Adfærdsændringer giver energibesparelse på 10%
-
-, leje
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2013
-
Areal
-
-
Antal lejligheder
24 lejligheder
-
Opvarmning
-
Adfærdsændringer giver energibesparelse på 10%

Ejendommen og beboerne
Da Højbo blev opført i 1949 var det et super-moderne byggeri i Frederikshavn med 30 3-værelses lejligheder. I 2009 var ejendommen så nedslidt at en totalrenovering var nødvendig. De 30 lejligheder blev til 24 og et gennemgående fokus på energibesparende løsninger gjorde lejlighederne energineutrale.
Bygningen og lejlighederne er nu så godt isoleret, at jordvarmeanlægget holder lejlighederne varme. Elektricitet til jordvarmeanlæggets varmepumpe kommer fra solcellerne på taget.
Og beboerne kan hele tiden følge med i deres energiforbrug og få besked om, hvornår det er bedst at bruge energi til f.eks. tøjvask.
I Højbo bor primært enlige voksne uden børn eller unge par, der har deres første lejlighed.

Beslutning
Renoveringen af Højbo kom på dagsordnen, fordi ejendommen fra 1949 var nedslidt. Der var mange kuldebroer og meget fugt i lejlighederne, hvilket gav et rigtigt dårligt indeklima, siger Jesper Nymark, teknisk chef i Frederikshavn Boligforening.
I boligforeningen har vi vedtaget en energipolitik, der bl.a. har som mål at reducere udgiften til varme med 75% frem til 2020 i forhold til 2010 niveau. Derfor var det helt naturligt, at renoveringen fik et væsentligt fokus på energibesparende tiltag.
Fra vi besluttede at begynde projektet til arbejdet var færdigt, gik der ca. 4 år. Vi gjorde et stort arbejde med at informere beboerne og få dem involveret i projektet. Beboerinvolvering tager lang tid, men er helt nødvendigt for at opnå et godt resultat i sidste ende. Jeg mener, at man skal være åben og ærlig – fortælle at det koster at renovere, men at det også har en pris ikke at gøre noget.
Beboerne har været med i projektet hele vejen gennem en række byggeklubber, som vi etablerede tidligt i forløbet. Der har været byggeklubber til det indvendige, det udvendige, til energiløsningerne osv.

Rådgivning
I boligforeningen er vi en teknisk afdeling på 4 mand, der bl.a. arbejder med renovering og vedligeholdelse. Vi vidste, at Højbo ville blive et pilotprojket, hvor vi ville afprøve energiløsninger, der ville komme andre af boligforeningens ejendomme til gode. Det var derfor meget vigtigt, at vi selv var dybt involveret i renoveringen og fik en masse erfaring, vi kan bruge i lignende projekter, siger Jesper Nymark.
Vi lavede en forprojektering i partnerskab med lokale virksomheder, der var specialister inden for inden for energiløsninger og styringssystemer. Da rammerne var på plads, udbød vi projektet i enterprise.
Vi har også været i kontakt med et lokalt kommunkationsbureau, der har hjulpet os med at lave formidlingen af lejlighedernes energiforbrug på de små skærme, der er opsat i alle lejligheder. Kommunikationsbureauet har også hjulpet med informationen til byggeklubberne, og de var med til beboermøderne.

Økonomi
Renoveringen kostede ca. 30 mio. kr. Af dem fik vi 20 mio. kr. i støtte fra Landsbyggefonden, men da Landsbyggefonden ikke støtter energirenoveringer direkte, var boligforeningen nød til selv at optage lån på 8-10 mio. kr. for at realisere de mange ambitiøse energitiltag.
Vi har også fået 1 mio. i støtte fra Socialministeriet til at vise, hvordan adfærdsændringer hos beboerne kan spare energi. Det er der kommet smiley-paneler ud af i hver lejlighed, hvor beboerne kan følge deres energiforbrug, og vi har oprettet en boligenergiskole med gode råd til at bo sundt og godt i sin bolig. Se mere på www.godboligenergi.dk
Huslejen er steget med ca. 1.000 kr. pr. lejlighed, og samtidigt har vi måtte forklare beboerne, at energibesparelserne ikke kommer dem direkte til gode økonomisk, da lånet på 8-10 mio. i første omgang skal bringes ned. Vi betragter dog renoveringen som en investering i fremtiden, og da vi producerer en stor del af ejendommens energi selv, er vi stort set uafhængig af fremtidige stigninger på energipriserne. Dermed kan vi også sikre en stabil husleje i Højbo mange år ud i fremtiden, siger Jesper Nymark.

Forløb
Renoveringen er foregået uden de store problemer, hvilket især skyldes det grundige forprojekt, vi lavede, forklarer Jesper Nymark.
Beboerne kunne ikke bo i deres lejligheder under renoveringen og en del valgte derfor at flytte fra ejendommen permanent. Beboerne har dog været med i projektet under hele forløbet bl.a. i byggegrupperne, som aktivt var med til at vælge materialer og indretning i de nyrenoverede lejligheder.

Resultat
Vi er meget stolte af resultatet. Det bedste er beboernes adfærd, engagement og involvering. Man vil gerne det der med energi, hvis det præsenteres på den rigtige måde. Vejen frem er at syneliggøre beboernes forbrug, så det bliver interssant og sjovt at spare energi. Vi har bl.a. investeret i egne elmålere, så strømmen fra solcellerne på taget kommer direkte ind i lejlighederne. På energipanelet i lejlighederne kommer der en smiley med solbriller frem, når der er overskudsstrøm fra solcellerne – så er det en god idé at tænde for vaskemaskinen eller andre apparater med stort strømforbrug. Tilsvarede kommer der en sur smiley, når beboerne bruger for meget energi i lejligheden. Konkret har vi nedsat energiforbruget med ca. 70 %. Heraf kommer ca. 10 % fra de adfærdsændringer, som smileyordningen har medført.
Igennem et stort CTS-styringsanlæg (Central Tilstandskontrol og Styring), kan vi desuden styre jordvameanlægget og solcellerne samt holde øje med el- og vandforbrug og fugtniveauet i lejlighederne.
Vi har en del andre ejendomme i boligforeningen, som skal renoveres de kommende år. Her vil vi bruge erfaringerne fra Højbo. Eksempelvis har vi lært, at når lejlghederne bliver gennemisoleret efter 2020 standard, falder behovet for opvarmning drastisk. Faktisk er den største udfordring ikke opvarmning, men afkøling om sommeren – altså hvordan vi holder lejlighederne kølige, når det er varmt uden for. Det betyder, at vi sandsynligvis ikke laver flere jordvarmeanlæg, men måske vil overveje elvarme i gulvene.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, udefra
10-50 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer udefra
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved skift til jordvarme
Typisk besparelse ved isolering af loft
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved ny cirkulationspumpe
440-960 kr./år pr. cirkulationspumpe du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig elpris og trinreguleret cirkulationspumpe
Typisk besparelse ved automatik til varmeanlæg
240-830 kr./år ved at installere automatik på varmeanlægget
Forudsætning for beregning. Gennemsnitlig energipris og varmeforbrug
Typisk besparelse ved solcelleanlæg
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Typisk besparelse ved nye yderdøre
60-240 kr./år pr. yderdør du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og yderdør
Typisk besparelse ved ventilationsanlæg med varmegenvinding
Find energimærkningskonsulent
Find energimærkningskonsulent
Find energimærkningskonsulent
Vedligehold solcellerne
Vedligehold solcellerne
Vedligehold solcellerne
Gammel ejendom blev ombygget til tidsvarende boliger med fantastiske faciliteter for beboerne
-
-, leje
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2014
-
Areal
-
-
Antal lejligheder
140 lejligheder
-
Opvarmning
-
Gammel ejendom blev ombygget til tidsvarende boliger med fantastiske faciliteter for beboerne

Beboere
Ringgården i Aarhus har været gennem en kæmpe renovering. De små, mørke og kolde lejligheder fra 1939 med fælles bad i kælderen er blevet til store lyse lejligheder med eget badeværelse og altan. Det er slut med den store udskiftning af lejere, som hurtigt flyttede videre, fordi lejlighederne var små og i relativt dårligt stand. Nu er der kommet langt flere børnefamilier. Men der er også oprindelige beboere, som i dag er lykkelige over at have fået en stor, lys og moderne 2-værelses lejlighed med adgang til elevatorer, fortæller Holger Lunde Jørgensen, som er teknisk chef og står for alle større renoverings- og ombygningsprojekter i boligforeningen Ringgården i Aarhus.
Lejlighederne er blevet bygget om og udvidet, så de alle er gennemlyste med vinduer på begge sider af bygningen. Den mindste lejlighed er udvidet fra 45 til 68 m2. Den største lejlighed fra 71 til 116 m2.
Hver lejlighed har fået eget badeværelse og altan.

Beslutning
Vi kunne jo alle se, at de små lejligheder ikke levede op til nutidens standarder. De var små, kolde og mørke, fordi de kun havde vinduer til den ene side. Der var nemlig 4 lejligheder pr. etage i hver opgang.
Alligevel har beslutningsprocessen for ombygning og renovering næsten stået på i 15-20 år. Gennembruddet for beslutningen kom for ca. 6 år siden, da vi fik mulighed for at lave renoveringen som et demonstrationsprojekt under Landsbyggefonden, siger Holger Lunde Jørgensen.
Beslutningen om at begynde en større renovering skal i sidste ende vedtages af beboerne selv. Og her oplever vi mange udfordringer, f.eks. var det i denne sag en stor udfordring at få beboerne til at acceptere, at de fleste ikke ville komme til at bo i præcis den samme lejlighed igen efter ombygningen.
Mine kollegaer og jeg sørgede for massiv information om ideen til beboerne. Vi havde et efterår, hvor vi tog møder med beboerne i en opgang efter den anden og forberedte dem på at træffe beslutning på afdelingsmødet.

Rådgivning
Ringgården har et mangeårigt samarbejde med en rådgivende ingeniør og en arkitekt. Til ombygningen brugte vi vores rådgivende ingeniør som totalrådgiver med arkitekten som underleverandør. Rådgiverne har været med i processen siden skitseforslaget til Landsbyggefonden.

Økonomi
Økonomien og huslejestigninger er naturligvis altid et ømtåleligt emne. Det gælder om at få alle involverede parter i byggeprocessen til at forstå, at det er en investering for fremtiden. De beslutninger, vi i fælleskab tager nu, får betydning for ejendommen 50 år ud i fremtiden.
Ombygning og renovering er finansieret som et kludetæppe af støttede lån via Landsbyggefonden, realkreditlån og opsparing. Huslejen er steget 317-327 kr. pr. m2 årligt som følge af finansieringen, men er selvfølgelig vedtaget af lejerne selv. Huslejen efter renovering er dermed 825-835 kr. pr. m2 årligt.

Forløb
Det er den mest komplicerede byggesag, jeg har stået for, siger Holger Lunde Jørgensen. Alle involverede i byggeprojektet havde undervurderet, hvor kompliceret og omfattende det er at lave helt nye boliger på meget lidt plads. Der var store problemer med byggepladslogistikken, og alt, hvad der kunne gå galt, gik også galt.
Resultatet er dog blevet virkelig godt og endnu flottere, end vi havde forestillet os, da vi gik i gang, siger Holger Lunde Jørgensen. Vi har bevist, at det kan lade sig gøre at tage en bygning fra den periode og skabe helt moderne boliger med fantastiske faciliteter for beboerne.

Resultat
Ejendommen og lejlighederne er blevet endnu bedre, end vi og beboerne havde drømt om fra starten, siger Holger Lunde Jørgensen. Tidligere var der stor udskiftning af lejerne, men i dag er der venteliste til lejlighederne.
Vi har vist, at man kan ombygge en gammel ejendom og skabe nye og tidsvarende boliger med fantastiske faciliteter for beboerne. Lejlighederne er nu store, lyse og lune med badeværelser og altaner. Der er også bygget et helt nyt beboerhus.
Jeg synes, alt er blevet godt - gode fællesrum, altaner og en byggeøkonomi, der levnede plads til både solcelle- og solvarmeanlæg.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, udefra
10-50 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer udefra
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, indefra
10-40 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer indefra
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af gulv over uopvarmet kælder
10-150 kr./år pr. m2 gulv du isolerer
Forudsætning for udregning: Gennemsnitlig energipris, gulvtype og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af loft
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af tag med høj rejsning, udefra
10-50 kr./år pr. m2 tag med høj rejsning du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved solvarmeanlæg til varmt vand
250-740 kr./år pr. m2 solfanger du installerer
Forudsætning for beregning. Gennemsnitlig energipris og varmetype
Typisk besparelse ved solcelleanlæg
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Typisk besparelse ved ventilationsanlæg med varmegenvinding
Slut med bad i kælderen
-
-, leje
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2014
-
Areal
-
-
Antal lejligheder
156 lejligheder
-
Opvarmning
-
Slut med bad i kælderen

Beboere
Wilkenbo er den sidste af Frederiksberg Boligfonds ejendomme i Lindevangskvarteret, der er blevet renoveret. Området tæller i alt 6 karréer, hvoraf de 5 er renoveret under byfornyelseslovgivningen.
Den klassicistiske bevaringsværdige ejendom huser mange ældre frederiksbergborgere, der har boet i ejendommen i en menneskealder og deraf kender hinanden ganske godt. De er blevet suppleret af nye unge lejere, typisk par der lige har stiftet familie.
Ejendommen er en privat udlejningsejendom, der er ejet af Frederiksberg Boligfond, der også ejer de 5 øvrige ejendomme i området.

Beslutning
Fondens motivation for at gennemføre renoveringen var ældre utætte vinduer og ønsket om at nedlægge fællesbadene i kælderen til fordel for baderum i hver enkelt lejlighed. Fonden ønskede at forbedre ejendommen til nutidens standarder.
Planlægningen begyndte i 2004. Renoveringen skulle have været en del af byfornyelse, men sådan kom det ikke til at gå. Af forskellige årsager kom der først skub i sagen 7 år efter – nemlig i 2011 – hvor fonden fik projektet endeligt udformet, fortæller Simon Nielsen, projektleder i Privatbo, der administrerer Wilkenbo.

Rådgivning
Der har været en hovedentreprenør på opgaven, mens et arkitektfirma har stået for totalrådgivningen – herunder også deltaget i beboerdialogen.

Økonomi
Fonden har fra begyndelsen haft fokus på at sælge de energibesparelser renoveringen medførte. Det er blevet til små 500.000 kr. Det er ikke meget, men ulejligheden med at få pengene hjem er minimal, så det er ulogisk ikke at benytte muligheden.
Den samlede investering har været ca. 95 mio.
Da der er tale om en privat udlejningsejendom, er det ikke muligt at søge støtte fra Landsbyggefonden, ligesom der ej heller er opnået støtte fra byfornyelsesmidler. Frederiksberg Boligfond har egenfinansieret hele opgaven.
Renoveringen vil medføre huslejstigning, som dog endnu ikke er fastsat.

Forløb
Da den samlede indledende proces har varet 7 år, har projektet været præget af en vis træthed blandt beboerne og hos beboerrepræsentationen. Det har naturligt skabt udfordringer undervejs. Men efter vi fik sat skub i projektet i 2011, er det gået bedre.
Der har løbende været holdt byggeudvalgsmøder sammen med beboerrepræsentationen, hvor de havde mulighed for at komme med input. Det har fungeret fint. Beboerrepræsentationen har haft indflydelse på bl.a. materialevalg, siger Simon Nielsen.
Derudover er der løbende gennemført opgangsmøder, hvor vi bl.a. orienterede om gener mv.
Byggeprocessen er forløbet forholdsvis smertefrit. Der har dog været en uheldig oplevelse med underleverandøren på badekabiner fra Tyskland. Men det er stort set det, fortæller Simon Nilsen.
Byggetiden har varet halvandet år og blev afsluttet primo 2014.

Resultat
Resultatet af energirenoveringen er lejligheder med langt bedre komfort. Dels på grund af et bedre indeklima som følge af ny ventilation og nye altaner, dels på grund af de nye baderum, der blev etableret i de 70 lejligheder uden eksisterende bad. Desuden besluttede fonden at renovere lejlighedens øvrige rum med nye elinstallationer, filt på væggene og lakerede gulve.
Ejendommen fremstår i dag moderniseret efter nutidens standarder.
Alle glødepærer og gamle elsparepærer på fællesarealer er udskiftet, og der arbejdes også med et pilotprojekt om visualisering af energiforbrug via opsatte målere i opgange og lejligheder, der måler opgangens og lejlighedens energiforbrug. Det giver beboerne en bevidsthed om, deres daglige energiforbrug, siger Simon Nielsen.
Beboertilfredsheden er forskellig. Nogle af beboerne i de større lejligheder er f.eks. kede af at have mistet noget af et kammer, det var nødvendigt at inddrage en del af dette kammer til ny faldstamme og ventilation, mens lejere i de mindre totalistandsatte lejligheder er meget tilfredse for de nye omgivelser.
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved isolering af loft
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved ny varmtvandsbeholder
10-240 kr./år ved at udskifte varmtvandsbeholderen
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, størrelse og isolering af varmtvandsbeholder
Typisk besparelse ved ny cirkulationspumpe
440-960 kr./år pr. cirkulationspumpe du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig elpris og trinreguleret cirkulationspumpe
Typisk besparelse ved isolering af varmerør
10-340 kr./år pr. meter varmerør du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, isoleringstykkelse, rørstørrelse og placering
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Større lejligheder og mindre varmeregning holder på beboerne
-
-, andel
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2010
-
Areal
-
-
Antal lejligheder
72 lejligheder
-
Opvarmning
-
Større lejligheder og mindre varmeregning holder på beboerne

Beboere
Etageejendommen fra 1899 ligger på indre Nørrebro i København lige over for Assistens Kirkegården. Ejendommen er blevet renoveret løbende, og boligstandarden opgraderet. Med den sidste renovering er den gamle bygning løftet helt ind i det ny årtusindes standarder for energieffektivitet og boligkomfort.
Andelshaverne er alt fra studerende til par, familier og ældre – hidtil med en vis overvægt af studerende. Lejlighederne spænder i dag fra 50 til 135 m2. Mange bliver boende i lang tid, gerne 10 eller helt op til 30-40 år.
Taget var rådskadet og skulle repareres. Andelsforeningen ville gerne have større lejligheder for at holde på beboerne, når f.eks. studerende bliver til familier. Derfor vedtog andelsboligforeningen en stor renovering af tag, loft og 4. sals-lejligheder. Resultatet er blevet 16 store lyse 2-etagers taglejligheder, hvoraf 12 blev solgt med det samme.

Beslutning
Beslutningen om renoveringen har været en demokratisk proces, som begyndte i 2005 og sluttede med endelig vedtagelse i 2008.
Der har hele tiden været stort flertal, siger Søren Juul Nielsen, som også forklarer bevæggrundene for beslutningen: Taget krævede reparation, der var ønske om større lejligheder for at holde på beboerne, og endelig gav det økonomisk god mening. De energibesparelser, som renoveringen har givet, var til gengæld ikke motivation for beslutningen. Det er en bonus, som er kommet oveni.

Rådgivning
Foreningen brugte en bygningsingeniør og en arkitekt, som de kender og har brugt ved tidligere projekter i ejendommen, f.eks. ved renovering af kælderen. Arkitekten stod for udbud til 5 entreprenører, hvoraf 1 blev valgt til totalentreprisen. Beboerne var selv med til at tage stilling til valg af materialer mv.

Økonomi
Renoveringen er finansieret med et 15-årigt realkreditlån og en huslejestigning på 20 %. De samlede udgifter på i alt ca. 23 mio. kr. blev hurtigt bragt ned, da langt de fleste af de nye lejligheder på 4. sal blev solgt med det samme. Vi fik også et tilskud på 2,9 mio. kr. fra Københavns Kommune til energieffektiv byfornyelse.
Til gengæld havde vi ikke taget nok højde for uforudsete udgifter. Vi havde afsat 1,7 mio. kr., men endte med at bruge 3 mio. kr., siger Søren Juul Nielsen, som forklarer:
Det er klart, når du tager taget af et gammelt hus, og der skal skabes stabilitet, og murværket skal forhøjes, så giver det nogle følgeudgifter. Rådskader og reparation af murrem har kostet meget, fordi vi har skiftet mange sten ud.

Forløbet
Vi planlagde at foretage renoveringen på 1 år, og planen holdt – på trods af, at det var den strengeste vinter i mange år. Vi foretog renoveringen i 3 etaper med en løbende nedbrydning og genopbygning af tag og loft. Der var stillads om hele bygningen, og vi havde en larmende lift stående i hele forløbet. Men alle tog det i stiv arm. Der har ikke været nogen sure miner.
Det var ikke nødvendigt at genhuse beboerne undervejs. Selv beboerne på 4. sal kunne blive i boligerne under renoveringen. Det skyldtes bl.a., at foreningen var ret sikker på ikke at støde på skimmel og svampeskader, fordi det tidligere er blevet udbedret. Så der var ikke sundhedsrisiko forbundet med at blive i lejlighederne.

Resultatet
Du skulle høre beboerne på 4. sal. De er voldsomt begejstrede, siger Søren Juul Nielsen om resultatet af renoveringen. Lejlighederne er også blevet meget nemme at sælge.
Læg dertil den gode økonomi, en sund bygning med flot facade og tag, et varmeforbrug, der er reduceret, og et energimærke, der er løftet fra D til C. Det har været alle pengene værd, og det har været den langvarige planlægning, 4-5 år, med mange diskussioner og året med renoveringsarbejde værd. Det er blevet en større gevinst, end vi regnede med, siger Søren Juul Nielsen.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved isolering af loft
10-50 kr./år pr. m2 loft du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af tag med høj rejsning, udefra
10-50 kr./år pr. m2 tag med høj rejsning du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Renovering af bygninger
Renovering af bygninger
Renovering af bygninger
Renoveringsprojekt førte til energirigtige boliger og bedre komfort
-
-, andel
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2013
-
Areal
-
-
Antal lejligheder
250 lejligheder
-
Opvarmning
-
Renoveringsprojekt førte til energirigtige boliger og bedre komfort

Beboere
Den private andelsboligforening Bellmansgade 7-37 ligger på ydre Østerbro, som tidligere var et arbejderkvarter. I dag er beboersammensætningen mere varieret. I nogle af de i alt 250 lejligheder bor ældre mennesker, som har boet i bebyggelsen siden opførelsen i 1961. I enkelte tilfælde bor deres børn der også – i sjældnere tilfælde også børnebørnene. Andelsforeningen bærer præg af, at der er en fast gruppe af beboere, som har boet sammen længe og kender hinanden godt. De dyrker et socialt fællesskab og er med til at sørge for, at der er liv i foreningen.

Beslutning
Den første tanke om renovering blev født i andelsboligforeningens bestyrelsen tilbage i 2007. Ejendommen er fra 1961 og opført som en betonelementbebyggelse ud fra datidens krav til byggetekniske løsninger – det gælder f.eks. i forhold til isolering. Trods løbende vedligeholdelse gennem årene blev bebyggelsen mere og mere nedslidt. Derfor ønskede andelsboligforeningen en gennemgribende renovering og en energiforbedring af bebyggelsen, og deres bestyrelse kontaktede os.
Ud fra en lang række forundersøgelser og konsekvensberegninger udarbejdede vi i samarbejde med bestyrelsen en række budgetsatte projektforslag. Vi havde gennem vores samarbejde fokus på at løfte ejendommens stand, gøre den mere tidssvarende, mere energirigtig og forbedre indeklimaet i lejlighederne. I 2010 åbnede der sig en mulighed for at søge om byfornyelsesmidler ved Københavns Kommune til gennemførelse af projektet. Projektet fik tildelt støtte, og i tæt samarbejde med andelsboligforeningens bestyrelse og Københavns Kommune udarbejdede vi løsningsforslag, som var afstemte mellem alle parter, fortæller Peter Tordgaard, arkitekt på projektet

Rådgivning
Firmaet, jeg repræsenterer, er et arkitekt- og ingeniørfirma med speciale i rådgivning inden for projektering og gennemførelse af bygningsrenoveringsopgaver. Vi har gennem processen været andelsboligforeningens byggetekniske rådgiver. Andelsboligforeningens ejendomsadministrationen har været finansiel rådgiver og forretningsfører. Københavns Kommune, der støttede projektet, rådgav med krav og ønsker til løsninger. For kommunen var det vigtigt, at løsningerne var i tråd med deres planer om byfornyelse i kvarteret.
Efter projekteringsfasens afslutning og inden udbudsfasen skulle vi udvælge egnede entreprenørvirksomheder, som kunne gennemføre et byggeri af den aktuelle størrelse. Vi gennemførte en prækvalifikationsrunde, hvor vi udvalgte de entreprenørvirksomheder, der var bedst kvalificerede til at byde ind på opgaven. Efter prækvalifikationen blev projektet udbudt til 6 entreprenørvirksomheder. Økonomien var selvfølgelig et vigtigt parameter i tilbuddene, men det var også vigtigt at sikre en god proces, der ville komme beboerne mindst muligt til gene. Den praktiske gennemførelse af projektet havde jo stor indflydelse på beboernes daglige liv, da en del af arbejdet skulle foregå inde i de enkelte lejligheder. I samarbejde med andelsboligforeningens bestyrelse og ejendomsadministrationen udvalgte vi den entreprenørvirksomhed, der ud fra prækvalifikation, tilbudsgivning og interviews levede bedst op til vores krav og ønsker, fortæller arkitekt Peter Tordgaard.

Økonomi
25 % af midlerne kom fra Københavns Kommune. Resten finansierede andelsforeningen selv. Fra beboernes synspunkt var det mest interessante selvfølgelig, hvor meget deres boligafgift ville stige, hvilket også afhang af de aktuelle lånemuligheder. En del af andelsboligforeningens beboere var imod projektet i starten, og et flertal af beboerne skulle sige ja til projektet, hvis projektet skulle gennemføres. De fleste af andelsboligforeningens beboere valgte at sige ja tak til en boligafgiftsstigning set i lyset af de funktionelle, komfortmæssige og æstetiske fordele, en gennemførelse af projektet ville medføre, fortæller arkitekt Peter Tordgaard.

Forløb
Alt i alt forløb den praktiske gennemførelse af byggeriet rigtigt godt. Der var et godt samarbejde mellem andelsboligforeningens bestyrelse, ejendomsadministrationen, entreprenørvirksomheden og os. Vi delte ambitionerne for projektet og havde overordnet den samme indstilling til tingene gennem forløbet. Det er utroligt vigtigt både for proces og resultat, at alle parter opnår en fælles forståelse. At det lykkedes, var en af grundene til, at byggefasen forløb så godt, som den gjorde. I begyndelsen af byggefasen var der en opstartsperiode, hvor vi høstede erfaringer, vi kunne arbejde videre ud fra. Da den var overstået, kunne vi sætte tempoet op i projektet. Der var selvfølgelig udfordringer undervejs, som vi ikke kunne have forudset, men udfordringerne blev løst, hvilket var positivt.
Forløbet var tilrettelagt sådan, at vi renoverede 1 blok ad gangen. Vi begyndte på den første blok i foråret 2012 og blev færdige med alle 3 blokke i efteråret 2013, dvs. inden for den fastlagte termin i hovedtidsplanen. Så godt som alle beboere kunne blive boende i deres lejligheder i byggeperioden, så på den måde var byggeriet mindre til gene, end hvis genhusning, og alt hvad der følger med dette, havde været nødvendigt for alle beboerne, fortæller arkitekt Peter Tordgaard.

Resultat
De fleste af andelsboligforeningens beboere er glade for resultatet. AB Bellmansgade 7-37 har fået en ejendom, som er blevet betydeligt forbedret og tager sig flot ud i gadebilledet. Brugsværdien af lejlighederne er blevet højere, og beboerne nyder godt af, at de har fået større og mere brugbare altaner, der kan lukkes af med glaslukninger. Samtidig kan energiforbedringerne mærkes. Tidligere trak det ind i lejlighederne, nu holder lejlighederne bedre på varmen, og komforten er blevet forbedret. Vi kommer selvfølgelig ikke uden om, at beboerne også kan mærke forskel på pengepungen, eftersom boligafgiften er steget. Men de sparer på varmeudgifter, og lejlighedernes handelsværdi er efter al sandsynlighed steget som følge af renoveringen. Alt i alt tror jeg derfor, at beboerne kan være godt tilfredse med resultatet, fortæller arkitekt Peter Tordgaard.
Økonomi
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, udefra
10-50 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer udefra
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af fladt tag
10-40 kr./år pr. m2 fladt tag du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved solcelleanlæg
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue