Beslutning

Op til COP15-topmødet i København i 2009 undersøgte vi i bestyrelsen, om vi kunne gøre noget ved ejendommens energiforbrug. Vi ville gerne spare CO₂ og energi og tage ansvar for miljøet omkring os. Lige omkring topmødet havde vi en formand, som var meget entusiastisk omkring energi og klima. Her startede processen. Vi fik professionel, energifaglig hjælp til at undersøge, hvor meget energi vi kunne spare med en energirenovering.

Derefter tog vi for alvor fat på den omfattende energirenovering. Vi tilknyttede rådgivere og søgte penge fra diverse fonde og puljer.

Vi skulle have alle beboere med for at gå ind i så stort et projekt. Det ville nemlig kræve, at huslejen steg. Men vi regnede med, at vi kunne betale huslejestigningerne tilbage med det, vi sparede ved energirenoveringen.

Det var en af de største udfordringer, men det lykkedes at få beboerne med på ideen – bl.a. fordi vi kørte interne kampagner, og fordi vi gjorde meget for at forankre processen blandt beboerne, fortæller Andreas Nygaard Madsen, bestyrelsesformand i A/B Søpassagen.

Beslutning

På grund af foreningens stramme økonomi kan vi ikke optage nye lån til store renoveringsprojekter. Alt, vi laver, skal finansieres af vedligeholdelsesbudgettet eller vores opsparing, fortæller Arne Larsen, som er formand for bestyrelsen. Det betyder, at vi i bestyrelsen kan beslutte, hvilke energiforbedrende projekter der skal sættes i gang.  

Man kan sige, at vi plukker de (energi)frugter, der hænger lavest og sikrer en bæredygtig økonomi i projekterne. Bl.a. har vi udskiftet omkring 500 lavenergipærer på fællesarealerne til LED. Tilbagebetalingstiden på denne forbedring er ca. 1 år, så det giver god mening økonomisk.

Vores beslutninger fremgår naturligvis af foreningens regnskab, og vi fortæller om de forskellige tiltag på den årlige generalforsamling, men da vi kun sætter økonomiske rentable projekter i gang med kort tilbagebetalingstid, oplever vi aldrig negative tilbagemeldinger på vores beslutninger. 

Beslutning

Vi havde en ejendom, som var i udmærket stand. Men vi måtte erkende, at den ikke levede op til tidens standarder. Og hele 5. sal var faktisk blevet erklæret uegnet til udlejning af Københavns Kommune. Ejendommen trængte med andre ord alvorligt til en renovering.

Det fik vi bekræftet, da et rådgivningsfirma tog kontakt til os og gennemførte en total gennemgang af bygningen. Rådgivningsfirmaet pegede på, hvad der savnede vedligeholdelse, og hvilke forbedringer vi burde lave. Rådgivningsfirmaet oplyste også om vores muligheder for at få støtte fra byfornyelsesmidlerne.

Vi kunne hurtigt blive enige om, at det var en fornuftig løsning at få gjort noget ved ejendommen, så den kunne leve op til tidens krav, både hvad angår leveforhold og energistandarder, siger Henning Lund, medejer og udlejer af ejendommen.

Beslutning

De 3 boligblokke i Traneparken var slidt ned, og en renovering var derfor nødvendig. Det var faktisk beboersiden med bestyrelsen og en vellidt formand i spidsen, der gennem flere år havde presset på for at få et renoveringsprojekt sat i gang, fortæller Per Brønø Pedersen fra Boligselskabet Sjælland. Beboerbestyrelsen var helt med på at foretage en gennemgribende renovering af klimaskærmen, så ejendommen kunne blive behagelig og attraktiv at bo i de næste 50 år.  

For os i boligselskabet var det fantastisk, at initiativet kom fra beboerne selv. At de var med på ideen fra 1. dag har gjort processen meget nemmere. Traneparken har en stærk formand, som beboerne har tillid til, og de var fra begyndelse af projektet klar over, at det ville tage tid og give en del kaos og byggerod at gennemføre renoveringen.

Store renoveringsprojekter giver også huslejestigninger, men da energibesparelserne kommer beboerne til gode i form af mindre varmeudgifter, bliver den samlede huslejestigning meget lille.

Beslutning

Indeklimaproblemerne i ejendommen og ønsket om en gennemgribende renovering med fokus på energiforbedrende tiltag havde længe været på dagsordenen blandt beboere og bestyrelsen i ejendommen, fortæller Klaus Petersen fra DAB. Vi tog en dialog med Landsbyggefonden omkring projektplanerne, og de ønskede, af budgetmæssige årsager, at vi traf nogle hurtige beslutninger omkring projektets udformning og budget.

Dermed blev beboerne først inddraget efter, at vi havde lavet et budget for renoveringen, og man kan sige, at hele beboerprocessen i dette tilfælde blev kørt lidt baglæns. Beboerne kunne naturligvis godt afvise projektet på dette tidspunkt, men heldigvis bakkede de 100 % op om vores beslutninger og projektets udformning.

Beboerne har efterfølgende været med til at udarbejde en helhedsplan bl.a. gennem workshops, hvor der var plads til konkrete ideer og ønsker. Helhedsplanen blev vedtaget af beboerne med et flertal på 96 % af de afgivne stemmer. 

• Se helhedsplanen præsenteret i en temaavis

Der er nedsat et byggeudvalg, som består af medlemmer fra bestyrelsen og 4 beboere. Ud fra vores rådgivning omkring pris og kvalitet træffer byggeudvalget beslutninger om valg af materialer og løsninger, siger Klaus Petersen. Byggeudvalget og DAB holder møder hver måned, og her bliver fremdriften i projektet og økonomien også drøftet.

Beslutning

Vi havde en del problemer med vand- og varmeinstallationerne på stedet, og der var en del ting, der trængte til renovering. Derfor startede vi en proces i efteråret 2009, hvor vi fik godkendt første plan af beboerne. Beboerne har hele tiden været interesserede, og vi har undervejs i forløbet været i tæt dialog med afdelingsbestyrelsen, selvom flere er flyttet ud undervejs, da de er blevet færdige med deres studier.

Projektet fik i forløbet status af nybyg, fordi vi valgte at bygge 72 nye lejligheder som en del af renoveringen. På den måde kunne vi søge flere midler og få det til at hænge bedre økonomisk sammen.

Vi skulle igennem en kommunal proces, der tog meget lang tid. Projektet skulle behandles i Aarhus Kommunes byråd, og sådan en proces kræver tid.

Vi gik i gang i august 2012 og afsluttede renoveringen sommeren 2014, siger Torben Kragh, boliginspektør, Kollegiekontoret Aarhus.