Typehus 2007 - nu

Historik

Der blev kun bygget ca. halvt så mange huse som i årene før – ca. 4.000 pr. år – fordi der var krise fra 2008 og nogle år frem. Renterne blev lavere end før pga. krisen, men nogen havde sat sig for dyrt og blev insolvente, da krisen kom, og huspriserne ikke længere steg. Mange danskere havde brugt deres i friværdi i husene på at bygge om og til – og det ramte nogen hårdt.

Finanskrisenn afspejlede sig også i arkitekturen. Den minimalistiske tendens, som begyndte at præge arkitekturen i begyndelsen af 00’erne, fortsatte. Som et nostalgisk modtræk til minimalismen begyndte træhusene at skyde frem. Forbilledet var især den svenske byggetradition, hvor både den bærende konstruktion og husets udvendige beklædning af træ.

I løbet af 00’erne øgedes vores bevidsthed om ressourcer, og bæredygtigt byggeri vandt frem. Beklædninger med lange levetider og bæredygtige materialer vandt indpas i byggerierne. Man begyndte at genbruge tegl, zink kom ind i billedet som tagbeklædning, og det blev populært at lægge mos på tagene, fordi det køler huset om sommeren og holder på varmen om vinteren. Ud over at bidrage til biodiversiteten, har mos også den egenskab, at det holder på vandet ved store regnmængder. Belastninger på jorden og kloaksystemet reduceres dermed, når regnvandet forsinkes

Det bæredygtige byggeri blev efterfulgt af lavenergihuse eller passivhuse, som bruger væsentligt mindre energi end almindelige typehuse.

Energiforbrug

Fra 2006 blev der i Bygningsreglementet stillet krav om, at et nyt hus skulle opfylde en energiramme (energibehov) – i modsætning til huse opført før 2006, der skulle leve op til nogle krav om maksimale varmetab gennem bygningsdele og vinduer og i udgangspunktet maksimalt 22 % vinduer i forhold til husets areal. Der er metodefrihed til at designe husets bygningsdele og installationer, så længe det aktuelle energibehov holder sig under det højeste tilladte energibehov.

I energirammen indgår – ud over isolering af husets lofter, vægge og gulve og vinduernes isoleringsevne:

• Tæthed – husets evne til at holde på den opvarmede luft
• Vægge, gulve og lofters evne til at holde på varmen og afgive den igen (varmeakkumulering)
• Evt. kuldebroer, dvs. områder der er dårligere isoleret end resten
• Husets placering – ligger det alene eller tæt sammen med andre?
• Husets orientering i forhold til verdenshjørnerne
• Vinduernes evne til at tilføre huset varme fra solen
• Solafskærmning, så huset ikke overophedes gennem vinduerne
• Varmetilskud fra beboere og apparater
• Husets varmekilde
• Det varme brugsvand
• Ventilation af huset – naturlig eller med et ventilationsanlæg med varmegenvinding
• Evt. vedvarende energi på matriklen
• Evt. behov for køling

Tegninger over huset

Mange kommuner har deres byggesagsarkiver offentligt tilgængelige f.eks. på kommunes hjemmeside. Her kan du finde husets tegninger, beregninger osv. De relativt nybyggede typehuse er somme tider låst i arkivet, så uvedkommende ikke kan få adgang. Det kræver som regel kun en henvendelse til kommunen for at få adgang.

Her finder du typehuset 2007 - nu

Husene opført fra 2006 og frem ligger enten i områder, der er udstykket tidligere, dvs. blandt ældre huse, eller i mindre typehuskvarterer lidt længere ude af byerne end typehuskvartererne fra årene før.

Husene ligger ofte på en grund, hvor der tidligere har ligget et ældre hus – typisk de billige og små hustyper som en bungalow, et statslånshus eller et parcelhus, som er blevet revet ned til fordel for det nye.

Hvis huset ligger i en ny udstykning, er det karakteristisk for områderne, at husene ligger mindre tæt og mere roligt og grønt end i typehuskvartererne fra årene før. I de nye udstykninger kan der i lokalplanerne være stillet krav om at alle huse, der opføres, skal være lavenergihuse. Fra 2015 har kommunerne ikke længere haft mulighed for at stille dette krav.

Husets opbygning og facon

Hovedparten af typehusene er i 1 plan med en smule hældning på taget. De er oftest rektangulære, men kan have en vinkel på. Husene er normalt 160-200 m2. 

Typehusene fås også i 1½ plan. Husene i 1½ plan kan have en frontkvist i taget til den ene eller til begge facader. De kan også være forsynet med ovenlysvinduer eller kviste for at få flere vinduer på 1. sal. Husene af disse årgange har sjældent kælder.

De murede huse er typisk enten røde eller gule tegl med vinduer, døre og træværk i farver som hvid, grå og sort. Træhusene kan variere mere i farvevalget, men er som oftest malet lyse med hvide vinduer. Den minimalistiske arkitektur er præget af enkelhed med lige, ubrudte linjer og store, åbne glaspartier.

Bygningsdele

• TagTaget er som regel med hældning med tegl- eller betontagsten.
• YdervæggeDe fleste af husene har tunge ydervægge, der består af en formur af murværk og en bagmur i letbeton. Det blev dog moderne med træhuse, så en del af husene er træhuse med lette ydervægge.

Varme og el

• VarmeI områder med tilslutningspligt til naturgas eller fjernvarme opvarmes huset typisk med en gaskedel eller af fjernvarme. Afhængigt af, hvilket fjernvarmeværk huset hører under, er fjernvarmen enten direkte eller indirekte. Uden for områder med tilslutningspligt opvarmes huset typisk med enten en jordvarmepumpe, en luft til vand-varmepumpe, en biobrændselskedel eller en oliekedel. Hvis huset er et lavenergihus, dvs. et hus, der lever op til en lavenergiramme og ikke bare energirammen i det gældende bygningsreglement, kan huset være opvarmet med en varmepumpe, da lavenergihuse er undtaget tilslutningspligten. Varmepumpen er enten en jordvarmepumpe eller en luft til vand-varmepumpe. Næsten alle typehusene i disse årgange har gulvvarme over hele huset, men husene kan også have en kombination af radiatorer i opholdsrum og gulvvarme i rum med klinke eller flisegulve. En varmepumpe kan opnå en høj effektivitet, hvis huset opvarmes med lavtemperaturgulvvarme.
• VentilationTypehuset fra 2006-2015 er enten ventileret med et ventilationsanlæg med varmegenvinding, en brugsvandsvarmepumpe eller naturlig ventilation. Ved ventilation med varmegenvinding genvindes en stor del af varmen i udsugningsluften. En brugsvandsvarmepumpe genvinder varmen fra udsugningsluften til opvarmning af det varme vand. Der kommer frisk luft ind gennem friskluftventiler i ydervægge eller vinduer. Ved naturlig ventilation kommer den friske luft også ind gennem friskluftventiler i ydervægge eller vinduer. Hvis det er en fuld naturlig løsning, ledes den brugte og opvarmede luft ud gennem lodrette aftrækskanaler i køkken, bryggers og badeværelser, dvs. uden varmegenvinding. Mange typehuse har dog mekanisk udsugning fra køkken, bryggers og badeværelser.
• ElinstallationerDer er flere elinstallationer end i tidligere tiders huse. Der er nu rigtig mange stikkontakter i alle rum – svarende til en moderne families behov for tekniske apparater.