BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Håndværker

Håndværker

Håndværker

Spar energi på byggepladsen

Spar energi på byggepladsen

Få gode råd og inspiration til, hvor du bruger mindre energi på byggepladsen.

Energiforbrug til byggeprocesser ved opførelse af bygninger svarer normalt til 2-4 års fremtidigt varmeforbrug og udgør typisk 0,5-1,5 % af byggesummen. Ved at planlægge og styre byggeprocessen kan næsten alle byggeprojekter kan holde udgifterne til energi på under 0,5 % af byggesummen.

Opvarmning og udtørring er det område, der sluger mest energi. Det udgør gennemsnitligt 80 % af byggeprocessens samlede energiforbrug.

Forderling af energiforbrug på byggepladser

Håndværkeren udfører arbejdet

Som håndværker på byggepladsen har du et stort ansvar for at udføre arbejdet, så der bruges mindst mulig energi. Det handler f.eks. om at afdække materialer, så de ikke bliver fugtige, og slukke lys og opvarmning, når der ikke er brug for det. Du har også et ansvar for at gøre opmærksom på arbejdsprocesser, der kan energioptimeres.

Spar energi på byggepladsen

Afregningsformer

Afregningsformer

Energiforbruget i en byggeproces påvirkes af, hvilken afregningsform bygherren vælger.

Bygherren vælger en afregningsform til byggeprojektet. Valg af afregningsform har betydning for energiforbruget i byggeprocessen, og bygherren kan med afregningsformen sætte fokus på energiforbruget og skabe incitament blandt byggeriets parter til at optimere energiarbejdet på byggepladsen. Afregningsformer kan skrues sammen på mange forskellige måder.

Vi præsenterer her 3 afregningsformer:

Dokumenteret forbrug   Fast pris   Fælles incitament
Princip
Bygherren betaler for energiforbruget på byggepladsen.
  Princip
Bygherren betaler entreprenøren en fast pris for opvarmning og udtørring af byggeriet og for etablering af de nødvendige foranstaltninger.

Hvis energiforbruget bliver større eller mindre end forventet, får entreprenøren den økonomiske ulempe eller fordel.

  Princip
Entreprenør og bygherre aftaler det forventede energiforbrug for byggeriet. Hvis forbruget bliver større eller mindre end forventet, deles den økonomiske ulempe eller fordel mellem entreprenør og bygherre.
Egner sig godt til
Entrepriseopdelt udbud

 

  Egner sig godt til
Totalentrepriser, hvis der i udbuddet defineres et entydigt tilbudsgrundlag.
  Egner sig godt til
Partnering eller længerevarende samarbejdsrelationer mellem bygherre og entreprenør.
Incitament
Incitamentet for at gøre en ekstra indsats for at opnå energibesparelser er lille hos entreprenøren, da han ikke får en økonomisk fordel. 
  Incitament
Entreprenøren har økonomisk fordel af at handle energieffektivt og skabe gode processer. Det giver større incitament til at tænke i energieffektive løsninger.
  Incitament
Incitamentet er stort hos både bygherre og entreprenør, da begge parter nyder godt af energieffektive løsninger og processer.
   

Sådan vælger du den rigtige afregningsform

  • Hvordan er byggesagen organiseretAfregning af byggeprocessens energiforbrug skal ses i sammenhæng med byggesagens organisering og afregning i øvrigt. Opgave- og ansvarsfordelingen varierer meget fra et byggeri udbudt i fagentrepriser til en ren totalentreprisekontrakt. Det gør den faglige og administrative kapacitet også – fra den lille håndværksmester til en international entreprenørkoncern.
  • Hvor færdig er bygherren ved udbuddetHvor langt bygherren er i sin proces før udbud, kan være afgørende for valg af afregningsform. Projektændringer, manglende afklaring af bygherreleverancer og risiko for forskydninger i tidsplanen taler for at afregne efter dokumenteret forbrug. Ellers kan der være risiko for at skulle bruge mange ressourcer på at udrede de uforudsete ændringer, der ofte opstår i løbet af en byggeproces.
  • Hvordan reguleres afvigelserOvervej grundigt om en fast pris er det rigtige. Afregning efter fast pris skal kombineres med en definition af sædvanligt vejrlig, og af hvordan eventuelle afvigelser skal reguleres. Ellers er entreprenøren nødt til at indregne et risikotillæg for at tage højde for usikkerheden i vejret i byggeperioden, og det vil oftest resultere i en højere pris for bygherren.
Læs mere

Tommelfingerregler

Tommelfingerregler

Få her en række hurtige råd til, hvordan du som håndværker kan skabe en energieffektiv byggeproces. Listen indeholder de mest centrale anbefalinger til at skabe en byggeproces, hvor der bruges mindre energi.

Gør noget, når du opdager energispild eller uhensigtsmæssig adfærd

Energiområdet er uddelegeret med opgaver til de enkelte aktører på byggepladsen – ligesom f.eks. sikkerhed på byggepladsen er. Dog har alle ret og pligt til at påtale uhensigtsmæssigt energiadfærd. Ser du f.eks., at der bliver fyret for gråspurvene, vand der bare løber, eller arbejdslys der konstant er tændt, så gør det du selv kan gøre, eller sig det til den energiansvarlige.

Bidrag til god energiadfærd

Der er energitiltag på byggepladsen, som skal klares af byggeledelsen eller andre entreprenører, men der er også meget, du selv kan gøre. Sørg for at få afdækket de materialer, der bliver leveret til byggepladsen, sluk lys og elektronik, når du går til pause eller hjem, og luk døren i skurvognen efter dig.

Tommelfingerregler

Håndværker