerne holder i mange år – afhængig af mørtelkvalitet og miljøbelastning.

Tjek jævnligt murværket for revner og huller. Det er vigtigt for at undgå, at vand trænger ind, og efterfølgende frostsprængninger forværrer situationen. Revner kan være bevægelses- eller sætningsrevner. De er i de fleste tilfælde ikke alvorlige, men kan være opstået som følge af mindre bevægelser i konstruktionen. Reparer revnerne ved at udkradse og genudfylde fugerne med fugemørtel af samme type som den, der er. Ved større revner kan du evt. indlægge strækarmering. Det kan dog bevirke, at revnen opstår et andet sted. Reparer huller i fuger på samme måde, da de ellers kan være anledning til angreb af murbier. Murbiangreb opstår i dårlig mørtelkvalitet og mellemstore huller med afrundedene kanter. Et aktivt murbiangreb kan bekæmpes af en skadedyrsbekæmper, inden du udbedrer den byggetekniske skade.

Soklen under murværket er typisk pudset. Pudsen kan godt have små revner, som du kan udbedre ved at hugge den løse puds væk og pudse op igen. Pudsen skal have det samme forhold mellem kalk og cement som den oprindelige puds, så puds-typerne kan arbejde sammen, og udseendet bliver det samme.

Massive ydervægge

Huse med massive ydervægge af mursten eller kalksandsten kræver ikke ret meget vedligeholdelse. Fugerne holder i mange år, afhængig af mørtelkvalitet og miljøbelastning. Gå jævnligt murværket efter for revner og huller. Det er vigtigt for at undgå, at vand trænger ind, og efterfølgende frostsprængninger forværrer situationen.

Revner kan være bevægelses- eller sætningsrevner. De er som regel ikke alvorlige, men kan være opstået pga. mindre bevægelser i konstruktionen. Reparer revnerne ved at kradse ud og genudfylde fuger med fugemørtel, der svarer til den tidligere brugte. Ved større revner kan du evt. indlægge strækarmering. Det kan dog gøre, at revnen opstår et andet sted. Huller i fuger skal repareres på samme måde, idet de ellers kan give angreb af murbier. Murbiangreb er karakteriseret af dårlig mørtelkvalitet og mellemstore huller med afrundede kanter. Et aktivt murbiangreb kan bekæmpes af et skadedyrsbekæmpelsesfirma, inden den byggetekniske skade udbedres.

Soklen under murværket er typisk pudset. Pudsen kan godt have små revner, der udbedres ved at hugge den løse puds væk og pudse op igen. Pudsen skal have det samme forhold mellem kalk og cement som den oprindelige puds, for at pudstyperne kan arbejde sammen, og udseendet bliver det samme.

Forbedringer

Hvis hulmuren kun er isoleret med 50 mm, er det meget svært at få plads til mere isolering, så der er ikke rigtigt noget at gøre. Hulmuren er typisk 75-80 mm tyk.

Hulmursisolering

Hvis hulmuren er isoleret med letklinker (= leca) i stedet for almindelig isolering, bør du få tømt hulmuren for leca og få isoleret væggene med et bedre isolerende materiale, f.eks. mineralsuldsgranulat.

Hulmuren vil formentlig ikke være uisoleret, da Bygningsreglementet fra 1961 stillede krav om 70 mm isolering, dvs. en fyldt hulmur. Få huse fra starten af perioden kan dog være udført uden – og ikke være blevet efterisoleret siden. De bør selvfølgelig hulmursisoleres.

Hulmursisolering

Hulmursisolering

Hvis hulmuren enten ikke er isoleret, eller hvis isoleringen er faldet sammen med årene, er det en god idé at isolere den. Du får både en mindre varmeregning og et mere behageligt indeklima.

Indvendig isolering

Du kan også få de tunge ydervægge efterisoleret indefra, men hvis de er hulmursisolerede, er en stor del af varmetabet gennem væggen allerede fjernet, så du opnår mindre ved det. Hvis der i forvejen er hulmursisoleret, og arbejdet bliver udført efter Videncentrets anvisning, er der minimal risiko for skimmelproblemer.

Bemærk, at indvendig efterisolering af ydervægge kun er den næstbedste løsning i forhold til en udvendig efterisolering. Desuden vil det af pladshensyn og fugttekniske årsager oftest ikke være en god idé at efterisolere op til gældende bygningsreglement.

Massive ydervægge

Du kan også få isoleret væggene indefra, men af pladshensyn vil det ikke være muligt at opnå den isoleringstykkelse, som Bygningsreglementet kræver. Desuden vil der fortsat være kuldebroer ved alle skillevægge og risiko for fugt og skimmel, hvis arbejdet ikke bliver udført korrekt.

Isolering af tung ydervæg, indefra

Isolering af tung ydervæg, indefra

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du bør kun efterisolere indefra, hvis det er umuligt at efterisolere udefra.

Udvendig isolering

Byggeteknisk er det altid bedre at isolere en tung ydervæg udefra. Det svarer til at give huset en overfrakke på. Det er dog sjældent rentabelt, men kan blive det, hvis du ønsker at ændre på husets udsende f.eks. ved en filtsning eller pudsnings af de ellers ubehandlede mursten.

Udvendig efterisolering af facademuren er et større tiltag, der betyder, at har forskellige følgevirkninger, f.eks. at vinduer og døre måske skal flyttes med ud eller skiftes. Normalt udføres efterisoleringen ved at sætter et nyt isoleringslag op direkte på den nuværende ydermur og afslutte med et lag puds. Løsningen er især velegnet til huse med et stort tagudhæng, der kan dække over, at væggen bliver tykkere.

Massive ydervægge

Du bør få massive ydervægge af letklinkerbeton eller gasbeton efterisoleret udefra. Temperaturen på indersiden af væggen stiger en del ved dette indgreb, hvilket øger din komfort. Desuden er letklinkerbeton eller gasbeton alligevel pudset på overfladen, så vedligeholdelsen vil være som før.

Isolering af tung ydervæg, udefra

Isolering af tung ydervæg, udefra

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning, og et mere behageligt indeklima.

Murede ydervægge (tunge)

Læs mere

Ydervægge af træ (lette)

Ydervægge af træ (lette)

Definitionen på en let ydervæg er, at den bærende del af væggen – som regel bagvæggen – er en let konstruktion, dvs. et træskelet.

Ydervægge af træ (lette)

Ydervægge af træ (lette)

Ydervægge af træ (lette)

Mange af husene fra 1960’erne og 70’erne havde, i stedet for en gasbetonbagmur, en træskeletvæg indvendig. Træskelettet var typisk 70 eller 100 mm tykt – med lige så meget isolering. På indersiden sidder der en dampspærre under enten en gipsplade eller en anden type plade f.eks. karlit. På ydersiden er skelettet beklædt med en vindspærre – typisk en asfaltpap. Mellem vindspærren og den ydre beklædning er der et ventileret hulrum på 20-40 mm.

Vedligehold

Den lette ydervægsoverflade er beklædt med plader eller træ med et ventileret hulrum bag, dannet af tynde trælister.

Vedligeholdelsen af pladebeklædte facader består i at sikre, at pladerne er hele, rene og fastsiddende. Pladerne kan være blevet udsat for fysisk belastning og vejrlig, som kræver reparation og vedligehold af overfladebehandlingen (maling). Udskift revnede plader.

Hold ventilationsåbninger i facadebeklædningen rene – f.eks. ved fundament og tag – så den planlagte luftpassage kan ske.

Du vedligeholder bedst træ/bræddebeklædte facader ved at sikre, at brædderne er hele og sidder fast. Malerbehandl træbeklædningen for at undgå udtørring, nedbrydning og påvirkning fra vejrlig, med mindre beklædningen består af træsorter, som ikke kræver overfladebehandling, og du kan acceptere, at træbeklædningens bliver grå med tiden.

Det er vigtigt, at du afpasser behandlingen efter beklædningstypen (træsort mv.) og tidligere behandlingsmetoder. Brug laserende, oliebaseret træbeskyttelse med farvepigment, som både trænger ind i træet og lægger en beskyttende overfladefilm på træbeklædningen.

Vær især opmærksom på sydvendte træbeklædninger, da de udsættes for store temperatursvingninger og stor solpåvirkning. Det medfører ofte, at beklædningen bevæger sig og danner revner, og det øger risikoen for, at der trænger fugt og vand ind. Derfor er det vigtigt, at du holder beklædningen mættet med imprægnerende træbeskyttelse.

Hvis træet viser tegn på nedbrud (blødt træ, udvoksning af svampe eller misfarvning) skal du fjerne det nedbrudte træ og erstatte det med nyt, sundt og tørt træ. Angrebets art og omfang afgør, hvad du skal gøre, og hvilke metoder du skal bruge. Kontakt en sagkyndig, hvis du er i tvivl.

Hold ventilationsåbninger i facadebeklædningen rene – f.eks. ved fundament og tag – så den planlagte luftpassage kan ske.

Ved lette ydervægge er det vigtigt, at du holder jord og terrænbeplantning væk fra facadebeklædningen. Hvis terrænet ligger højt i forhold til beklædningen, er der risiko for, at de nederste dele af den lette ydervæg tager skade af fugt og vækst fra terrænet.

Forbedringer

Mange gange er de lette ydervægge afsluttet med en skalmur på ydersiden. Da mange ikke vil undvære den næsten vedligeholdelsesfri murstensvæg, er det ofte kun muligt at efterisolere indefra. Det er normalt ikke rentabelt at gøre, hvis der er 100 mm isolering i forvejen, men overvej at gøre det, hvis væggene alligevel skal istandsættes. 

Indvendig isolering

Som regel kan du tage 50 mm af rummet, så isoleringen kommer op på 150 mm. Det lever ikke op til Bygningsreglementets krav, men er væsentlig bedre end før, fordi den nye, tætte dampspærre, der er beskyttet mod gennemboring og anden perforering, fordi den sidder bag de første 50 mm isolering, gør konstruktionen tæt.

Overvej at bruge et bedre isolerende materiale, når der nu ikke er så meget plads. Der findes brandsikre isoleringsmaterialer med bedre isoleringsevne end standard, der er udmærkede til indbygning i den eksisterende trækonstruktion.

Nogle isolatører og husejere kan fejlagtigt tro, at det ventilerede hulrum bag skalmuren er en hulmur. Det er det ikke, og det må ikke fyldes op med isolering. Det vil gøre, at hulrummet ikke længere er ventileret, som det skal være for at beskytte den indvendige trækonstruktion mod fugt.

Isolering af let ydervæg, indefra

Isolering af let ydervæg, indefra

Hvis dine ydervægge er af træ eller andre lette materialer, kalder man dem lette ydervægge. Hvis de har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at efterisolere dem. Du får både en mindre varmeregningen og et bedre indeklima.

Udvendig isolering

Lette ydervægge – brædder eller plader

Det er relativt nemt at efterisolere lette ydervægge udefra, hvis de er beklædt med brædder eller eternitplader. Man fjerner den nuværende beklædning og arbejder sig indad og udad igen. Det eneste arbejde, der skal ske indefra, er udførelse af lysninger omkring vinduer, da de normalt flyttes med ud.

Det er især vigtigt at få den lette trækonstruktion tæt både indefra i form af dampspærre og udefra i form af vindspærre. Når konstruktionen er tæt, virker isoleringen, som den skal.

Lette ydervægge – skalmur

Du kan gøre det samme, hvis du har en skalmur foran. Du får den bedste løsning, hvis du fjerner skalmuren, da du så får ca. en 11 cm tyndere væg. Som regel er skalmuren kun en facadebeklædning, som ikke har nogen effekt på, hvordan huset holder til påvirkninger fra vind og vejr. Dette bør du selvfølgelig undersøge, inden du får muren revet ned.

Mange af parcelhusene fra den årgang har partier med både lette og tunge ydervægge. Hvis f.eks. de to langsider på huset består af let ydervæg og gavlene af tung ydervæg, bør du af æstetiske hensyn udføre isolering og ny beklædning sådan, at den ikke stikker længere frem end murstenes overflade. Det kan betyde, at der ikke helt er plads til nok isolering iht. det gældende bygningsreglement. Hvis det er tilfældet, kan du bruge en isolering, der isolerer bedre end standarden.

Isolering af let ydervæg, udefra

Isolering af let ydervæg, udefra

Hvis dine ydervægge er af træ eller andre lette materialer, kalder man dem lette ydervægge. Hvis de har mindre end 125 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning og et bedre indeklima.

Ydervægge af træ (lette)

Læs mere
Video

Film om isolering af ydervægge

Film om isolering af ydervægge

I disse film kan du se, hvordan andre har fået mere energivenlige hjem ved at efterisolere ydervæggen.

Film om isolering af ydervægge

Film om isolering af ydervægge

Film om isolering af ydervægge

Hvis du er interesseret i nogle af de forbedringer, der bliver foretaget i filmene, anbefaler vi, at du får et tilbud fra en lokal håndværker.

Hulmursisolering

En tømrer og en isolatør, der er tilknyttet en garantiordning, tømmer den halvtomme hulmur for gammel isolering og fylder ny, effektiv isolering ind. Det sænker varmeregningen og giver mere plads i stuen, fordi man kan sidde tættere på væggene.

Let ydervæg, udvendig isolering

En tømrer og en murer efterisolerer husets lette ydervæg udefra samtidig med den tunge. Det giver huset et nyt udtryk, mindre træk og et bedre energimærke.

Tung ydervæg, udvendig isolering

En murer efterisolerer husets tunge ydervægge udefra med højisolerende materiale. Det har givet huset et visuelt løft, en mindre varmeregning og bedre indeklima.

 

Film om isolering af ydervægge

Læs mere

Ydervægge