Skrot din gamle varmepumpe

Efter en større renovering er energiforbruget i ejendommen Ryesgade 30 A-C i København blevet nedsat markant. Projektet vandt Renoverprisen i 2015, bl.a. fordi resultatet ikke ændrede på arkitekturen .

Beboere

Udlejningsejendommen Ryesgade 30 A-C er placeret centralt i København. Beboerne er primært yngre mennesker i 30’erne og 40’erne. Da ejendommen stod over for en omfattende renovering, fik beboerne tilbudt tilsvarende lejligheder andre steder i byen. Mange sagde ja tak til tilbuddet. Der har derfor været stor udskiftning blandt beboerne de senere år.

Sociallivet i ejendommen er livligt. Beboerne mødes bl.a. til generalforsamling og julegløgg-arrangementer. De har endda deres eget mødested i form af cafeen Underwood Ink, som ligger i stueetagen af ejendommen, fortæller beboerrepræsentant David Møller.

Beslutning

Ifølge loven havde vi lejere indflydelse på, om renoveringen skulle gennemføres – vi havde mulighed for at nedstemme forslaget. Før renoveringen var det tydeligt, at der gerne måtte ske noget ved ejendommen. Det trak f.eks. fra vinduerne, og de trængte derfor til at blive udskiftet med nogle mere energirigtige.

Udlejerne havde svært ved at komme igennem med projektet, da mange beboere var bekymrede for, hvilke konsekvenser renoveringen ville få. Men det lykkedes udlejerne at få vedtaget projektet i 2009/2010, fortæller David Møller.

Rådgivning

Projektet var omfattende og krævede diverse innovative løsninger, så der var meget rådgivning involveret. Både arkitekter, rådgivende ingeniører og eksperter fra Danmarks Tekniske Universitet var med til gøre det muligt at gennemføre renoveringen, som har været meget vellykket, fortæller David Møller, beboerrepræsentant.

Økonomi

Projektet blev støttet af Københavns Kommune. Derudover blev det finaniseret via huslejestigninger. Vi lejere syntes selvfølgelig, at det var et dyrt projekt, men det hjalp meget med støttekronerne fra kommunen. I alt kostede projektet 81,3 mio. kr., hvoraf 1/3 blev finansieret af tilskud.

I begyndelsen betragtede vi selvfølgelig primært projektet som en udgift. Men da det var fuldstændig realiseret, kunne vi se, at udgifterne var blevet betalt ind i form af en højere levestandard. Det er simpelthen blevet helt andre lejligheder. Tidligere trak det ind – i dag tænder vi ikke for varmen før i midten af oktober, fortæller David Møller.

Forløb

Set fra lejernes synspunkt var der 3 faser i renoveringen. En 1. fase, hvor bygherren forberedte projektet, og entreprenørerne satte stilladser op, mens vi stadig boede i vores lejligheder. Og så en 2. fase, hvor vi blev genhuset. Da gik entreprenørerne i gang med den indvendige efterisolering af ydervæggen, at installere ventilationssystemer, at totalrenovere kældrene og at udskifte vinduerne. I 3. og sidste fase kom vi tilbage til vores lejligheder, og bygherrerne gik i gang med at renovere taget.

Ønsket var at løfte boligen som helhed, samtidig med at man ønskede at være tro mod ejendommens ånd og arkitektur. Man ville gerne have en energieffektiv ejendom med forbedrede leveforhold, hvor den oprindelige stil blev bevaret.

Resultat

Vi har fået en meget mere funktionel ejendom, som er rarere at være i. Det er det bedste ved renoveringen. De nye vinduer og den indvendige isolering holder bedre på varmen og giver et bedre indeklima i lejlighederne. Vi kan også åbne de nye vinduer, uden at det er besværligt, som det var med de gamle forsatsvinduer.

Samtidig er lejligheden stilmæssigt den samme – f.eks. er de nye vinduer i samme stil som de gamle. Så man lægger måske ikke umiddelbart mærke til renoveringen, men vi mærker den tydeligt. Vores lejligheder er simpelthen blevet bedre at bo i, og projektet har derfor været prisen værd. Det vandt da også Renover-prisen 2015, fortæller beboerrepræsentant David Møller.

Læs mere

Forbedringer og typiske besparelser

Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, udefra

10-50 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer udefra

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau

Se energiløsningen 'Isolering af let ydervæg, udefra'

Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, indefra

10-40 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer indefra

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau

Se energiløsningen 'Isolering af let ydervæg, indefra'

Typisk besparelse ved isolering af gulv over uopvarmet kælder

10-150 kr./år pr. m2 gulv du isolerer

Forudsætning for udregning: Gennemsnitlig energipris, gulvtype og isoleringsniveau

Se energiløsningen 'Isolering af gulv over uopvarmet kælder'

Typisk besparelse ved isolering af tag med høj rejsning, udefra

10-50 kr./år pr. m2 tag med høj rejsning du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Se energiløsningen 'Isolering af tag med høj rejsning, udefra'

Typisk besparelse ved solcelleanlæg

Se energiløsningen 'Solcelleanlæg'

Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas

30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue

Se energiløsningen 'Udskift vindue, som har 1 lag glas'

Typisk besparelse ved ventilationsanlæg med varmegenvinding

Se energiløsningen 'Ventilationsanlæg med varmegenvinding'

Boligforening har aftalt med kommunen at spare 2 % årligt

-, leje
Byggeår

-
Renoveringsår

2013
Areal

-
Antal lejligheder

152 lejligheder
Opvarmning

-

Se hele casen

Boligforening har aftalt med kommunen at spare 2 % årligt

En energispareaftale med Høje-Taastrup Kommune sikrer god rådgivning om energiløsninger gennem netværk med eksperter og andre boligforeninger.

Beboere

Pælestykkerne AKB består af 152 lejligheder i en velfungerende ejendom fra 1967. En del beboere har boet i ejendommen, siden den blev opført, men der bor også mange unge mennesker i de 21 1-værelses lejligheder, som findes i ejendommen. De øvrige lejligheder er på 2, 3 og 5 værelser. Ejendommen har gennem tiden været godt vedligeholdt, og de seneste par år har bestyrelsens sat flere små energirenoveringsprojekter i søen.

Beslutning

Som i andre almennyttige boligforeninger er det beboerne og bestyrelsen, der vedtager beslutninger om renoveringsprojekter, siger Erik Petersen, driftsleder i Pælestykkerne. Min rolle i denne proces er at rådgive og undersøge løsninger grundigt, så ejendommen kan træffe valg på et gennemarbejdet grundlag.

Bestyrelsen er generelt meget aktiv og opsøgende omkring at finde gode løsninger på de udfordringer, vi står med. Eksempelvis går vi og overvejer at implementere et underjordisk affaldssystem og i denne forbindelse har bestyrelsen været rundt og se lignende systemer i andre ejendomme for at kunne vurdere fordele og ulemper bedst muligt.

Rådgivning

En stor del af den rådgivning, vi benytter, får vi gennem en vedligeholdelsesaftale, ejendommen har med KAB. Aftalen giver os mulighed for at trække på forskellige energieksperter, som er tilknyttet KAB. Det var f.eks. den måde, vi fik rådgivning om, at der lå nogle energibesparelser ved at ændre opbygningen af vores varmecentral. Den viden tog vi med til Høje-Taastrup Fjernvarme, som hjalp os i den videre proces.

Pælestykkerne AKB har desuden indgået en energispareaftale med Høje-Taastrup Kommune. Med aftalen forpligter vi os til at arbejde mod en reduktion af energiforbruget på 2 % årligt i perioden 2014-2017, fortæller Erik Petersen. Til gengæld får vi hjælp og rådgivning fra kommunen, bl.a. i form af netværksgrupper, hvor medlemmer fra ejendommens bestyrelse deltager og møder energieksperter og bestyrelsesmedlemmer fra andre boligforeninger. Det var også gennem denne aftale, at vi fik en energiekspert ud, som gennemgik bygningerne og gav os en masse gode energiråd.

Økonomi

Vores arbejde med energiforbedrende tiltag er finasieret af beboerne selv gennem huslejen. Vi søger naturligvis støtte, når det er muligt, men det er altid fra projekt til projekt vi ser på, om der er muligheder for økonomisk hjælp udefra.

Resultat

Især ombygning og renoveringen af vores fjernvarmesystem har været en succes. Vi sparer penge her, og jeg kan styre varmen meget bedre nu. Ellers er vores ejendom i generelt god stand, og vi døjer f.eks. ikke med store indeklimaproblemer, som mange andre gør. Vores energirenoveringer er med til holde bygningerne i god stand og spare penge til glæde for beboerne, siger Erik Petersen. Vi skal dog hele tiden være lidt kreative for at få økonomien til at hænge sammen, og der er ingen tvivl om, at skal vi lave større energiprojekter i fremtiden, så får vi brug for støtte fra f.eks. landsbyggefonden.

Læs mere

Forbedringer og typiske besparelser

Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, udefra

10-50 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer udefra

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau

Se energiløsningen 'Isolering af let ydervæg, udefra'

Typisk besparelse ved isolering af loft

10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer

Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau

Se energiløsningen 'Isolering af loft'

Typisk besparelse ved automatik til varmeanlæg

240-830 kr./år ved at installere automatik på varmeanlægget

Forudsætning for beregning. Gennemsnitlig energipris og varmeforbrug

Se energiløsningen 'Automatik til varmeanlæg'

Økonomisk rådgiver sikrede succesfuld renovering i andelsforening

-, andel
Byggeår

-
Renoveringsår

2010
Areal

-
Antal lejligheder

41 lejligheder
Opvarmning

-

Se hele casen

Økonomisk rådgiver sikrede succesfuld renovering i andelsforening

Energirenovering gav beboerne i AB Dickenshus bedre indeklima og store besparelser på elregningen.

Beboere

AB Dickenshus er en klassisk andelsforening fra 1976. Foreningen består i dag af 41 andele med 10 store sammenlagte lejligheder på ca. 130 m² og 31 små lejligheder. Ejendommen er bygget omkring 1930, og fordi andelsforeningen altid har prioriteret en meget lav husleje, er der ikke brugt penge på større renoveringer eller omfattende vedligeholdelse gennem årene.

En stor energirenovering i 2009 har imidlertid hævet komfortniveauet væsentligt i lejlighederne og nedsat energiudgifterne med ca. 70 %, fortæller Kim Sander, som var formand i AB Dickenshus under renoveringsprojektet.

Beslutning

Beslutningsprocessen gik i gang kort tid efter, at jeg var flyttet ind i ejendommen og var blevet formand for bestyrelsen, fortæller Kim Sander, som var formand i AB Dickenshus under renoveringsprojektet. Huslejen var meget lav, men elregningen utroligt høj. Ejendommen var opvarmet med el, og jeg betalte omkring 43.000 kr. om året for min sammenlagte lejlighed på 130 m².

Vi satte processen i gang ved at beslutte på en generalforsamling, at der skulle udarbejdes en energimærkningsrapport, som kunne vise fejl og mangler i bygningen samt danne grundlag for fremadrettede anbefalinger til energiforbedringer. Kort fortalt slog rapporten fast, at vi kunne opnå store fordele ved at energirenovere ejendommen, siger Kim Sander.

Rådgivning

Vi har fået både byggeteknisk og økonomisk rådgivning, fortæller Kim Sander. Vi fik hjælp af en økonomisk byggerådgiver, som virkelig har været fantastisk for projektet. Hun hjalp med at søge støtte de rigtige steder til vores energiforbedringer, og hun var dybt involveret i projektet under hele processen. Hun deltog bl.a. i byggemøder og tog de økonomiske spørgsmål direkte med entreprenøren og håndværkerne.

Jeg har også selv brugt ufatteligt meget tid på renoveringen, fortæller Kim Sander. Nok hvad der svarer til 1,5 års fuldtidsarbejde. Jeg havde ikke særlige forudsætninger for dette arbejde, men jeg blev hurtig meget nysgerrig og grebet af at opnå de bedste løsninger for foreningen. AB Dickenshus er blevet mit hjertebarn.

Økonomi

AB Dickenshus havde en god økonomi med næsten ingen lån og billig husleje. Det skyldtes bl.a., at foreningen ikke tidligere havde udført dyre vedligeholdelsesarbejder, og at beboerne ikke havde sparet penge op til fremtidige renoveringer. Derfor skulle renoveringsprojektet finansieres af huslejestigninger, lån og støtte fra fonde og puljer, fortæller Kim Sander.

Vi havde 5 virksomheder med i en udliciteringsrunde, og vi valgte det billigste tilbud, som lå mange mio. kr. under de øvrige bud.

Det var ikke noget problem at få byggeprojektet vedtaget på generalforsamlingen, da vores økonomiske rådgiver kunne vise, at selvom huslejen steg 100 %, så ville besparelser i energiforbruget udligne den samlede udgift til at bo i lejlighederne.

Vi har fået statsstøtte til energiforbedringer, og det har betydet, at andelskronen er låst fast i en årrække. Det er ikke noget problem, da den ligger meget fint. Men det er naturligvis noget, vi taler om ved hver generalforsamling.

Forløb

Forløbet har været godt, men projektet endte med at tage ca. dobbelt så lang tid som planlagt. Det skyldes bl.a., at vores entreprenør viste sig at være rigtig god til at lave nyt tag, men ikke særlig erfaren på de øvrige områder, hvor bygningerne skulle renoveres. Det gav forsinkelser, fortæller Kim Sander. Hele renoveringen er også foregået i etaper. Umiddelbart efter energimærkningsrapport fik vi piloteret den ene bygning, så den fik større styrke og ville kunne klare en udskiftning af elvarmen til fjernvarme. Derudover har selve energirenoveringen og udskiftning af elvarme med fjernvarme været 2 adskilte projekter.

Der har ikke været stor involvering af beboerne i byggemæssige spørgsmål. Bestyrelsen har truffet de fleste beslutninger, og generelt har man stolet på, at projektet lå trygt i mine hænder, fortæller Kim Sander. Jeg deltog i byggemøder hver uge og havde løbende kontakt med resten af bestyrelsen omkring økonomi og ændringer i projektet.

Resultat

Lejlighederne er blevet meget bedre at bo i. Komforten er meget større nu, og det skyldes naturligvis alle de ændringer, vi har foretaget. Jeg vil dog især fremhæve skiftet til fjernvarme. Det har virkelig givet positive reaktioner fra beboerne. Samtidig er elregningen for hele ejendommen faldet med ca. 500.000 kr.

Vi har planer om yderligere isolering af kælder og fundament, og så skal der lægges dræn hele vejen rundt om bygningen.

Læs mere